[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
i en tid, hvor faglighed i form af en høj grad af udenadslære let lod sig m˚ale
og derefter omsætte til en karakter (Haue, 2000). Den almene dannelse, som
ogs˚a dengang var en del af skolens form˚al, var knyttet til det faglige stof i
kraft at en material dannelsesforst˚aelse, hvorfor den givne standpunktskarakter
i det, der betragtedes som de almendannende fag 2 , p˚a en og samme
tid var et udtryk for den faglige form˚aen og det almene dannelsesniveau.
Det i dag mere bredspektrede dannelsessyn rummer b˚ade materiale og
formale elementer men i en bevægelse primært mod det formale i kraft af
en udpræget markedsdannelse, hvor det er uddannelsen til det omskiftelige
arbejdsmarked og dermed evnen til omstilling, der er i fokus med bl.a. mantraet
om ’at lære at lære’. Hvor den materiale dannelse knytter sig til den
pensum-styrede undervisning, er det formale dannelsesideal knyttet til de
reformpædagogiske tanker om projektarbejder og tværfaglighed, og i denne
sammenhæng skilles de faglige kundskaber og dannelsesidealet som uforenelige
størrelser i kraft af deres forskellige form. Dannelsesidealet, som det
fremskrives i bekendtgørelsen, er s˚aledes ikke faglige evner men i stedet funderet
i begreber som refleksion, ansvarlighed, nyskabelse og kritisk sans, og
spørgsm˚alet er i den forbindelse, om disse begreber nyder nok opmærksomhed
gennem gymnasiets evalueringspraksisser.
Ud over de historiske begrundelser for den gældende evalueringspraksis
foreg˚ar en diskursiv kamp om i hvilket omfang forskellige evalueringsformer
overhovedet kan opfange og give et reelt billede af almene og personlige
kompetencer. Bl.a. begynder Undervisningsministeriet efter flere ˚ar med
kvalitetsudviklingsprojekter i 1997 en indkredsning af en kvalitetssystematik
med initiativet Kvalitet der kan ses — en titel der lægger op til den tolkning,
at ministeriet p˚a daværende tidspunkt havde svært ved at anskueligøre
hvori kvaliteten i uddannelsessystemet bestod. Dette kan ses i sammenhæng
med Finansministeriets rapport Kvalitet i uddannelsessytemet fra 1998, der
gennemg˚aende henviser til den danske uddannelsesmodels høje omkostningsniveau
i sammenligning med andre lande, hvorfor uddannelsessytemet m˚a
bestræbe sig p˚a at p˚avise hvilke kvaliteter, der leveres for pengene. S˚aledes
foreg˚ar alts˚a en italesætning af en ’kvalitet-for-pegnene’-retorik sideløbende
med en udvikling af et begrebsapperat, der form˚ar at m˚ale den komplekse
kvalitet i uddannelsessystemet.
Et debatindlæg i fagbladet Gymnasieskolen fremstiller problematikken
som foreløbig uløselig.
2 Med gymnasiereformen i 1850 flyttes en række almendannende fag filosofikum og
filologikum fra universitets rus˚ar til gymnasiets fagrække. Det er i samme forbindelse, at
gymnasiets dobbelte form˚al — almendannelse og studieforberedelse — formuleres (Haue,
2000).
43