[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 i 1998 ind med en samfundsøkonomisk funderet tilgang til kvalitetsbegrebet i uddannelsessystemet. Rapporten fokuserer p˚a uddannelsesstrategiens overordnede betydning for samfundsøkonomien, herunder bl.a. eksisterende kvalitetsm˚als relevans, indholds- og styringsmæssige forskelle og ligheder i international sammenligning, samspillet mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv samt endelig gennemgang af incitamenter for gennemførelse af uddannelse. I forhold til kvalitetsbegrebet vurderes henholdsvis almene, forst˚aet som bl.a. læsning, regning, fremmedsprog og IT, og faglige færdigheder, især i kobling til internationale sammenligninger. Personlige færdigheder som kommunikative og analytiske evner, selvstændighed, kreativitet og kritisk sans synes endnu ikke at kunne m˚ales. Rapporten anbefaler bl.a. øget fokus p˚a evaluering som et redskab mod bedre sammenhæng mellem udgifter og kvalitet. (Finansministeriet, 1998) Standarder og profiler Rapporten følger op p˚a et udviklingsarbejde udført i skole˚aret 1997/98 med det form˚al at opfylde kravet om synliggørelse af de gymnasiale institutioner samt fremme evalueringskulturen og kvalitetsudviklingen. Med baggrund i drøftelser i OECDregi præsenteres et begrebsapparat, der retter blikket mod arbejdsforudsætninger og -resultater (standarder) samt lokale standarder for arbejdsprocessen (profiler). Gennem optimering og eksplicitering af standarderne er m˚alet at skabe de optimale betingelser for den lokale profilering. I øvrigt problematiseres to forhold vedrørende den generelle tendens til standardisering af offentlige institutioner: risikoen for markedskræfternes indflydelse p˚a det offentlige udbud og krydsfeltet mellem centraliserings- og decentraliseringstendenser. I forhold til det sidste skal en skoles profil fortsat være et udtryk for decentrale beslutninger, mens standarder i følge rapporten bør fastlægges centralt. (UVM, 1998a) Uddannelsesredegørelse 1998 Spørgsm˚alet om kvalitet i uddannelser tages op med udgangspunkt i en analyse af de aktuelle samfundsforandringer, herunder begreber som internationalisering, individualisering, fleksibilitet, kompleksitet og informationsteknologi. Udviklingen fører i følge redegørelsen bl.a. til krav om faglige og tværfaglige kompetencer, selvstændighed og samarbejdsevner, evnen til at tilegne sig ny viden og omstillingsevne. Endvidere m˚a uddannelsernes kvalitet være høj og kunne sammenlignes internationalt. I den forbindelse fokuseres p˚a udvikling af bedre evalueringskulturer med fokus p˚a synliggørelse 28
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 og udvikling. (UVM, 1998b) Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser Med udgivelsen af denne publikation indledes et udviklingsarbejde, der sigter mod fremtidssikring af ungdomsuddannelserne gennem bl.a. større faglige og personlige udfordringer samt fokus p˚a studiekompetence. Der sondres i tr˚ad med arbejdsmarkedspolitiske overvejelser 1 mellem faglige, almene (tværfaglige), personlige og sociale kompetencer. Det almene forst˚aes som bl.a. analytiske og kommunikative evner samt beherskelse af forskellige arbejdsformer mens det personlige vedrører selvstændighed, selvtillid, initiativ, ansvarlighed og kreativitet. Samarbejdsevner samt ˚abenhed og omgængelighed kategoriseres som sociale kompetencer. Almendannelse, der opn˚aes gennem den faglige undervisnings metoder og indhold forankret i universiteternes forskningsbaserede fag, karakteriseres med begreberne selvforst˚aelse, omverdensforst˚aelse og personlig myndighed. (UVM, 1999b) Uddannelsesredegørelse 2000 Rapporten sætter fokus p˚a begrebet ’faglighed’ med blik for de udfordringer, fagligheden møder bl.a. i et internationalt perspektiv. Scenen sættes med globaliseringen som den centrale tendens, der p˚a én gang skaber nye muligheder for kulturel frisættelse og maner til besindighed omkring velprøvede værdier. Uddannelsessystemets organiseringsformer beskrives som udg˚aet fra landsbrugs- og industrisamfundet, hvormed der lægge an til en argumentation for et fornyet blik p˚a uddannelse i kraft af bl.a. overgangen til vidensamfundet. Især den fagopdelte skole problematiseres i forhold til arbejdsmarkedets tendenser til nedbrydning af fagskel til fordel for en tværfaglig, problemorieteret tilgang. (UVM, 2000b) Kvalitetsudvikling i gymnasiet Med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med Standarder og profiler (UVM, 1998a) tilbydes en revideret systematik til hjælp i arbejdet med skoleudviklingen. Rapporten samler op p˚a en række af de seneste ˚ars udviklingsarbejder med fastlæggelse af, at det for fremtiden er den enkelte skoles ansvar løbende at udføre en selvevaluering med henblik p˚a fortsat udvikling af skolens profil. (Uddannelsesstyrelsen, 2001a) Modeller for fag og læring i Det Virtuelle Gymnasium Som led i projektet Det Virtuelle Gymnasium, der forsøger at tegne et billede af et gymnasiemodel, hvor IT spiller en betydelig rolle for organisering af 1 Uddannelsesstyrelsen (2001b, p. 20) 29
Page 1 and 2: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 35: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 87 and 88:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121:
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?