[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 ses de nye vilk˚ar og det s˚aledes bliver en politisk opgave at redefinere de samfundsmæssige institutionelle rammer. Ikke mindst det danske skolesystem er under debat i forbindelse med den multikulturelle udfordring. Ghetto-dannelsernes konsekvenser for tosprogede elevers fordeling synes at st˚a som et centralt tema i forhold til bl.a. det faglige niveau og formidling af kulturelle værdier. I det hele taget synes den danske debat at afspejle, at vi befinder os midt i overgangen fra en monokulturel til en multikulturel selvforst˚aelse, hvor især uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er udpeget som indsatsomr˚ader. M˚alet om bedre integration bliver led i argumentationen for institutionelle ændringer p˚a en række omr˚ader, bl.a. i forhold til en mere eksplicit fremstilling af skolens faglige m˚al: Med aftalen om løbende evaluering [i folkeskolen] er fundamentet lagt til en stærkere evalueringskultur, hvor tilbagemeldinger til børn og forældre er en naturlig del af hverdagen, og en kultur, hvor skolen er langt mere synlig og tydelig om, hvad der skal læres, og hvordan det enkelte barn n˚ar de m˚al, som skal n˚as. Det vil være til gavn ikke mindst for integrationen. (Undervisningsminister Bertel Haarder ved Danmarks Skolelederforenings ˚arsmøde, 29. september 2005, Herning Kongrescenter) Et andet eksempel er et temahæfte fra Undervisningsministeriet (UVM, 2003), hvori der bl.a. lægges op til revidering eller i det mindste kritisk stillingtagen til undervisningsmaterialer, der rummer det Michael Billig definerer som ’banal nationalisme’ i form af diskursiv reproduktion af en national selvforst˚aelse (Billig, 1995, p. 6). I samme hæfte gives en række anbefalinger i retning af øget fokus p˚a forældresamarbejde ud fra forestillingen om, at mere information og bedre dialog kan afhjælpe integrationsproblemer. 3.2 Fokus p˚a individualitet Nationalstaten som identitetsskabende ramme er i sin homogenitet en overskuelig størrelse. Det nationale er defineret ved det, vi er fælles om, nemlig at vi ikke er tyskere, svenskere osv., hvilket giver fælles identitet p˚a tværs af regionale, religiøse og andre skel. I en global verden er det anderledes. Viden og kultur kan ikke længere forst˚aes primært i en national eller regional, historisk ramme, og det øgede fokus p˚a individualitet kan ses som en m˚ade at takle denne nye situation p˚a, hvor individualiseringen fungerer som modvægt til globaliseringens desorienterende effekt (figur 3.1). Globaliseringen og individualiseringen trækker 14
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 p˚a hver sin m˚ade i den identitetsdefinerende ramme, idet blikket flyttes ud mod en global verden samtidig med at fokus rettes ind mod sig selv. Følelsen af kontrol og overblik genskabes s˚aledes gennem en refleksion og selvrefleksion, der rekonstruerer individet som centralt i sin egen selvforst˚aelse. Man kunne med Dalgas’ ord sige, at ’hvad udad tabes m˚a indad vindes’. Følelsen af, at vi ikke kan kontrollere begivenheder i det globale rum, som vi kunne i det lokale eller nationale, giver næring til ønsket om dog at være i kontrol over sig selv. Figur 3.1: Model for sammenhængen mellem globaliserings- og indiviualiseringstendenser (egen fremstilling) Individualisering er den yderste grad af differentiering som nærer mistro til samfundets traditionelle selvbeskrivelser (Rasmussen, 1996, p. 8). Følelsen af kontrol og overblik genskabes s˚aledes gennem refleksion og selvrefleksion, der rekonstruerer individet som centralt i sin egen selvforst˚aelse. Den tyske sociolog Oskar Negt plæderer for, at institutioner, værdisystemer og opdragelsesmønstre mister deres gyldighed og anvender betegnelsen erosionkrise. I tr˚ad med den kritiske teoris almindelige kulturpessimisme fremskrives en forst˚aelse af det moderne som en nedbrydningsproces, hvor disse begreber falder fra hinanden (ibid.). Negts tidligere samarbejdspartner Ziehe udtrykker dog en mindre pessimistisk karakteristik i den kulturelle frisættelse, som dog pointerer, at menneskets øgede orienteringsbesvær som følge af individualiseringen giver et stadigt behov for selvkonstruerende arbejde, der hele tiden er foranderligt. Det individuelle klargøres med Giddens karakteristik af det senmoderne som en løbsk modernitet, hvor stillingtagen er nødvendig i fordringen af en uendelig række af valg som m˚a foretages p˚a baggrund af en utilstrækkelig viden, da endegyldige svar er en mangelvare. Individets selvidentitet best˚ar s˚aledes i en refleksivt organiseret stræben efter at skabe sin egen selvbiografi, som b˚ade er individets allerede levede 15
Page 1 and 2: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 21: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 73 and 74:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121:
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?