Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

elle aspekter af børns literacyudvikling og institutionelle literacypraksisser. Samtidig
synes der dog i lyset af den tiltagende debat om tosprogede børns sprog- og literacytilegnelse
at være et påtrængende behov for at få en øget viden om tosprogede
børns møde med skriftsprog og om daginstitutioners og skolers muligheder for at
tage højde for disse børns (skrift)sproglige baggrund i den pædagogiske praksis.
Tages der ikke højde for disse børns proglige baggrund og behov, vil der være risiko
for, at man kommer til at overse, at ikke alle børn møder i daginstitutionen eller i
skolen med ’modersmålsfærdigheder’ i dansk. Derved vil man nemt kunne komme til
at tage afsæt i, at det at lære at læse og skrive handler om at sætte tegn på sprog, man
i forvejen behersker, og at børnene kan lydere sig frem til ord, der er kendte for dem.
Men at man kan sige [s] – [æ] – [l] er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man
ved, hvad en sæl er, når ikke man er vokset op med dansk som førstesprog. Det betyder
så igen, at man måske i bedste mening kan komme til at fremme den situation,
at mange tosprogede børn bliver fremragende tekniske læsere, kan lydere ordene og
måske også score rimelig godt i visse typer af læsetest i de små klasser, men at de får
alvorlige vanskeligheder, så snart de forventes at læse for at uddrage informationer
og forholde sig til forskellige typer af faglige tekster.
Samtidig vil der let ske det, at man kommer til at overse den (skrift)sproglige indsigt,
som børnene måske har med sig fra andre sprog, og at den sproglige mangfoldighed,
forskellige måder at udmønte det alfabetiske princip på i forskellige alfabetiske sprog
og helt andre måder at sætte tegn på sprog på, ligger uden for det pædagogiske interessefelt.
Internationalt eksisterer dog studier, der mere specifikt har beskæftiget sig med
andetsprogs- og biliteracyaspekter i relation til en literacypædagogisk praksis (se fx
Dworin, 2003; Robertson, 2002; Moll, Saez & Dworin, 2001; Manyak, 2001). Disse
studier peger alle på betydningen af, at institutioner og skoler har indsigt i og bevidst
arbejder med at aktivere disse børns erfaringer.
Perspektiver på literacytilegnelse
Literacy kan iagttages fra forskellige synsvinkler og ud fra forskellige forskningsinteresser
og videnskabelige ståsteder (se fx Holm, 2006). I denne bog anskues literacyeller
skriftsprogstilegnelse grundlæggende fra et socialsemiotisk perspektiv (Hodge &
Kress, 1988; Kress, 2001). Desuden trækkes der på begreber og forskningsresultater
TEGN PÅ SPROG 9