[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>hprints</strong>-<strong>00284881</strong>, version 1 - 3 Jun 2008<br />
6.1 <strong>Musik</strong>fagets skiftende positioner<br />
Det at undervise i musik er ikke en ny foreteelse. Til gengæld har begrundelserne<br />
for musikundervsning ændret sig gennem tiden, hvad den følgende<br />
gennemgang af musikundervsiningens historie vil vise, startende for mere<br />
end 2 1<br />
2 tusinde ˚ar siden. I gennemgangen vil vi rette fokus mod de skiftende<br />
roller, musikfaget og musikken har haft.<br />
Indledningsvis er det værd at bemærke den forskel mellem den antikke<br />
og den senere forst˚aelse af begrebet musik, idet musik i den græske forst˚aelse<br />
blev betragtet ud fra en bredere kontekst som “den kunst menneskene frembrakte<br />
gjennom inspirasjon fra musene” (Benestad, 1976, p. 7) og som inkluderede<br />
b˚ade musik, mimespil og dans.<br />
Et omdrejningspunkt for udviklingen langt op i forrige ˚artusinde er den<br />
skiftende betoning af og tilgang til fagene i artes liberales, der i løbet af<br />
middelalderen organiseres i henholdsvis trivium og quadrivium.<br />
Trivium Quadrivium<br />
grammatik geometri<br />
rhetorik aritmetrik<br />
dialektik (logik) astronomi<br />
musik<br />
Hvor den græske tradition ser fagene som for det første “teoretiske eller<br />
intellektuelle beskæftigelser, som det sømmer sig for frie mænd at beskæftige<br />
sig med” og for det andet frigørende discipliner, der rækker mod “den<br />
rene erkendelses ideale højder” (Pedersen, 1979, p. 33) betragtede romerne<br />
dem mere som de teoretiske forudsætninger for den politiske tale og overtalelse.<br />
S˚aledes betoner grækerne primært fagene i quadrivium, mens romerne<br />
fokuserer p˚a trivium, hvilket viser en forskel i tilgangen til undervisningens<br />
begrundelse: den kan som hos grækerne være funderet i et overhistorisk ideal<br />
eller som hos romerne begrundes i et samfunds behov.<br />
Det er vores p˚astand, at forholdet mellem de to opfattelser stadig er et<br />
aktuelt uddannelsespolitisk tema, som lader sig afspejle ogs˚a i <strong>gymnasiet</strong>s<br />
form˚alsbeskrivelse i sondringen mellem almendannelse og studieforberedelse.<br />
En del af dette kapitels rolle er s˚aledes at give et billede af, p˚a hvilken<br />
baggrund de to dannelsesopfattelser aktuelt lader sig manifestere.<br />
6.1.1 Fra musisk dannelse til matematisk harmoni<br />
Idealet om uddannelse for alle, der udvikles i de græske bystater fra det 6.<br />
˚arhundrede f.v.t., afføder et skolesystem, der til forskel fra oldtidens skriver-<br />
50