Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

Børn som læsere – eksempler fra klasseundervisningen
”Hvad siger en giraf?” Emnearbejdet om dyr er i opstartsfasen, og børnene skal introduceres
til nogle af de dyr, der skal være udgangspunktet for det videre arbejde.
Læreren ser ud over 0. klasse, hvor eleverne funderer enkeltvis eller gruppevis over
spørgsmålet, men der er tavshed, indtil Muhammed udbryder: ”Vi kan da bare google
det!”. ”Nå ja, det er da også rigtigt,” svarer læreren, og et par minutter efter kan
børnene se en stor figur på klassens smartboard, der viser et tværsnit af en girafhals.
Ved lærerens hjælp finder eleverne ud af at tolke figuren, og sammen finder klassen
ud af, at giraffen faktisk godt kan sige noget, for den har både stemmebånd og dertil
hørende muskler, men at den sjældent giver lyd fra sig. Elevens forslag om at ’google’
på nettet demonstrerer, at eleverne har fortrolighed med nettets muligheder – dels
fra skolehverdagen, som det indledende eksempel viser, dels hjemmefra, hvor de
bruger nettet som adgangsmulighed til diverse computerspil, og hvor de blandt andet
ser ældre søskendes brug af Facebook.
Igen er læreren gennem sin brug af nettet implicit eller eksplicit rollemodel for klassens
elever i forhold til, hvordan man indhenter informationer, og hvordan man arbejder
sig frem til en forståelse af teksten. Man skal google, og det forudsætter for eksempel,
at man i fællesskab udlyderer sig frem til, hvordan man skriver ’giraf’. Når man
har fundet sitet, skal man til at læse og forstå oplysningerne, der ofte er multimodale
i deres udtryk, og her kan læreren igen fungere som mediator og fungere som implicit
og eksplicit modellæser og herigennem støtte elevernes repertoire og brug af relevante
læseforståelsesstrategier. Læseprocessen kan være ganske kompliceret, idet
teksterne på nettet som udgangspunkt ikke er didaktiserede, det vil sige ikke tilpasset
en bestemt målgruppe med et bestemt formål tænkt ind i en undervisningskontekst.
Eleverne får her mulighed for at se, hvordan læreren interagerer med teksten, så de
bagefter selv kan anvende nogle af strategierne. Det drejer sig her om en lingvistisk og
pragmatisk tilgang til teksten, hvor man beskæftiger sig med, hvordan man kan skabe
mening og betydning i teksten ved blandt andet at bruge tekstens ordforråd, syntaks
og sammenhængen mellem illustrationer og tekst som forståelsesnøgler.
Hvad angår tekstens fysiske karakteristika, er den fælles tekst materialiseret midt i
klasserummet på en stor hvid skærm, der er den teknologiske afløser for den grønne
tavle, som i løbet af en undervisningsdag blev fyldt med notater, skitser og figurer
fra skolefagenes emneområder. Traditionelt set har tavlen hovedsageligt været for-
TEGN PÅ SPROG 115