Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
reflektere over <strong>og</strong> diskutere <strong>for</strong>målet med maleriet. 38 Hans <strong>for</strong>hold til impressionisterne var<br />
ikke gnidningsløst, <strong>og</strong> han satte tidligt i sin kunstneriske karriere spørgsmålstegn ved den<br />
impressionistiske tankegang. Varnedoe skriver:<br />
A revival of an Enlightenment view of the mind, separate from biol<strong>og</strong>ical and historical<br />
considerations, was a key to pr<strong>og</strong>ress in several fields of thought in the 1880s an 1890s.<br />
It was central to the emergence of modern cultural anthropolgy from the domain of skull<br />
measurements and racial stereotyping; crucial as well, in the overthrow of etymol<strong>og</strong>y<br />
and comparative philol<strong>og</strong>y, <strong>for</strong> the emergence of modern linguistics. 39<br />
Gauguin var på denne måde et produkt af sin tid – hvor gamle ideer blev genopdaget i nye<br />
kontekster <strong>og</strong> fik radikale nytænkende implikationer. Han brugte videnskaben, som han brugte<br />
de filosofiske strømninger, der var oppe i tiden – eklektisk.<br />
Det blev i slutningen af 1800tallet debatteret, hvorledes menneskets sind ikke bare <strong>for</strong>holdt sig<br />
passivt til sanseindtryk, men i stedet havde mere karakter af at være et aktivt, selvstændigt<br />
organiserende organ, der sorterede <strong>og</strong> kategoriserede sanseindtryk. 40 Menneskets sanser<br />
kunne altså ikke reduceres til biol<strong>og</strong>i alene, <strong>og</strong> i den <strong>for</strong>bindelse blev det ligeledes tydeligere,<br />
at menneskets måde at opleve verden på ikke var centralperspektivistisk organiseret – øjet var<br />
ikke et passivt organ, der fra en idealposition stillestående <strong>og</strong> passivt betragtede et motiv. Hvis<br />
man ville male realistisk, måtte man der<strong>for</strong> opgive denne kompositionelle struktur, <strong>og</strong> set i det<br />
lys kan impressionisterne betragtes som den sidste store bevægelse, der skabte kunst inden <strong>for</strong><br />
rammerne af den centralperspektivistiske tradition. Opfindelsen af lokomotivet <strong>og</strong><br />
automobilen medførte accelerationer i den visuelle perception, <strong>og</strong> man erfarede, at et<br />
menneskes måde at opleve <strong>og</strong> sanse på blev påvirket af ydre <strong>for</strong>hold. T<strong>og</strong>passagerne oplevede<br />
overlappende synsindtryk <strong>og</strong> flimrende flader, når de med stor hastighed kørte <strong>for</strong>bi<br />
41<br />
landskaberne uden <strong>for</strong> ruden. Jørgensen udtrykker det således: Takket være sådanne<br />
modernitets erfaringer tilspidses den oplevelse af uoverensstemmelse imellem erfarings – <strong>og</strong><br />
værk<strong>for</strong>m, som romantikerne <strong>og</strong> Charles Baudelaire allerede havde, <strong>og</strong> det resulterer i<br />
begyndelsen af det 20. århundrede i en problematisering af hele det konventionelle<br />
<strong>for</strong>mspr<strong>og</strong>. 42<br />
38 Brettell, op.cit. p. IX<br />
39 Varnedoe, op.cit. p. 202<br />
40 Op.cit. p. 183<br />
41 Jørgensen, op.cit. p. 311<br />
42 Ibid.<br />
14