Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

More documents

Recommendations

Info

eholdt lærerens optegnelser, mens smartboardet i denne 0. klasse er tilgængeligt for såvel elever som lærer og antyder en demokratisering af tekstpraksis. Desuden er konkretiseringen af undervisningens emne ikke overladt til den enkelte lærers tegnefærdigheder, når man bruger smartboardet, men der kan – midt i den virtuelle verdens ucensurerede mangfoldighed af lødige og ikke-lødige tekster – hentes standardiserede figurer og oversigter, som kan gøres til genstand for en samtale om og med skrift. Samtidig giver smartboardet adgang til en mangfoldighed af semiotiske ressourcer, der matcher nogle af elevernes hverdagserfaringer med diverse websites. Figuren af giraffens hals består i det konkrete tilfælde af en skematiseret visuel repræsentation af det indre af giraffens hals, der må forekomme noget abstrakt for børnene i 0. klasse. Tydning af tekstens mening forudsætter læsning af diverse ikoner på skærmen, men her kan børnene følge med i processen ved at iagttage lærerens praksis. Børnene får indtryk af det legende lette ved at se læreren trykke på de forskellige ikoner med ’blyanten’ og ved at se, at skærmbilledet forandrer sig i takt hermed. Sammen med læreren bliver de herre over teksten – man vælger selv sin tekst: ”Prøv at trykke deroppe. Kan du ikke gøre det større? ”, og på den måde bliver læsning en fælles aktivitet for deltagerne. At læse bliver her demonstreret for eleverne som en aktiv handling, der, foruden synssansen, involverer den taktile samt den kinæstetiske sans i forbindelse med aktiveringen af diverse ikoner på sitet, og derved bliver læsning en multisensorisk aktivitet. Kroppen kommer med i læsningen – i hvert fald for lærerens vedkommende. Interaktionen tekst-læser er naturligvis forskellig for læreren, som her er aktøren, og eleverne, som her er de ’passive’ fortolkere, men disse har her mulighed for at lære gennem imitation. Gennem denne literacybegivenhed med udgangspunkt i teksten om giraffens stemmebånd socialiseres eleverne ved brug af nyere informationsteknologi, som smartboardet er udtryk for, ind i en skolekultur, hvor det omgivende samfunds tekster får en status, og hvor eleverne tildeles og tager rollen som medlæsere og medskabere af den fælles tekst i klasserummet. Adgangsbillet til skriveklubben – computerens semiotiske og fysiske affordans ”Iben, hvor skal jeg trykke for at få lyd? Den vil ikke sige noget!” Abdirizak kalder utålmodigt på læreren for at få hjælp til at komme videre med opgaven, hvor han skal ind på Givskud Zoo’s hjemmeside og hente oplysninger om det dyr, han har valgt at arbejde med. Til forskel fra før agerer de enkelte børn nu rent fysisk i forbindelse 116 TEGN PÅ SPROG
med produktionen af teksten og er forankret foran computere, som de betjener med iver. Hænderne løber hen over tastaturet, mens børnene afventer, hvad der sker, når øjne og fingre har fundet de rigtige taster, som derefter bliver aktiveret af større eller mindre præcise tryk ledsaget af eftertryk. Både den taktile og kinæstetiske sans bliver således aktiveret. Øjnene er skiftevis rettet mod tasterne og mod skærmens multimodale tekst, som består af visuelle udtryk i form af ikonisk og symbolsk repræsentation, så også synssansen udfordres. Når det lykkes at komme ind på sitet og derefter finde frem til dyrefilmen med speak, bliver den auditive sans føjet til arbejdsprocessen, og børnene bliver helt opslugt af udtrykket, i hvert fald for en tid, inden de zapper videre i jagten på at finde relevante oplysninger om deres dyr (se kapitel 16 for nærmere gennemgang af børns læsning af multimodale tekster). Gruppen af børn er placeret forskellige steder rundt om i lokalet, nogle af dem sidder med ryggen til hinanden, og der er her således ikke tale om en fælles tekst på anden vis, end at udgangspunktet er den nævnte hjemmeside. Med skærm og tastatur som forankringspunkt for denne literacybegivenhed navigerer den enkelte elev individuelt rundt i tekstverdenen for at finde et dyr, der vækker interesse til det videre arbejde. Alligevel opstår der et socialt aspekt i arbejdsprocessen, for når nogle af børnene går i stå og har vanskeligheder med at manøvrere på sitet, bliver de hjulpet af de andre, selvom aktiviteten i sit udgangspunkt var tænkt som en individuel aktivitet jævnfør børnenes placering i forhold til hinanden. Vi har ofte set, at børnene her hjælper hinanden på tværs af faglige og sociale relationer, men selvom børnenes praksis med computeren varierer fra uøvet til trænet, og nogle er mere selvsikre i deres eksperimenter med teknologien end andre, oplever de alle sig selv som læsere og skrivere i denne arbejdsproces. Som introduktion til arbejdsopgaven har læreren medbragt en modeltekst og gennemgået de enkelte punkter, som eleverne selv skal undersøge om deres dyr og se- TEGN PÅ SPROG 117
Page 1 and 2:
䤧偦鷝裏嗀יּ ӂ ӣ ڰ ڪ
Page 4 and 5:
Tegn på sprog Skrift og betydning
Page 6 and 7:
10. ” En spændende verden åbner
Page 8 and 9:
Kapitel 1 Tegn på sprog - tosproge
Page 10 and 11:
fra socialinteraktionisk literacyfo
Page 12 and 13:
Literacytilegnelse i et socialinter
Page 14 and 15:
de forskellige deltagere i literacy
Page 16 and 17:
forskellige, og som grundlæggende
Page 18 and 19:
handler det for eksempel om at fors
Page 20 and 21:
20 Forskningsleder Helle Pia Laurse
Page 22 and 23:
ørnene og mellem børnene og de vo
Page 24 and 25:
Kapitel 2 ”Det er krusemaduller p
Page 26 and 27:
26 Klassens flersprogede børneha-
Page 28 and 29:
getimen har Mariam udfærdiget, hva
Page 30 and 31:
arabisk, der ikke findes på dansk.
Page 32 and 33:
Desuden bruger børnene i vid udstr
Page 34 and 35:
34 Uffes navn fra højre mod venstr
Page 36 and 37:
Opsamling Gennem ”Skriv lige hvad
Page 38 and 39:
om, men på tværs af klasserne og
Page 40 and 41:
40 chuối) med den forklaring, at
Page 42 and 43:
har en funktion i hendes hverdag -
Page 44 and 45:
Børneinterviewene blev gennemført
Page 46 and 47:
Børnehaveklassebørnene har såled
Page 48 and 49:
Rumi forklarer forskningsmedarbejde
Page 50 and 51:
fokuseret samtale om det at læse o
Page 52 and 53:
For at opnå kendskab til børnenes
Page 54 and 55:
54 Eksempler på afslutning • Fæ
Page 56 and 57:
56 Alicia: Han skudt slangen, og s
Page 58 and 59:
tilegne sig, og til at identificere
Page 60 and 61:
ettede afdækningen sig mod det dan
Page 62 and 63:
Men børnene nævner også en perle
Page 64 and 65:
af undersøgelsen af børnenes bogs
Page 66 and 67: 66 • princippet om skrifttegnenes
Page 68 and 69: 68 Iman: Hvad er det her (peger på
Page 70 and 71: 70 Amin skriver endnu et I efter de
Page 72 and 73: Denne sekvens viser meget tydeligt,
Page 74 and 75: Kapitel 9 Skrift på mange sprog Af
Page 76 and 77: 76 Birthe: … vores danske bogstav
Page 78 and 79: Hendes bemærkning fortæller derim
Page 80 and 81: 80 Hannadi: Nej. Iben: Kender du no
Page 82 and 83: Kapitel 10 ”En spændende verden
Page 84 and 85: Dari skrives som pashto og urdu med
Page 86 and 87: Skriftsprogsoplevelser som afsæt f
Page 88 and 89: forbindelse med undersøgelsen af b
Page 90 and 91: Anette peger her på, hvordan arbej
Page 92 and 93: at strække deres intersprog. På d
Page 94 and 95: 94 Hanne: Hvad hedder det her (hun
Page 96 and 97: det. Her er Batol og Hela samt Kaan
Page 98 and 99: Opsamling I dette kapitel er der fo
Page 100 and 101: 100 Nazdar: Jeg skal lige starte me
Page 102 and 103: Samtalen såvel mellem Nazdar og b
Page 104 and 105: andre sprog. Der er fyldt med låne
Page 106 and 107: Når man behersker flere sprog og k
Page 108 and 109: Yasmin går med på spøgen og sige
Page 110 and 111: 110 Winnie: Nu har du fortalt, at d
Page 112 and 113: forskellige sprog og danne former f
Page 114 and 115: Læser- og skriverroller i skolens
Page 118 and 119: 118 nere udarbejde en beskrivelse a
Page 120 and 121: tionsproces, hvor børnene udfordre
Page 122 and 123: Kapitel 15 ”Må man skrive hemmel
Page 124 and 125: De to drenge forhandler om indholde
Page 126 and 127: Kan man skrive hemmelig afghansk? -
Page 128 and 129: om forskellen mellem de forskellige
Page 130 and 131: Kapitel 16 ”Er det fjernsynet, de
Page 132 and 133: fra børnene, og Hanne giver Silje
Page 134 and 135: ug af pc. Foroven til venstre er Am
Page 136 and 137: ‘www.cartoonnetwork.com‘. De ha
Page 138 and 139: og om skrift: ‘De er store, og de
Page 140 and 141: Litteratur Auer, Peter (1995). The
Page 142 and 143: Holm, Lars (2008). Heldagsskolen so
Page 144 and 145: Liberg, Caroline (1993/2006). Hur b
Page 147: אַ שּׁ הּ וּ ڀ ڝ ڰ ڪ אַ שּׁ
show all

Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?