Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
Tilbage i Frankrig<br />
I starten af sin kunstneriske karriere havde Gauguin følt sig hjemme blandt impressionisterne,<br />
<strong>og</strong> det var i deres selskab, han havde besluttet sig til at blive maler <strong>for</strong> alvor – men med tiden<br />
havde han fået en <strong>for</strong>nemmelse af, at motivet kunne bruges til så meget mere end blot<br />
landskabsmaleri. Friborg pointerer:<br />
Allerede i begyndelsen af 1880’erne indfinder der sig en gennemgående tone i hans<br />
breve bekendtskabskredsen rundt, hvori han bekymrer sig eller af <strong>og</strong> til raser over<br />
ensartetheden i impressionistgruppens motivvalg; Gauguin var som anført ganske tidligt<br />
opmærksom på, at impressionismen var ved at blive et varemærke, <strong>og</strong> han op<strong>for</strong>drede<br />
kollegerne til at sky denne udvikling som pesten – er man først fanget ind af, hvad der<br />
kan sælges, er der ikke langt til fabriksfremstillingen af motiver. 70<br />
Efter impressionisternes sidste, samlede udstilling i 1886 var Gauguin blevet grebet af tvivl<br />
omkring impressionismen, <strong>og</strong> desuden var han på det personlige plan raget uklar med flere af<br />
dens medlemmer. Eksempelvis var hans gamle ven <strong>og</strong> mester Pissarro såret over, at Gauguin<br />
nu var <strong>for</strong>sonet med Degas, <strong>og</strong> der var ved at være så mange intriger <strong>og</strong> grupperinger inden<br />
<strong>for</strong> gruppen, at det næsten ikke længere gav mening at kalde dem en gruppe. Gauguin rejste<br />
følgelig fra Paris til Pont-Aven i Bretagne - et sted der var populært blandt malere, <strong>og</strong> hvor<br />
han blev betragtet som en revolutionær grundet sine uoverensstemmelser med<br />
impressionisterne. Bretagne repræsenterede håbet om at finde et sted, der var uspoleret af<br />
civilisationen, både æstetisk <strong>og</strong> menneskeligt, <strong>og</strong> Gauguin var fascineret af de bretonske piger<br />
<strong>og</strong> kvinder i deres karakteristiske folkedragter. Denvir <strong>for</strong>klarer stedets tiltrækningskraft<br />
således: Bretagne var en keltisk enklave, overtroisk katolsk <strong>og</strong> royalistisk, <strong>og</strong> dets krucifikser<br />
langs landevejene, dets <strong>for</strong>vredne kirker, dets pittoreske religiøse processioner <strong>og</strong><br />
befolkningens ejendommelige dragter talte sit eget spr<strong>og</strong>, der havde bevaret ikke så lidt af<br />
middelalderens ånd. 71 Gauguin havde i Bretagne selskab af kunstnere fra flere dele af Europa<br />
<strong>og</strong> Amerika, <strong>og</strong> hans tro på sig selv som maler lyser ud af et brev til hans kone Mette fra<br />
slutningen af juli 1886:<br />
70 Op.cit. p. 76<br />
71 Denvir, op.cit. p. 22<br />
24