[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>hprints</strong>-<strong>00284881</strong>, version 1 - 3 Jun 2008<br />
5.3 Kanon som svar p˚a den postmoderne udfordring<br />
Thyssen (2004) skriver om det senmoderne samfund, at vi, for at kunne<br />
t˚ale den ustabilitet, der ofte beskrives som et moderne grundvilk˚ar, m˚a besidde<br />
stor stabilitet (p. 332). Samme logik synes at præge diskussionen om<br />
kanon som centralt i kulturformidlingen, hvis kanon i denne sammenhæng<br />
betragtes som et stabilt underlag hvorp˚a ustabiliteten kan boltre sig. En<br />
s˚adan udlægning rummer dog ikke blot et opgør med den kulturradikale<br />
værdirelativisme i tr˚ad med genopretningsdiskursen, men er ogs˚a en tydeliggørelse<br />
af det, Løvlie betegner som det postmoderne dilemma (Løvlie,<br />
2004, p. 316f). Her defineres det postmoderne som de problemstillinger, der<br />
opst˚ar i kølvandet p˚a de multikulturelle samfundsformer, de nye kommunikationsteknologier<br />
og det globale marked, der p˚a hver deres m˚ade udfordrer<br />
traditionelle og ikke-komplekse løsninger.<br />
N˚ar vi for et øjeblik retter blikket mod kanondiskussionen skal det ses<br />
i lyset af dette misforhold mellem problemstilling og løsningsforslag. I den<br />
forbindelse finder vi det værd at vise, hvorledes den politiske diskurs rummer<br />
en blindhed for en række af de gevinster, som det postmoderne indspark har<br />
ydet fagene.<br />
5.3.1 Enheds- eller subkultur som værn mod udstødelse?<br />
Den del af kulturkampen, der tager afsæt i bekymringen for den danske<br />
kulturs overlevelse i en globaliseret virkelighed, st˚ar mellem troen p˚a frugtbarheden<br />
af en stærk, ekspliciteret hovedkultur byggende p˚a myten om nationalstaten<br />
overfor den multikulturelle, værdirelative position, hvor identitet<br />
opst˚ar i en individualistisk konstruktion. S˚aledes tager kulturministeren<br />
parti for det førstnævnte, n˚ar han hævder den danske kulturs forrang p˚a de<br />
konservatives landsmøde 2005.<br />
Hesseldahl (2004) nuancerer og begrunder synspunktet ved at opstille<br />
det multikulturelle samfunds mange subkulturer, der hver især kæmper<br />
for at opn˚a en magtposition, overfor en hovedkultur i kraft af en fælles<br />
forst˚aelsesramme funderet i dansk historie og de deraf afledte værdier. Pointen<br />
med denne øvelse er for Hesseldahl at vise, hvordan et fælles fundament<br />
kan modvirke en udstødelse af de svageste, der ikke form˚ar at tilkæmpe sig<br />
en magtposition p˚a basis af den subkultur, de har valgt er knytte an til. I<br />
en s˚adan fremskrivning er fællesskabet omkring historie og værdier led i en<br />
sikring af fortsat sammenhængskraft.<br />
Omvendt taler eksempelvis Milner og Jensen om en igangværende, nonre-<br />
45