Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

Kapitel 8
At indføre børn i skrift som et særligt
semiotisk system
Af Helle Pia Laursen & Ulla Lundqvist
Fra de er ganske små, er børn normalt optaget af de grafiske former, de møder i deres
omgivelser. Alle børn har gjort sig erfaringer med at producere tegn til at udtrykke
sig med. De producerer tegn, når de maler eller tegner, eller når de bygger en bil af
papkasser eller legoklodser. Kortfattet kan man sige, at et tegn er en form, der er
stedfortræder for et givet indhold. Papkasserne er en form, der bliver stedfortræder
for en bil. Og cirklen er for børn en form, der kan fungere som stedfortræder for en
bold, en sol, et hoved eller et hjul.
Langt de fleste børn har også stiftet bekendtskab med det særlige tegnsystem, som
skriftsproget udgør. I mødet med skriftsproget er en af de store udfordringer for
barnet at forstå, at den indbyggede forbindelse mellem form og betydning ikke er
til stede i skriftsprogets tegn på samme måde, som den er det, når cirklen fungerer
som stedfortræder for en sol. Et S betyder i sig selv ingenting, og bogstaverne S-O-L
har ingen som helst lighed med det himmellegeme, som netop denne kombination
af bogstaver repræsenterer. Det er denne såkaldte arbitraritet, som kendetegner
verbalsproget, og som børnene gradvist får øje på i deres møde med skriftsproget.
De skal nemlig få øje på det særlige, at formen i alfabetiske skriftsprog ikke repræsenterer
indholdet direkte, men at bogstaverne repræsenterer lyde, og at disse lyde
er med til at bestemme, hvilke bogstaver der er i ordene, og hvordan de kombineres.
Skriftsprogets principper
Liberg (Liberg, 1990, 1993; Björk & Liberg, 1999) har i sin undersøgelse af elleve
førskolebørns tidlige læse- og skrivetilegnelse vist , hvordan børn gradvis opbygger
forståelse af skriftsprogets principper. Hun peger her på fem grundlæggende principper:
• princippet om objektificering
• princippet om den dobbelte artikulation
• princippet om skrifttegnenes invarians
TEGN PÅ SPROG 65