Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 kvinder, der stadig var på det ”naturlige, primitive stadium”, havde bevaret medfølelsen for andre, mens denne følelse var blevet perverteret af det moderne samfund. 134 Kunstnere i Gauguins generation fandt en overlegen kraft i ”de primitives” simplificerede formsprog, der medførte, at ”de primitive” fik en forhøjet status i forhold til det civiliserede menneske og dets traditionelle kunstneriske udtryk. I slutningen af 1800tallet lod kunstnere sig endvidere inspirere af filosoffen Herders forkærlighed for simpelhedens poetiske værdier, hvilket Varnedoe udtrykker således: In the Romantic legacy of Herder, the supposed linkage between ”simpler” people and purified expression of mental fundaments took the form of a specific veneration of folk culture as untutored artistry – evidence of innate, universal 135 wellsprings of human creativity. Således er tanken om ”de primitive” som fundamentalt anderledes end de civiliserede, en dikotomi der går langt tilbage i den europæiske historie. På Gauguins tid havde man forestillinger om, at ”de primitive” stadig kunne findes i de samfund, der enten var langt borte fra deres eget udgangspunkt i Europa geografisk eller tidsmæssigt. Jirat-Wasiutynski uddyber: Primitivism is also very closely tied with the exoticism of the Romantic period. Exoticism was the geographical counterpart of historicism’s emulation of the temporally distant; often, the two tend to flow into one another. 136 Gauguin var følgelig tiltrukket af steder, hvor den fjerne fortid så ud til at have overlevet ind i nutiden – netop derfor var han tiltrukket af Bretagne, hvor han kunne opleve særprægede folkedragter, overtro og religiøse praksisser. Folkene fra Bretagne forekom nærmest at være besynderlige fremmede midt i det industrialiserede Frankrig, han kendte fra Paris. I Bretagne faldt hans interesse for det ”primitive” sammen med hans utilfredshed med impressionismen, og begge dele kan betragtes som et opgør med den naturalistiske holdning. that 137 Som nævnt tidligere havde Gauguin et for hans tid sjældent kendskab til kunstneriske artefakter fra forskellige kulturer. Teilhet-Fisk skriver i den forbindelse: Gauguin saw, as an artist, these diverse works from distinctly different cultures could, on a formal basis, be lumped together as they had certain proporties in common: they did not imitate any observable reality, nor did they seem to create a three-dimensional reality; therefore, scale and 134 Op.cit. p. 79 135 Varnedoe, op.cit. p. 183 136 Jirat-wasiutynski, op.cit. p. 211 137 Varnedoe, op.cit. p. 182 45
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 proportion took a new meaning. 138 Denne brogede baggrund har muligvis været med til at give Gauguin en større åbenhed for de forskellige stilistiske udtryk, og en bredere kunstnerisk ballast i forhold til, hvordan han kunne bruge de forskellige kulturers artefakter konstruktivt i nye sammenhænge. I 1880’erne var der desuden en begejstring for Japan, og flere af tidens kunstnere lod sig inspirere af den japanske kunst – en kunstform der med de franske maleres øjne kunne opfattes som ”primitiv”. Den japanske kunst blev betragtet som et alternativ til den traditionelle europæiske og forekom inspirerende på mange med sine skarpe omrids og rene flade, farvefelter. Den virkede forenklende, umiddelbar og dekorativ. Også Bernard og Gauguin fascinerede af den japanske kunst, hvori de fandt visuelle udtryk, der fint korresponderede med deres overvejelser omkring syntetismen. Med dens fladebetoning, lineære stil og abrupte afskæringer fremstod den japanske kunst som et kærkomment alternativ til den illusionssøgende europæiske realisme. : 139 Særligt inspirerende fandt de den japanske brug af træstammer, der blev brugt som dekorative formelementer. Thomson skriver Det japanske eksempel gjorde det tillige klart, at man med den billedmæssige harmoni for øje sagtens kunne forsage de mange tekniske metoder, der var blevet udviklet i ateliererne siden renæssa ncen for at perfektionere kunstnerens evne til at imitere det tredimensionelle rum og bedrage beskuerblik. 140 Gauguin begrænsede ikke sin nye formalistiske og dekorative stil til maleriet alene, han overførte eksperimenterende sin stil til andre medier som skulpturer og træsnit. I følgende analyse vil jeg diskutere Gauguins brug af denne formalistiske stil, og hvordan han via sin eklekticistiske arbejdsmetode formåede at skabe et flertydigt maleri med referencer til forestillingen om ”de primitive” i forhold til ’de civiliserede’. ”La Belle Angele”, 1889 (Olie på lærred, 92 x 73 cm, Musee D’Orsay, Paris). Bilag 5. ”La Belle Angele” er malet i 1889 i Pont-Aven, og er det eneste portræt, Gauguin har lavet af nogen, han ikke var nært knyttet til. Billedet er et portræt af Mme. Angele Sartre, som havde en café i Pont-Aven og var kendt i egnen for sin skønhed. Hun havde ladet sig overtale af 138 Teilhet-fisk, op.cit. p. 14 139 Larsen, op.cit. p. 119 140 Thomson, op.cit. p. 25 46
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 45: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 97 and 98:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?