Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Gauguin til at sidde model for ham – men afviste dog billedet, da han havde malet det færdigt,
hvilket han blev utrolig skuffet over, da han selv var tilfreds med det. 141
Det første indtryk, man får af ”La Belle Angele”, er, at det er to forskellige billeder, der er
sat
sammen til ét. Der er først et, der er gult og orange i den nederste del – noget der kunne minde
om et bord – hvorpå der står en statuette. I baggrunden er der en blå farveflade med lyse
blomster. Dette motiv overlappes af en kvinde i en cirkel, og bortset fra, at baggrunden bag
hende også er blå, er der ikke noget,
der umiddelbart forbinder de to dele med hinanden. I
nederste venstre hjørne af maleriet står der ”LA BELLE ANGELE” med blokbogstaver,
der
bryder den blide farveovergang.
Kompositionsmæssigt er der to linier, der dominerer maleriet. Den ene er en
tværgående brun, som statuen er placeret på, den anden er det gule cirkelsegment, der
omkranser kvinden. Teksten, ”LA BELLE ANGELE”, danner tilnærmelsesvis et bånd mellem
det gul-orange og cirklen, og da den refererer til kvinden indeni, er den med til at binde de to
planer sammen. Med sin sammensatte komposition virker billedet umiddelbart uroligt.
Betragtes kvinden i cirklen for sig, giver hun udtryk for en anspændt, kølig ro, og den tomme
blå baggrund bag hende bidrager ikke med nogen forstyrrende elementer. I den anden del
af
billedet lyser det gul-orange bundstykke varmt mod det blå foroven, og det blå og gule bindes
sammen af statuen.
Den blå baggrund antyder dog en vis bevægelse, der er vekslende
farvenuancer
og de lyserøde blomster med grønne blade danner et organisk mønster, der giver
indtryk af liv.
Kvinden i cirklen er skildret i normalperspektiv, hendes blik er nedkastet, og man
kan
hermed som beskuer få lov til at betragte hende uforstyrret. Hendes kropssprog virker dog
som om, hun er bevidst om, at hun sidder model, så man får ikke den samme voyuerfornemmelse,
som det var tilfældet med f.eks. ”Syende kvinde”. Baggrunden er ligeledes i
normalperspektiv, hvilket besluttes ud fra, at statuen – som det mest genkendelige element –
ses fra denne vinkel. Fornemmelsen af rum er ligeledes forskellig i billedets to elementer: der
er én slags rum inden i cirklen og en anden slags udenfor. I cirklen sidder kvinden i et blåt
”tomrum”, hvor det kan ses, at hun kaster en svag slagskygge bag sig. Hendes ansigt og
krop
er blidt modellerede, men dog uden at give fornemmelsen af noget tredimensionelt. Bag
cirklen er rummet på en gang naturligt og uvirkeligt. Det er ikke et genkendeligt rum
indendørs eller udendørs, men mere et fiktivt rum, der er sammensat af et bord, en statue og
141 White, op.cit. p. 22
47