Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

Inden børnenes arbejde bliver hængt op,
laminerer læreren infotavlerne. Det hvide
A-4 papir, som børnene indtil nu har arbejdet
med, bliver blankt, stærkt og professionelt i
sit udtryk og kan modstå strabadserne i fællesrummet
det næste stykke tid. Ændringen
i tekstens materialitet signalerer overgang
fra arbejdsproces til færdigt produkt, og
børnene socialiseres ind i en skolekultur, hvor offentliggørelsen af produktet udvider
klassens læringsrum til årgangsteamets fællesrum og forudsætter, at deres tekst forarbejdes,
så den appellerer til modtagerne. Der sker her en begyndende etablering af
modtagerbevidsthed, hvor børnene lærer at indtænke en modtager til deres tekster,
vel at mærke en modtager, der befinder sig uden for den kontekst, hvori teksten er
blevet produceret.
Børnene som tegnproducenter – tekstpraksis i bred forstand
I et af værkstederne producerer børnene ’stangdyr’ til et situationsspil med dyr som
aktører, og børnene er her tegnproducenter i bred forstand. Computer og blyant er
skiftet ud med saks, lim, pensel, karton og stof i forskellige farver og materialer, og
med udgangspunkt i lærerens stiliserede figurer af blandt andet giraffer, løver, elefanter
og fugle, der er tegnet på A-4 papir, kan børnene skabe deres egen fantasifulde
udgave af dyret. De får her lov til at sprænge naturalismens rammer, som var gældende,
da de tidligere i forløbet skulle tegne og farve dyret øverst på deres infotavle,
og produktionsprocessens udfordringer til barnet består nu blandt andet i håndtering
af saks og karton, hvor lærerens tegning af dyrets omrids angiver klippelinjen, der
forløber i linje, buer og skarpe hjørner. Der er således tale om en kompleks produk-
TEGN PÅ SPROG 119