[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

More documents

Recommendations

Info

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 med samarbejde. De skal til eksamen i 1g, de er 28 mennesker, s˚a mange st˚ar de selvfølgelig ikke sammen og spiller vel, men det gælder da i høj grad om at lære at samarbejde. (p. 6) Selvom der appelleres til scientia og arsbegrebet i FVN’s terminologi, udstilles en del af fagets problematik i en m˚aske manglende entydig definition, en definition ikke blot p˚a lærerniveau men ogs˚a bredere relationer: . . . et andet problem er ogs˚a den der lidt vattet definition, hvilket fakultet hører vi til i. Det er der ikke noget svar p˚a. S˚a burde man m˚aske ogs˚a sige at jamen, vi hører, vi er et humanistisk fag og s˚a er det dét vi er. For det er da der stadig nogen der kommer og spørger om. Hvad er det lige musik hører ind under. Jae. Og jeg spurgte fagkonsulenten, det er længe siden, det kan godt være han har fundet et nyt svar hvis jeg spørger ham igen. Meen vi ku høre lidt ind under der og lidt der, og det er for vag. (p. 6) Delkonklusion: Analysen n˚ar frem til en høj kohærens mellem en ureflekteret praksis og konkurrencediskurs. Gennem Jettes brug af forskellige intertekstualiter trækkes der p˚a etablerede narrativer i en praksis, som for Dronninglund ogs˚a betyder færre elever, men som fastholder synligheden som et væsentligt konkurrenceparameter. Delegitimeringen tilskønner større bevidsthed om fagets marginalisering, men overlejres i første omgang af en succesfuld implementering. Den nye organisatorrolle, eksisterende lokale traditioner og betydningssystemer opretholder s˚aledes praksis. Vægtningen af den performative praksis og profilering er nødvendig i forhold til m˚algruppen, men problematiseres i forhold til fagets kerneydelse, hvor fagets kerne anfægtes og som i foreg˚aende analyse fremskrives divergerende praksisser, hvor faget her qua synlighed og forhandling kan være udslagsgivende for succes. Forandringen ligger for Dronninglund i en accept af reformens præmisser som følges i praksis og accepteres nemmere. 9.1.3 Hjørring Overordnet præsenterer analysen en tredje tilgang til reformen — en praksis som divergerer p˚a flere centrale punkter i feltet, hvor analysen blotlægger en reaktionær praksis, hvor konkurrencediskursen afskrives i en iboende konsensus om at de ændrede vilk˚ar ikke m˚a give anledning til en markedsførelse af faget. Der skabes derfor en anden betydningskonsensus om musikfagets status i reformen, som kun i ringe grad fordrer ændret praksis i Hjørring. Den nye praksis tilvejebringes tillige af en iboende ytring om at reformen for lærergruppen ikke m˚a blive en fagenes kamp. 86
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008 Ogs˚a fordi vi skal passe p˚a, og den er der ret hurtigt alligevel, synes jeg da vi kunne mærke p˚a nogle PR møder, og der er nogen der er ude efter at kapre elever hvor jeg sidder og tænker: det er i hvert fald ikke min intention . . . (p. 5) Tværtimod nedtones potentielle antagonismer i reformens ændrede forhold for faget i relation til en accept af konkurrencevilk˚arenes implikationer: faktisk har jeg en ˚arrække g˚aet og ventet p˚a at det skulle falde. Den der trang til at vælge at ha s˚a meget musik, jeg tænkte at det m˚atte toppe, det m˚a toppe eller falde, der m˚a komme en cowboy tid hvor folk de hellere vil..landbrug, eller hvor de ikke er s˚a hooket p˚a det der. Og det vil jeg fuldt ud acceptere fuldt ud og sige jamen s˚adan er det, s˚a stopper vi med det s˚a er det en anden tid. Men jeg havde bare ikke troet at det skulle blive topstyrret det kom sgu bag p˚a mig. At der lige pludselig var nogen der lukkede det ned ovenfra, og det synes jeg er svært at acceptere fordi der s˚a netop er nogen hvis verden ikke hænger sammen. (p. 6) Der tilkendegives s˚aledes en altruistisk tilgang, hvor konkurrencediskursen s˚aledes diskursivt forkastes, men p˚a den anden side f˚ar r˚aderum i sin yderste konsekvens uden at Dorte lader sig p˚avirke. I modsætning til tidligere analyser, hvor der udstilles en hegemonisk kamp mellem eksisterende narrativers betydning for en konstitueret konkurrencediskurs er der her tale om en fortsættelse af en allerede etableret praksis som ikke p˚a samme m˚ade som Dronninglund har tradition for lokal synliggørelse. Det essentielle i hendes erkendelse af konkurrencepræmissens eksistens er s˚aledes ikke at den accepteres, men at den ikke søges udfoldet. I direkte reference til Dronninglunds praksis med at indregne musikforløb med alle 1gerne tager Dorte afstand for reklamen. . . . vi snakkede nemlig ogs˚a p˚a et tidspunkt om man skulle lave s˚adan noget almen studieforberedelse hvor alle 1gerne havde musik, og p˚a et tidspunkt var det inde at vende omkring at vi faktisk skulle ha 8 timer hvor alle 1gerne..og s˚a sad vi og snakkede om at det: gu vil vi da ej midt i forløbet ha halvdelen af skolens elever som ik har musik i 8 timer hvor det ik betyder en kæft for dem, de skal ik ha karakterer og de gider ikke, og s˚a skulle s˚a skulle vi til at lære nogle nye at kende, og de skulle lære os at kende, s˚a sagde jeg nul putte, det var alts˚a for meget. (p. 5) I de to foreg˚aende analyser, udsiges en praksis om opretholdelsen af konkurrencemomentet som et vigtigt led i mobiliseringen af faget og rekruteringen af elever, tages der her afstand fra at faget skal indg˚a som et led i en reklamediskurs. 87
Page 1 and 2:
hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 93: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
Page 121: hprints-00284881, version 1 - 3 Jun
show all

[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?