Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Dette gøres blandt andet ved, at han har malet Tehura på et gult lagen, der er sat op imod den violette og mørkeblå frave, der dominerer resten af lærredet, hvilket får den gule til at virke som en lys kilde. Hun er desuden omgivet af en aura, der får hendes hud til at tindre i orange og okkerfarvede nuancer, mens tupapa’uen - som en modsætning hertil er mørkeblå, næsten sort. Det visuelle aspekt, maleriets ”musik” påvirker beskueren ved først at angive en tonalitet eller en stemning, hvorefter beskueren kan opdage den basale billedverden – den mere figurative del af maleriet. Motivet – den litterære del – præsenteres ikke blot billedligt, men understreges af strukturerne i linierne og farverne, altså den musikalske del. Rookmaaker skriver om Gauguins refleksioner over værket i ”Cahier pour Aline”: These reflections clearly show his manner of working which was really in accordance with what we have found concerning his art-theoretical views. Reality was the starting point but more was expressed about it than was visible to the eye. 217 I billedet opsummerer Gauguin forskellige oplevelser og observationer – f.eks. er hans beskrivelser af pareoen på sengen mere et udslag af hans egne forestillinger end korrekte oplysninger om de tahitianske skikke, og hans bemærkninger om årsagen til, at han repræsenterer genfærdet som en gammel kvinde, er slående; den gamle kvinde er med fuldt overlæg skildret forskelligt fra den traditionelle fremstilling af genfærd i vestlig kunst. 218 Der er flere lag af virkeligheder i spil i maleriet. For det første er der den åbenbare – en ung pige liggende på maven med en anden kvinde ved siden af, nærmest som en variation af Manets ”Olympia”, og for det andet får vi et indblik i, hvordan kunstneren får inspiration fra sin subjektive virkelighed. Eisenman anser maleriet for at være det billedlige manifest for Gauguins første tahitianske periode, det var samtidig motiv for fem træskærerarbejder, hvoraf to er de største og mest ambitiøse i hans karriere. Han skriver om maleriet: Mana’o Tupapa’u had special salience for Gauguin precisely because it represented his dreamed-of Tahitian reconciliation of matter and spirit; it was the pictorial manifestation of his Synthetism and primitivism. 219 Også til sin kone, Mette, skrev han om billedet i forbindelse med, at hun skulle arrangere en udstilling af hans malerier. Her er tonen en anden, mindre overvejende, og det er tydeligt, at 217 Rookmaaker, op.cit. p. 229 218 Ibid. 219 Eisenman, op.cit. p. 130 75
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Gauguin selv var yderst tilfreds med maleriet. I et brev til hende fra Tahiti d. 8. december 1892 skrev han således: … Naturligvis vil mange billeder forekomme dig uforståelige, og du vil få noget at more dig over. Så for at du kan forstå dem… vil jeg give dig en forklaring på det mest forbløffende ”Mana’o Tupapa’u”, som jeg enten vil beholde selv eller sælge det til en høj pris. Jeg har malet en nøgen, ung pige. I den stilling hun indtager, skal der kun en bagatel til for at få hende til at virke usømmelig. Alligevel er det sådan, jeg vil have hende, linierne og bevægelsen interesserer mig. Og jeg har i hendes træk lagt en vis angst. Denne angst er nødvendig at vise, for den eksisterer i maori-pigens karakter. Ifølge traditionen har disse mennesker stor frygt for de dødes ånder. En ung pige fra vort land ville frygte at blive overrasket i denne stilling (men ikke denne kvinde). Jeg må forklare denne frygt med færrest mulige litterære omsvøb – det er som en uhyggelig dødsklokke. Det violette, det mørkeblå og det orangegule. Jeg har malet lagenet gulgrønt fordi 1) de vildes sengetøj er anderledes end vores (et mønster som fra barken på fældede træer) 2) fordi det skaber en fornemmelse af kunstigt lys (en kanak-kvinde vil aldrig sove i mørke) men jeg ville på den anden side ikke lave nogen lampe-effekt (det er så almindeligt) 3) denne gule farve forbinder den orangegule og den blå og fuldender dermed den musikalske harmoni. Der er nogle blomster i baggrunden, men de skal ikke være realistiske, så jeg har ladet dem ligne små stjerner. For kanak-folket er nattens ildfluer de dødes sjæle, de tror på dem, og de frygter dem. Endelig har jeg lavet genfærdet meget enkelt, en lille kvindeskikkelse; for den unge kvinde kender ikke til genfærd, som de tager sig ud på en fransk scene, og kan i den dødes ånd ikke se andet end døden selv – det vil sige menneske som hun selv. Se, det var en lille redegørelse, der kan gøre dig klog i sammenligning med kritikerne, når de begynder at bombardere dig med deres ondskabsfulde spørgsmål. 220 I dette brev ser det ud til, at udgangspunktet for maleriet har været synet af Teha’amana, der lå og sov. Herefter ændrede Gauguin motivet ved at vende figuren om, så hun lå på maven, og præsentere hende vågen med et skræmt udtryk i ansigtet. I brevet betoner Gauguin desuden det eksotiske ved dels at forklare Teha’amanas overtro, dels at pointere, at det er et maleri, der sandsynligvis ikke vil blive forstået i Europa uden en forklaring. Igen skelner han mellem det litterære og det musikalske, og på trods af, at han kommer med et fuldt udviklet narrativ om maleriets oprindelse, vil han alligevel ikke lade den litterære del være dominerende. 220 Denvir, op.cit. p. 68–69 76
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 75: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?