Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
I lange tider har filosofferne grundet over fænomener, som synes os overnaturlige, <strong>og</strong><br />
som man d<strong>og</strong> har på følelsen. Alt ligger i det ord. Raphael <strong>og</strong> andre folk, hos hvem<br />
følelsen havde taget <strong>for</strong>m før tanken, hvilket gjorde, at de under studierne aldrig<br />
tilintetgjorde denne følelse, men <strong>for</strong>blev kunstnere. Og <strong>for</strong> mig er den store kunstner<br />
udslag af den største intelligens, hos ham opstår følelserne, hjertets fineste <strong>og</strong> mest<br />
uhåndgribelige udtryk. 67<br />
At lægge følelsen til grund <strong>for</strong> maleriet er en bevægelse væk fra den impressionistiske<br />
naturgengivelse. Samtidig legitimerede det hans eklektiske strategi; <strong>for</strong> ved at lade følelsen<br />
være afgørende bliver det individuelle valg <strong>og</strong> <strong>for</strong>tolkning af andres værker så meget<br />
vigtigere. Tankerne, der blev grundlag <strong>for</strong> den senere syntetisme, var altså allerede undervejs i<br />
Danmark, om end den stilistiske retningsændring stadig ikke er synlig, <strong>og</strong> ordet ’synthetiques’<br />
får reelt først betydning <strong>for</strong> ham omkring 1888 i samarbejdet med kunstneren Emile Bernard.<br />
Friborg skriver:<br />
Syntetismen i denne sin tidligste <strong>for</strong>m kan på det nærmeste tages helt b<strong>og</strong>staveligt i<br />
billederne fra Gauguins danmarksophold; de mange citater fra impressionistiske<br />
kollegers arbejder i malerens privatsamling er som dele af et omhyggeligt <strong>og</strong><br />
fuldstændig nødvendigt malerisk grund<strong>for</strong>skningsprojekt. Gauguin sampler sig til et<br />
maleri, der er helt hans eget – men det må ikke <strong>for</strong>lede én til at tro, at der er tale om<br />
”indflydelse” fra de mere fuldbefarne impressionister. Gauguin er netop ved at blive<br />
bevidst om mulighederne i et nyt maleri, nyere end impressionismen – et maleri han selv<br />
er ved at skabe fra grunden. Han bruger således yderst bevidst sin samling som udvidet<br />
studiearkiv, ikke <strong>for</strong> at komme til at male som Pissarro eller som Cézanne, men <strong>for</strong> at<br />
kunne male som Gauguin. 68<br />
Et eksempel herpå er maleriet ”Dronningens Mølle” (1885, olie på lærred, 92,5 x 73,4 cm, Ny<br />
Carlsberg Glyptotek) der er et af de sidste, han maler i Danmark. Maleriet er karakteristisk <strong>for</strong><br />
perioden, idet der er elementer i det, der er tydeligt inspirerede af Pissarro, mens andre dele af<br />
billedet leder tankerne hen på Cézanne, <strong>og</strong> det er sat sammen som et puslespil af <strong>for</strong>skellige<br />
inspirationskilder, underordnet <strong>og</strong> samlet i én, jævn stærk farvetone. Maleriet er et eksempel<br />
på, at Gauguin i sit udtryk er på vej væk fra det snævert figurative <strong>og</strong> mere i retning af en<br />
dekorativ styrke i farve <strong>og</strong> <strong>for</strong>m. 69 Netop ud<strong>for</strong>skningen af farvernes <strong>og</strong> <strong>for</strong>mernes potentiale<br />
samt en afstandtagen til afbildningen af den synlige virkelighed, er aspekter, jeg vil undersøge<br />
<strong>og</strong> analysere i det følgende kapitel. Her fokuserer jeg endvidere på perioden 1888 <strong>og</strong> 1889,<br />
hvor Gauguin opholdt sig i Frankrig.<br />
67 Paludan, op.cit. p. 11<br />
68 Friborg, op.cit. p. 58<br />
69 Op.cit. p. 63-66<br />
23