Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 At se sig selv som den ’indforståede og vidende fortolker’ passede dog fint ind i Gauguins verdensbillede og den måde, hvorpå han præsenterede sig selv i f.eks. ”Selvportræt med glorie og slange” – en fuldt indviet Magiker. 85
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Konklusion Udgangspunktet for specialet var en læsning af udvalgte værker af Gauguin med en bagvedliggende eklektisk startegi som arbejdsmetode, for at undersøge om der kunne være noget meningsskabende i sammenstillingen af forskellige heterogene elementer. Jørgensen skriver: Interessen for fragmenteringen har imidlertid stjålet opmærksomheden fra det forhold, at moderne kunst i samme grad er bærer af en vilje til form. Denne skævhed skyldes blandt andet, at kunstkritikere og kunsthistorikere hovedsageligt har tematiseret forholdet mellem det klassiske og det moderne som et spørgsmål om et forhold mellem modsætninger. 247 Det er denne europæiske dualisme, Gauguin nægtede at lade sig kategorisere af, og som jeg viste i første kapitel, havde han en baggrund, der var langt mere broget end de fleste franskmænds.Dette gav ham et anderledes og bredere syn på, hvad kunstneriske udtryk kunne være, end hans impressionistiske kolleger havde. Han var ikke interesseret i at give afkald på formen, og hans eklektiske formsprog var mere præget af et forsøg på at skabe en balance mellem det overleverede og det selvoplevede – til tider har det svinget som et pendul mellem viljen til form og erfaringen af fragmentering i verden omkring ham. I andet kapitel undersøgte jeg, hvordan denne søgen efter et nyt formsprog var inspireret af neoplatonismens betoning af den ikke-mimetiske kunst, og her blev det vist, hvordan dette kom til udtryk i blandt andet ”Vision efter prædikenen (Jakobs kamp med englen)”. Samtidig undersøgte jeg, hvordan Gauguins forestilling om ”det primitive” var stærkt influeret af flere forskellige europæiske tænkere, og jeg eksemplificerede dette i analysen af maleriet ”La Belle Angele”. Gauguins rolle i den symbolistiske maleriske bevægelse blev undersøgt i tredje kapitel, og jeg analyserede hvilke filosofiske overvejelser, der lå til grund for bevægelsens kunstneropfattelse, formsprog og religiøse betragtninger. Jeg konkluderer derfor, at Gauguin brugte eklekticismen som en kunstnerisk strategi gennem hele sin karriere. I løbet af sit liv eksperimenterede han med vidt forskellige maletekniske stilarter – fra impressionismen over syntetismen og symbolismen - og filosofisk-religiøst lod han sig også inspirere af mange kilder. Eklekticismen gav ham muligheden for at udtrykke og skildre flere lag af virkeligheden i ét og samme værk, og ved at sammensætte umiddelbart heterogene elementer 247 Jørgensen, op.cit. p. 409 86
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 85: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?