[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>hprints</strong>-<strong>00284881</strong>, version 1 - 3 Jun 2008<br />
med samarbejde. De skal til eksamen i 1g, de er 28 mennesker, s˚a mange<br />
st˚ar de selvfølgelig ikke sammen og spiller vel, men det gælder da i høj<br />
grad om at lære at samarbejde. (p. 6)<br />
Selvom der appelleres til scientia og arsbegrebet i FVN’s terminologi, udstilles<br />
en del af fagets problematik i en m˚aske manglende entydig definition,<br />
en definition ikke blot p˚a lærerniveau men ogs˚a bredere relationer:<br />
. . . et andet problem er ogs˚a den der lidt vattet definition, hvilket fakultet<br />
hører vi til i. Det er der ikke noget svar p˚a. S˚a burde man m˚aske ogs˚a sige<br />
at jamen, vi hører, vi er et humanistisk fag og s˚a er det dét vi er. For det<br />
er da der stadig nogen der kommer og spørger om. Hvad er det lige musik<br />
hører ind under. Jae. Og jeg spurgte fagkonsulenten, det er længe siden,<br />
det kan godt være han har fundet et nyt svar hvis jeg spørger ham igen.<br />
Meen vi ku høre lidt ind under der og lidt der, og det er for vag. (p. 6)<br />
Delkonklusion: Analysen n˚ar frem til en høj kohærens mellem en ureflekteret<br />
praksis og konkurrencediskurs. Gennem Jettes brug af forskellige<br />
intertekstualiter trækkes der p˚a etablerede narrativer i en praksis, som<br />
for Dronninglund ogs˚a betyder færre elever, men som fastholder synligheden<br />
som et væsentligt konkurrenceparameter. Delegitimeringen tilskønner<br />
større bevidsthed om fagets marginalisering, men overlejres i første omgang<br />
af en succesfuld implementering. Den nye organisatorrolle, eksisterende lokale<br />
traditioner og betydningssystemer opretholder s˚aledes praksis. Vægtningen<br />
af den performative praksis og profilering er nødvendig i forhold til<br />
m˚algruppen, men problematiseres i forhold til fagets kerneydelse, hvor fagets<br />
kerne anfægtes og som i foreg˚aende analyse fremskrives divergerende praksisser,<br />
hvor faget her qua synlighed og forhandling kan være udslagsgivende<br />
for succes. Forandringen ligger for Dronninglund i en accept af reformens<br />
præmisser som følges i praksis og accepteres nemmere.<br />
9.1.3 Hjørring<br />
Overordnet præsenterer analysen en tredje tilgang til reformen — en praksis<br />
som divergerer p˚a flere centrale punkter i feltet, hvor analysen blotlægger en<br />
reaktionær praksis, hvor konkurrencediskursen afskrives i en iboende konsensus<br />
om at de ændrede vilk˚ar ikke m˚a give anledning til en markedsførelse<br />
af faget. Der skabes derfor en anden betydningskonsensus om musikfagets<br />
status i reformen, som kun i ringe grad fordrer ændret praksis i Hjørring.<br />
Den nye praksis tilvejebringes tillige af en iboende ytring om at reformen<br />
for lærergruppen ikke m˚a blive en fagenes kamp.<br />
86