Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I brevet betonede han altså, at kunstneren kunne fungere som en guddommelig skaber. Denne tanke tjener til at retfædiggøre et friere, mere fantasifuldt forhold til naturen, og er inspireret af digteren Charles Baudelaire, der skrev om fantasien som ”dronning af åndsevnerne” i ”Salon de 1859”: Det er fantasien, som har lært mennesket den åndelige betydning af farven, af konturen, af klangen, og af duften. Den har skabt, i menneskehedens begyndelse, analogien og metaforet. Den har adskilt/opløst hele frembringelsen, og, sammen med de ophobede materialer indretter den følgelig regler for, hvordan man kun kan finde originaler dybt inde i sjælen, herved kreeres en ny verden. 79 Det er tanken om en kunst, der er ren og autonom, skabt af fantasien, der her kommer til udtryk. Kunsthistoriker Vojtech Jirat-Wasiutynski påpeger, at Bernards opfattelse af fantasien ligeledes stod i gæld til Baudelaire, og han pointerer, at det er bevist, at Bernard havde læst Baudelaire i foråret og sommeren 1888. Som det blev udtrykt til Gauguin i Pont-Aven, betonede han dog det religiøse aspekt af den romantiske forestilling om fantasien, hvor han sandsynligvis trak på sin viden om tidlig kristen teologi, der i flere sammenhænge var baseret på neoplatoniske koncepter. Jiarat-Wasiutynski mener følgelig, at den religiøse undertone, Gauguin har i brevet til Schuffenecker, er usædvanlig for Gauguin, men viser Bernards indflydelse på ham i den periode. 80 Som en konsekvens af denne tankegang begyndte Gauguin i denne periode blandt andet at arbejde bevidst med at reducere skyggerne i sine værker – en inspiration han kan have fået fra de japanske tryk, men skyggereduktionen fungerede også som en distance fra impressionismen og det illusionsskabende. 81 Fra da af kan skyggerne i hans malerier læses som betydningsdannende elementer, og Gauguin har vægtet det bevidste valg i den kunstneriske proces højere end den naturtro gengivelse af naturen. I september 1888 manifesterede Gauguins ideer om at lade være med at ’male for meget efter naturen’ sig i billedet ”Visionen efter prædikenen (Jakobs kamp med englen)”. 79 Originaltekst: C’est l’imagination qui a ensigné à l’homme le sens moral de la couleur, du contour, de son et du parfum. Elle a crée, au commencement du monde, l’analogie et la métaphore. Elle décompose toute la création, et, avec les matériaux amassés et disposés suivant des règles dont on ne peut trouver l’origine que dans le plus profond de l’âme, elle crée un monde nouveau. Min oversættelse. Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 93. 80 Op.cit. p. 95 81 Friborg, op.cit. p. 105 27
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Maleriet regnes som et af de skelsættende værker i hans karriere og jeg vil i det følgende analysere det nærmere for at klarlægge, dels hvordan Gauguins teoretiske overvejelser udfoldede sig visuelt, dels hvordan han i maleriet anvendte den eklektiske strategi til at forbinde adskillige og vidt forskellige inspirationskilder til et samlet værk. ”Vision efter prædiken (Jakobs kamp med englen)” 1888 (Olie på lærred, 74, 4 x 93,1 cm, National Gallery of Scotland, Belfast). Bilag 2. I forgrunden ses en gruppe kvinder fra siden eller bagfra, de er placerede, så de danner en halvcirkel. Baggrunden er rød og gennemskåret af en tyk træstamme, der deler billedet i to felter. På den venstre side af stammen ses en lille ko, på den højre ses en engel med guldvinger, der brydes med en mand. I nederste venstre hjørne ses en kvinde med lukkede øjne og et lille smil på læben, hun ser ud til at være opslugt af bøn, mens kvinden ved siden af hende kigger ud mod den rødglødende mark i baggrunden. Manden i højre hjørne har et nedadvendt blik, og der er ingen øjenkontakt mellem nogen af personerne på billedet. Som beskuere ser vi motivet på billedet i let fugleperspektiv. Der er megen bevægelse i billedet; særligt træstammen, der skærer sig diagonalt gennem den røde mark er med til at give maleriet dynamik. Der er ingen horisontlinie i billedet, hvilket er med til at give maleriet en uvirkelig rumfornemmelse, men der skabes dog en smule dybde, idet kvinderne overlapper hinanden og hermed fungerer som gradienter. Denne rumfornemmelse er dog udelukkende forbeholdt gruppen af mennesker i forgrunden, der desuden er skildret fra forskellige synsvinkler. Som nævnt er baggrunden domineret af træstammen, der deler et fladt rødt felt, der kan opfattes som en mark, og hermed er rumfornemmelsen markant anderledes. Stammen overlapper ganske let englens højre fod, og øverst på stammen laver træets blade også små overlapninger, men ingen af delene giver indtryk af at skabe et dybt rum i maleriet. I maleriets øverste højre hjørne ses en guldbevinget engel, der kæmper med en mørkklædt mand. Manden og englen er indrammede af skarpe, sorte konturstreger, der er tydeligst markeret ved deres fødder og ved englens vinger. En lille ko på den anden side af træstammen er på samme måde udetaljeret og bygget op af farveflader uden egentlig modellering. De to brydende figurer er mere karakteriserede som farveflader end kroppe med egenskygger og modelleringer, og på den måde adskiller de sig fra kvinderne i forgrunden, der har blide egenskygger i for eksempel deres kyser og ved ansigtet. Kvinderne er tilmed skildret 28
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 27: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 79 and 80:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?