[hprints-00284881, v1] Musik i gymnasiet

hprints-00284881, version 1 - 3 Jun 2008
Kapitel 7
Legitimeringsproblemet
N˚ar vi i denne opgave argumenterer for, at musikfaget er under pres, er det
i princippet et grundvilk˚ar for hvad som helst i det senmoderne samfund.
Uddannelses- og forskningsverdenens budgetter forhandles løbende, og der
foreg˚ar s˚aledes en fortsat politisk prioritering fagene imellem.
Humanioras aktuelle legitimeringskrise kan i nyere tid føres tilbage til
ti˚aret omkring 1980, hvor statens økonomiske dagsorden efter 1970’erne med
arbejdsløshed og oliekrise var præget af kravet om besparelser (Kjørup, 1996,
p. 63).
I dag er denne situation ikke væsentligt ændret. Et stort tal af arbejdsløse
humanister og et omvendt lige s˚a stort potentiale indenfor naturvidenskaberne,
har ført til en kampagne for større optag p˚a netop naturvidenskabelige
studier med konsekvenser hele uddannelsessystemet, s˚aledes ogs˚a for musikfaget
i gymnasiet.
Hertil er opst˚aet endnu en humanistisk krisetendens men nu primært p˚a
de indre linjer, idet humanister idag søger og f˚ar job uden for det der ellers
har været det traditionelle arbejdsmarked. Denne tendens har ifølge Fink
et al. (2004) f˚aet den konsekvens, at der ikke længere er en klar bevidsthed
om hvad humanister er og kan, hverken i samfundet som s˚adan eller hos den
enkelte humanist (p. 48).
I sit svar til fire forhenværende fagkonsulenter i musik (Bent Olsen, Bjarne
Mørup, Lene Dalum og Finn Gravesen) giver undervisningsminister Bertel
Haarder s˚aledes følgende begrundelse for nedprioriteringen af musikfaget
med gymnasiereformen:
Et væsenligt form˚al med gymnasiereformen var en opdatering af indholdet
i almendannelsen, s˚aledes at den naturvidenskabelige dimension
ogs˚a blev tilgodeset. Ikke mindst ud fra et demokratisk synspunkt er dette
en central opgave, men naturligvis ogs˚a ud fra et rekruteringssynspunkt.
58