Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Gauguin selv var yderst tilfreds med maleriet. I et brev til hende fra Tahiti d. 8. december
1892 skrev han således:
… Naturligvis vil mange billeder forekomme dig uforståelige, og du vil få noget at more
dig over. Så for at du kan forstå dem… vil jeg give dig en forklaring på det mest
forbløffende ”Mana’o Tupapa’u”, som jeg enten vil beholde selv eller sælge det til en
høj pris. Jeg har malet en nøgen, ung pige. I den stilling hun indtager, skal der kun en
bagatel til for at få hende til at virke usømmelig. Alligevel er det sådan, jeg vil have
hende, linierne og bevægelsen interesserer mig. Og jeg har i hendes træk lagt en vis
angst. Denne angst er nødvendig at vise, for den eksisterer i maori-pigens karakter.
Ifølge traditionen har disse mennesker stor frygt for de dødes ånder. En ung pige fra
vort land ville frygte at blive overrasket i denne stilling (men ikke denne kvinde). Jeg må
forklare denne frygt med færrest mulige litterære omsvøb – det er som en uhyggelig
dødsklokke. Det violette, det mørkeblå og det orangegule. Jeg har malet lagenet
gulgrønt fordi 1) de vildes sengetøj er anderledes end vores (et mønster som fra barken
på fældede træer) 2) fordi det skaber en fornemmelse af kunstigt lys (en kanak-kvinde vil
aldrig sove i mørke) men jeg ville på den anden side ikke lave nogen lampe-effekt (det er
så almindeligt) 3) denne gule farve forbinder den orangegule og den blå og fuldender
dermed den musikalske harmoni. Der er nogle blomster i baggrunden, men de skal ikke
være realistiske, så jeg har ladet dem ligne små stjerner. For kanak-folket er nattens
ildfluer de dødes sjæle, de tror på dem, og de frygter dem. Endelig har jeg lavet
genfærdet meget enkelt, en lille kvindeskikkelse; for den unge kvinde kender ikke til
genfærd, som de tager sig ud på en fransk scene, og kan i den dødes ånd ikke se andet
end døden selv – det vil sige menneske som hun selv. Se, det var en lille redegørelse, der
kan gøre dig klog i sammenligning med kritikerne, når de begynder at bombardere dig
med deres ondskabsfulde spørgsmål. 220
I dette brev ser det ud til, at udgangspunktet for maleriet har været synet af Teha’amana, der lå
og sov. Herefter ændrede Gauguin motivet ved at vende figuren om, så hun lå på maven, og
præsentere hende vågen med et skræmt udtryk i ansigtet. I brevet betoner Gauguin desuden
det eksotiske ved dels at forklare Teha’amanas overtro, dels at pointere, at det er et maleri, der
sandsynligvis ikke vil blive forstået i Europa uden en forklaring. Igen skelner han mellem det
litterære og det musikalske, og på trods af, at han kommer med et fuldt udviklet narrativ om
maleriets oprindelse, vil han alligevel ikke lade den litterære del være dominerende.
220 Denvir, op.cit. p. 68–69
76