Tegn på sprog - Professionshøjskolen UCC

De skal skiftes til at vælge, hvilken ting på tegningen der skal
farves, og hvilken farve tingen skal have. På den måde lægges
der op til, at børnene ikke bare anvender det sprog, de kan,
men også kommer i situationer, hvor de er nødt til at strække
deres sprog, hvis for eksempel der er noget, de ikke kender
ordet for, eller der er noget, de har svært ved at udtrykke.
Hvis de mangler et ord, vil de for eksempel få behov for at
omskrive det for at forklare den anden, hvad det er, hun skal
farve. På den måde er tanken, at de kommunikative vanskeligheder
fører til forhandlinger mellem børnene undervejs, der nødvendiggør, at de
strækker og udvider deres sprog.
At farve pindens træ
Det er første gang, klassen arbejder med denne aktivitet i 0. klasse, og børnene skal
derfor også blive fortrolige med selve opgavetypen. Læreren, Hanne, er derfor med
på sidelinjen. Og det viser sig da også, at der er brug for hendes assistance til at fastholde
børnene på at finde frem til et sprogligt udtryk, der gør instruktionen forståelig
for den anden.
Det er Hela, der starter. Hun indleder med at lægge op til, at Batol skal farve bladene
grønne, hvilket hun udtrykker som træerne, ”men ikke de der huller”. Hun opfordres
så af Hanne til at formulere sig mere præcist. Hela tror formentlig, at Hanne vil have
hende til at finde et ord for de der huller, hvilket får hende til at svare lys. Da Hanne
rører ved nogle blade på en plante og spørger, hvad de hedder, viser det sig, at Hela
godt kender ordet blade, og både hun og Batol anvender herefter ordet i den rette
bøjningsform.
Hela: Træerne skal være grønne. Træerne skal være grønne, men ikke
de der huller. Ikke de der huller.
Hanne: Så er du nødt til at fortælle hende noget mere om træet, inden
hun farver, så hun ved, hvad det er, hun farver grønt.
Hela: Batol, ikke dem, der er indeni.
Hanne: Nej, men hvad hedder så dem, hun skal farve?
Hela: Det ved jeg ikke.
Hanne: Hvad hedder det oppe på træerne?
Hela: Lys.
TEGN PÅ SPROG 93