Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
positivistiske sandsynlighed, men derimod en vision af den flerdimensionale sandhed, som kun
lader sig skue af seerens fantasi. 156 Baudelaire havde tilmed skrevet en artikel, ”Peintures
murales à Eugène Delacroix à Saint-Sulpice”, hvori han pointerede billedudtrykkets særlige
karakter: at billedmediets identitet er nært knyttet til det abstrakt-visulle formsprog, herunder
liniernes og farvernes suggestive komposition. 157 Det er muligt, at sådanne tanker influerede
Gauguin, allerede da han skabte ”Vision efter prædiken (Jakobs kamp med englen)” i 1888.
Symbolismen befinder sig altså udspændt mellem tradition og modernitet, hvor den
fascineres dels af de laveste kropslige drifter, dels af verdensfjern metafysik, og i dette felt
tilbyder den forskellige, men indbyrdes forbundne forsøg på at håndtere og forstå den
moderne verden. 158
Det er vigtigt at huske, at Gauguin og symbolistiske kunstnere kom fra en realistisk og/eller
impressionistisk skolet baggrund, og at der følgelig var mange overvejelser forbundet med at
bryde med normen om at male naturalistisk. Rookmaaker bemærker i den forbindelse, at når
de forsynede deres figurer med en sort konturstreg eller stiliserede dem en smule, var det en
proces, der føltes som en enorm sejr for den frihed, de var ved at tilkæmpe sig. Enhver
afvigelse fra den naturalistiske tankegang føltes som et brud på normerne – bl.a. derfor virker
deres værker mindre revolutionerende på os i det 21. århundrede, end de gjorde på folk
dengang; vi har vænnet os til mange flere kunstneriske udtryk. 159 Når værkerne forekom så
banebrydende for samtidens publikum, var der også mange, der spurgte ”hvorfor?”, hvilket fik
kunstnerne til at forklare deres værker. Det var ikke fordi teorierne blev lavet retrospekt for at
retfærdiggøre værkerne, snarere tværtimod: teorien og refleksionerne gik ofte forud for den
konkrete udførelse i et kunstværk. Handling og tanke, maleri og refleksion gik hånd i hånd og
var hermed uløseligt forbundne, og kunsten var ikke en ’påført teori’, uanset hvor meget
refleksion, der influerede deres metode. 160
Den symbolistiske kunst skulle ideelt rumme en form for kundskab eller erkendelse uden at
værket dog var en illustration af erkendelse. Gennem skabelsesprocessen ville kunstnerens
indsigt i den komplekse og modsætningsfyldte virkelighed blive konkretiseret – uanset om
156 Petersen, op.cit. p. 37
157 Op.cit. p. 34
158 Larsen, op.cit. p. 11
159 Rookmaaker, op.cit. p. 117
160 Op.cit. p. 118
53