[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 Da det omvendt ikke er denne opgaves m˚al at forklare brede sociale udviklingstendenser men blot et enkelt undervisningsfags aktuelle legitimeringsproblematikker, vil vi tillade os i praksis at beg˚a samme fejl som andre før os, idet vi ikke i nævneværdig grad vil forsøge at lade det diskursive virke tilbage p˚a ikke-diskursive dele af konteksten. Endelig er det vores opfattelse, at den problemstilling, vi forsøger at beskrive, tager sit udgangspunkt i netop en række ikke-diskursive forhold funderet i senmoderne tendenser, hvilket er en bevidst fremstilling af konteksten som relativt mere kontingent end de diskurser, som er opgavens primære analyseobjekt. Vi vil pege p˚a to overordnede tendenser, der synes at fungere som katalysatorer for de diskurser, der for tiden form˚ar at præge uddannelsessystemets udvikling, nemlig globaliseringen som overskridelsen af nationale og kulturelle rammer samt det voksende fokus p˚a individualitet. Denne tilgang til den samfundsmæssige kontekst knytter sig bl.a. til Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund, hvor den udbredte følelse af desorientering forklares med, at “vi befinder os i et univers af begivenheder, som vi ikke helt forst˚ar, og som i stor udstrækning synes at være uden for vor kontrol” (Giddens, 1994, p. 10). Videre afskrives den sociale evolutionisme til fordel for begrebet diskontinuitet som udslagsgivende for samfundsudviklingen (ibid. p. 11), hvormed fokus rettes mod de sociale strukturers brudflader til forskel fra evolutionismens blik for koninuitet og fremskridt. Endvidere inddrages Qvortrups betragtninger om det hyperkomplekse samfund. 3.1 Globaliseringen Globaliseringen kan ses som overskridelsen af det nationale som den primære politiske og kulturelle ramme (Fink et al., 2004, p. 20) og er s˚aledes en konsekvens af en udvikling, som kræver udveksling af information, kapital og mennesker p˚a tværs af nationer og kontinenter med stadigt stigende hastighed og omfang. S˚aledes bliver informationsteknologien et kompleksitetsreducerende instrument, der samtidig fungerer som et medie, igennem hvilket vi iagtager omverdenen (Qvortrup, 2002a, p. 195). Udtrykket om den globale landsby bruges ofte som billede p˚a de nye vilk˚ar, globaliseringen medfører, idet den kommunikative mobilitet nedbryder den fysiske afstand som barriere for kommunikation. I kraft af oprettelsen af s˚adanne internationale fællesskaber og samarbejder, flyttes beslutninger fra det nationale niveau i en forst˚aelse af, at disse nye fællesskaber er bedre rustet til at give svar p˚a en række globale udfordringer. Samtidig, som en uofficiel side af globaliseringen, foreg˚ar et ensrettende 12
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 pres i form af en amerikanisering p˚a kulturelt og institutionelt niveau. Dette kan ses som en følge af det øgede samarbejde institutioner imellem, som p˚a den ene side f˚ar mulighed for at trække p˚a hinandens erfaringer p˚a tværs af nationale skel, og p˚a den anden side er nødt til at rette sig mod hinanden for at muliggøre et frugtbart samarbejde. Denne ensretning har f˚aet en række konsekvenser for det danske uddannelsessystems indretning, som vi løbende vil komme ind p˚a. 3.1.1 Det senmoderne, hyperkomplekse samfund En efterh˚anden traditionel tilgang til beskrivelse af det nutidige samfund, er med udgangspunkt i Giddens og hans udtryk om det senmoderne, der som en udvikling af moderniteten bl.a. lægger en hidtil uset vægt p˚a refleksivitet. Centralt for Giddens er dog, at der ikke er tale om en væsensforskellig samfundsstruktur i forhold til moderniteten, s˚adan som postmodernister hævder, idet en lang række forhold stadig er organiseret ud fra modernitetens logikker. Lars Qvorturps hyperkomplekse samfundsmodel angriber diskussionen ud fra en synsvinkel fokuseret p˚a samfundets sociale orden, idet han karakteriserer det aktuelle samfund som p˚a vej mod en polycentrisk organisering. Hvor de traditionelle samfund var deocentrisk organiseret i troen p˚a Gud som udgangspunkt for den sociale orden, er moderniteten præget af troen p˚a mennesket, dvs. antropocentrisk organiseret. Men i udviklingen frem mod det hyperkomplekse samfund er dette i skred. Nu synes det centrale forhold ikke længere at st˚a mellem den menneskelige rationalitet og en utøjlet omverden, men i de “strukturelle koblinger mellem hver især komplekse systemer” (Qvortrup, 2001, p. 63). Denne samfundsorden er s˚aledes polycentrisk, dvs. verden ikke længere kan beskrives ud fra ét perspektiv, hvilket afføder en række konsekvenser for b˚ade videnskab, læring og ikke mindst kunsten. 3.1.2 De multikulturelle samfund De multikulturelle samfund er et resultat af den menneskelige mobilitet, globaliseringen har medført, hvor det at rejse er blevet muligt i et omfang af stadig stigende karakter. Dette har medført, at nationale og kulturelle selvforst˚aelser er blevet udfordret, p˚a det seneste ikke mindst af migration p˚a tværs af religiøse og andre kulturelle normer — en migration, der ofte kommer i stand p˚a baggrund af den viden, som globaliseringen har givet os om den ulige fordeling af tryghed, velstand og muligheder, der præger verden. Udfordringerne bliver særligt synlige, n˚ar institutioner m˚a tilpas- 13
Page 1 and 2: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 19: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 71 and 72:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121:
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?