[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Her bliver den narrative genre udtryk for en konkurrencediskurs, fordi der
fortælles om dens betydning som præmis for fagets fremtidige vilk˚ar, som
afføder en række forklaringsmuligheder og irritationsmomenter som refleksivt
trækker p˚a flere diskurser.
Vi er simpelthen marginaliseret i alle ender og kanter. Og der har vi diskuteret
hvilken strategi vi kunne vælge. (p. 6)
Følgende problematiserer indskrivningen af musikfaget i bekendtgørelsen
med implicit reference til fagkonsulentens arbejdsgruppe:
Man snakker sig varm og vil overg˚a hinanden. Vi skal n˚a det hele og vi skal
vise hvad vi kan og vi kan ogs˚a og vi kan ogs˚a. . . jeg synes der mangler
noget realitetssans ind i mellem, hvad er det reelt vi synes vi er gode til og
hvad kan de f˚a noget ud af, og der synes jeg den er boostet. Og det tror
jeg er s˚adan en intellektuel spiral at man ikke vil ligge under for hinanden.
Og det synes jeg i flere og flere sammenhænge. Og ordene bliver mere og
mere mærkelige. (p. 8)
Her trækker teksten p˚a en kvalitetstænkning i ønsket om at nedtone et intentionsniveau,
som virker urealistisk for Anettes forst˚aelse af bekendtgørelsens
diskurs, der p˚a samme tid udtrykker en høj interdiskursivitet, som hænger
sammen med en forandringsproces, som udfordrer den traditionelle praksis
p˚a Katedralskolen. Følgelig ændres lærergruppens interne magtrelationer i
forhold til ledelsen og faggruppers indbyrdes synlighed, hvor der specielt
tænkes p˚a faggrupperne i de kunstneriske fag.
Og vi ka da godt mærke at den der med at s˚a har mediefag søgt om
deletimer fordi de ik kan være s˚a mange. Hvorfor helvede skal vi s˚a ik ha
deletimer? Alts˚a der bliver s˚adan lidt. (um) og det synes jeg er lidt træls.
Men jeg tror vi bliver nødt til at tage den p˚a os, for det kan jo ikke nytte
noget at de elever der s˚a vælger billedkunst og mediefag at de s˚a faktisk
oplever at de kan sidde og p˚a halve hold og undervises hvis de aldrig kan i
musik det nytter jo ikke noget, det er jo unfair competition fra deres side.
(p. 6)
Der tilkendegives en ny udfordring for aktørerne, som ikke problemfrit
redefinerer skolens hidtidige lokale traditioner i konkurrenceparametre som
profilering og strategi. I opremsningen af de forskellige aktiviteter: kalendersang
i december i skoleg˚arden, 1g optrædener til forældreaftener, musical,
for˚arskoncert, frivillig musik, bands, kor, vurderes mulighederne for at sammenflette
den traditionelle diskursorden i konkurrencediskursen. En s˚adan
78