Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Kunstnerens rolle – den symbolistiske seer En foragt for naturalismen og realismen forenede de symbolistisk orienterede digtere og billedkunstnere, og de foretrak kunstens og den frie fantasis udfoldelsesmuligheder frem for dyrkelsen af de objektive sandheder og det, der kunne registreres, måles og vejes. I stedet søgte de sandheden i det enkelte menneskes sjæl, og ofte søgte de en idealskønhed, der kunne realiseres gennem kunsten. 170 Kunstneren måtte altså se ”indad” i sit eget sind for at finde de dybere lag af erkendelse, der ikke kunne opfattes rationelt. Som i romantikken blev kunstneren i symbolismen anset for at være en ”særligt udvalgt”, en profet, der ved at distancere sig fra den fysiske verden kunne dyrke sine sanser og syner og herved overleve i den – i symbolisternes øjne – hæslige og meningsløse verden. Den symbolistiske kunstner var dog præget af det moderne liv og den splittelse, der lå i kølvandet på oplevelsen af den gamle verdens sammenbrud. 171 Desuden passede symbolismens forestilling om kunstneren som et menneske med en særlig sensitivitet, godt til Gauguins billede af sig selv. Sensitiviteten var ikke tilgængelig for fornuften, og denne holdning passede godt ind i opgøret med positivismen, som Gauguin og flere fra hans omgangskreds var en del af. Symbolisterne mente, at de ved at fokusere på den indre verden ville få mulighed for at stige op over ’her og nu’ og møde det universelle, og det er ikke noget tilfælde, at symbolismen var samtidig med opkomsten af psykologi og psykoanalysen. Kunstnerne krævede frihed til mennesket som individ, hvorfor mennesket skulle befries af naturens greb, der var kommet til at dominere gennem den positivistiske videnskab. De søgte at blive fri for den fotografiske, nøjagtige gengivelse af virkeligheden, som den blev set af positivisterne. Lysten til denne frihed for kunstneren bragte dem hen i mod en kunst, der ikke var bundet af den synlige virkelighed; en kunst hvori mennesket kunne bruge naturen ud fra sin egen vilje til at udtrykke sine ideer, jf. tanken om at male efter hukommelsen og ikke model. Igen betones det altså, hvordan den indre virkelighed er tættere knyttet til sandheden end de fysiske fremtrædelsesformer. Ved at sigte efter en subjektiv kunst forsøgte de at tydeliggøre det personlige og hermed udtrykke mere end blot den videnskabelige del af virkeligheden. Det er dog ikke ethvert menneskes subjektive sandhed, der skal udtrykkes; der er i denne tankegang en forestilling om kunstneren som et menneske, der har en privilegeret adgang til en større sandhed. På den måde fik kunstneren en særlig rolle som formidler af noget større, og han havde hermed også en forpligtelse til at formidle denne 170 Larsen, op.cit. p. 11 171 Ibid. 57
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 sandhed. Denne kunstneropfattelse stemmer fint overens med, hvad Gauguin flere gange udtrykte i sine breve; eksempelvis skrev han i et brev fra Tahiti i marts 1892 til sin kone Mette, om hvordan han oplevede sig selv som kunstner: Jeg er kunstner, du har ret, dum er du ikke. Jeg er en stor kunstner, og jeg ved det. Det er fordi, jeg er den, jeg er, at jeg må gennemgå så mange lidelser. Jeg må følge min bane, ellers ville jeg være en sjuft. Hvad jeg for resten er i mange menneskers øjne. Men hvad så? Det, der ærgrer mig mest, er ikke så meget fattigdommen, som den evindelige chikane mod min kunst, så jeg ikke kan udføre hvad jeg føler. 172 I brevet betoner han betydningen af det individuelle samt vigtigheden af at udtrykke ”hvad jeg føler”. Det er således den indre oplevelse, der har et indhold, der er værd at beskæftige sig med, der her kommer til udtryk, men også tanken om kunstneren som ’det misforståede geni’ – det menneske, der i Platons hulemyte kunne se den virkelige verden til forskel fra skyggernes. Petersen skriver: Karakteristisk for den moderne - inkl. symbolistiske – seer er denne egocentrering, som udfolder sig i kombination med en mere eller mindre omkostningsfyldt desillusionerthed. Dén seerpoet, der ”illuminerer” verden, har mistet troen på absolutte moralværdier i almindelighed og samfundets etiske normer i særdeleshed, og når en symbolistisk seer indimellem henviser til kristne skikkelser og anskuelser, optræder han som den æstetiske betragter, der med fascineret interesse og vantro distance fører Gud og satan, engle og djævle, ind på kunstens arena. 173 Petersens karakteristik af den’symbolistiske seer’, der kunne ’føre Gud og satan, engle og djælve ind på kunstens arena’ er en slående beskrivelse af et af de aspekter, Gauguin behandler i sit maleri, ”Selvportræt med glorie og slange”. Værket er tilmed prototypen på et maleri, der kan anskues og fortolkes på mange forskellige måder og med mange forskellige metodiske tilgange. I denne semantiske polysemi ligger et af billedets fornemmeste kvaliteter. Der er mange heterogene elementer og inspirationskilder i spil i maleriet, hvorfor jeg mener, at det, ud over at skildre væsentlige facetter af Gauguins selvopfattelse som kunstner, også er et udtryk for Gauguins brug af eklekticisme som kunstnerisk strategi. 172 Denvir, op.cit. p. 65 173 Petersen, op.cit. p. 17-18 58
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 7 and 8: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 57: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?