[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
5.3 Kanon som svar p˚a den postmoderne udfordring
Thyssen (2004) skriver om det senmoderne samfund, at vi, for at kunne
t˚ale den ustabilitet, der ofte beskrives som et moderne grundvilk˚ar, m˚a besidde
stor stabilitet (p. 332). Samme logik synes at præge diskussionen om
kanon som centralt i kulturformidlingen, hvis kanon i denne sammenhæng
betragtes som et stabilt underlag hvorp˚a ustabiliteten kan boltre sig. En
s˚adan udlægning rummer dog ikke blot et opgør med den kulturradikale
værdirelativisme i tr˚ad med genopretningsdiskursen, men er ogs˚a en tydeliggørelse
af det, Løvlie betegner som det postmoderne dilemma (Løvlie,
2004, p. 316f). Her defineres det postmoderne som de problemstillinger, der
opst˚ar i kølvandet p˚a de multikulturelle samfundsformer, de nye kommunikationsteknologier
og det globale marked, der p˚a hver deres m˚ade udfordrer
traditionelle og ikke-komplekse løsninger.
N˚ar vi for et øjeblik retter blikket mod kanondiskussionen skal det ses
i lyset af dette misforhold mellem problemstilling og løsningsforslag. I den
forbindelse finder vi det værd at vise, hvorledes den politiske diskurs rummer
en blindhed for en række af de gevinster, som det postmoderne indspark har
ydet fagene.
5.3.1 Enheds- eller subkultur som værn mod udstødelse?
Den del af kulturkampen, der tager afsæt i bekymringen for den danske
kulturs overlevelse i en globaliseret virkelighed, st˚ar mellem troen p˚a frugtbarheden
af en stærk, ekspliciteret hovedkultur byggende p˚a myten om nationalstaten
overfor den multikulturelle, værdirelative position, hvor identitet
opst˚ar i en individualistisk konstruktion. S˚aledes tager kulturministeren
parti for det førstnævnte, n˚ar han hævder den danske kulturs forrang p˚a de
konservatives landsmøde 2005.
Hesseldahl (2004) nuancerer og begrunder synspunktet ved at opstille
det multikulturelle samfunds mange subkulturer, der hver især kæmper
for at opn˚a en magtposition, overfor en hovedkultur i kraft af en fælles
forst˚aelsesramme funderet i dansk historie og de deraf afledte værdier. Pointen
med denne øvelse er for Hesseldahl at vise, hvordan et fælles fundament
kan modvirke en udstødelse af de svageste, der ikke form˚ar at tilkæmpe sig
en magtposition p˚a basis af den subkultur, de har valgt er knytte an til. I
en s˚adan fremskrivning er fællesskabet omkring historie og værdier led i en
sikring af fortsat sammenhængskraft.
Omvendt taler eksempelvis Milner og Jensen om en igangværende, nonre-
45