27.07.2013 Views

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />

Årskortnummer 20032411<br />

motif of a woman engaged in needlework appears to be designed, instead, primarily as<br />

an ironic comment to the numerous conventional renditions of this motif painted by his<br />

colleagues among the Impressionists. 52<br />

Som Gedo påpeger, var der mange i den impressionistiske kreds, der afbillede kvinder<br />

beskæftiget med hjemlige sysler - særligt syarbejder - eksempelvis var både Renoir <strong>og</strong><br />

Pissarro fascinerede af motivet, ligesom <strong>og</strong>så Monet <strong>for</strong>søgte sig med det. Der var altså flere,<br />

der kunne have inspireret Gauguin til motivet – men han var den eneste, der afbillede en<br />

syende kvinde uden tøj på. Hvis værket virkelig var tænkt som en parodi på den gængse<br />

fremstilling af kvinder med håndværk i impressionismen, så var der d<strong>og</strong> ikke n<strong>og</strong>en kritikere,<br />

der opdagede det. Der er heller ingen indikationer på, at Pissarro skulle have været <strong>for</strong>nærmet<br />

over denne tilsyneladende latterliggørelse af hans arbejde. 53 Gedo skriver endvidere: The<br />

intimate setting in which Gauguin portrayed his nude, seemingly captured unawares in her<br />

bedroom, sends the message – whether true or false – that he enjoyed free access to his<br />

model’s chamber, and, by extension, to her sexual favors. 54 I denne tolkning kommer maleriet<br />

altså til at handle om en mere løssluppen seksualitet, end kvindens uskønne krop ellers lægger<br />

op til. Fra dette synspunkt skulle kvinden sidde afslappet, <strong>for</strong>di hun er vant til at blive<br />

betragtet nøgen af Gauguin, <strong>og</strong> ikke <strong>for</strong>di hun ikke er klar over, at han betragter hende. I det<br />

lys ville det være besynderligt at referere til billedet som en ”Suzanne”, idet en Suzanne er en<br />

kvinde, der bliver beluret af ældre mænd uden at vide eller ville det, <strong>og</strong> herefter anklages <strong>for</strong><br />

ægteskabsbrud, da hun afviser deres tilnærmelser. Hvis billedet virkelig var en ”Suzanne”,<br />

skulle Gauguin have rollen som en af de ældste, der så uden at blive set – hermed ville den<br />

gensidighed, Gedo læser ind i billedet, <strong>for</strong>svinde. Det er i mine øjne d<strong>og</strong> muligt at læse titlen<br />

”Suzanne” uden stærke bibelske konnotationer. En ”Suzanne” har tidligere – da malerier som<br />

dette tjente mere illustratoriske <strong>for</strong>mål - været en litterær, bibelsk undskyldning <strong>for</strong> at male<br />

kvinder uden tøj på, <strong>og</strong> betegnelsen ”en Suzanne” vidner ligeledes om, at der ikke behøver at<br />

være tale om en særlig Suzanne; det kan nærmere <strong>for</strong>stås som en genre af kvinder, der bliver<br />

malet uden tøj på.<br />

Maleriet blev godt modtaget på den sjette impressionistudstilling i 1881, blandt andet<br />

fik det positiv kritik af <strong>for</strong>fatteren <strong>og</strong> kulturskribenten J. K. Huysmans, der skrev:<br />

52 Gedo, art.cit. p. 408-410<br />

53 Art.cit. p. 411-412<br />

54 Art.cit. p. 414<br />

18

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!