[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Kapitel 4
Ny faglighed
4.1 Læringsdiskursen
Det almene gymnasiums udviklingstendenser karakteriseres af S. Beck et al.
som “p˚a vej væk fra en enhedskultur, der har dannelse og fag som pejlemærke”
(S. Beck et al., 2003, p. 53). Videre hedder det, at:
Indholdsstyring erstattes af ramme- og m˚alstyring; dannelses-begrebet er
afløst af kompetencebegrebet, fagene udfordres p˚a deres indhold og ’isolation’
af tværfaglighedsforestillinger. Team-organiseringen forpligter den
enkelte lærer p˚a andet og mere end egen klasse og eget fag, og skolerne
forpligtes p˚a mere end videregivelse af fagenes viden. (ibid.)
De tendenser, der her skitseres, kan ses i sammenhæng med den læringsdiskurs,
der i stigende omfang bringes i anvendelse b˚ade blandt pædagoger
og undervisere (N. B. Hansen, 2001). Hvor undervisningsdiskursen, funderet
i kirkens skoletradition med den materiale, ˚andslige dannelse som m˚al
for sin aktivitet, i løbet af det sidste ˚arhundrede men især siden 1970’erne
har været i bevægelse med en reformpædagogisk diskurs knyttet til udvikling
og den formale dannelse, synes læringsdiskursen at indskrive sig som
overbegreb for b˚ade leg og undervisning i m˚alet om læring (ibid. p. 29).
Folkeskolen har i vid udstrækning været p˚avirket af den reformpædagogiske
bevægelse (ibid. p. 27) mens gymnasiet i højere grad har kunnet opretholde
en undervisningskultur med et materialt dannelsessyn. Uddannelsespolitikken
lagde fra 1970’erne ellers op til reformpædagogisk nytænkning af
almendannelsen, men med regeringsskiftet i 1982, hvor Bertel Haarder overtog
undervisningsministerposten, blev de reformpædagogiske tanker taget af
25