Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
Som nævnt udgav Aurier i 1891 en artikel, der udnævnte Gauguin som leder af den maleriske<br />
symbolisme, <strong>og</strong> heri definerede han symbolismen som en kunst, der skulle være idéistisk,<br />
symbolistisk, syntetisk, subjektiv <strong>og</strong> dekorativ. 17<br />
Symbolismen var en bevægelse, der både skuede frem <strong>og</strong> tilbage. Kunsthistoriker Lise<br />
Serrislev Petersen mener, at symbolismen indvarslede nye strømninger i det 20.århundrede,<br />
mens den på samme tid rummede <strong>for</strong>estillinger, der repræsenterede en videreudvikling eller<br />
modificering af romantikkens kunst- <strong>og</strong> livssyn. 18 Jeg vil i kapitlet om symbolismen løbende<br />
<strong>for</strong>holde mig til Petersens b<strong>og</strong>, ”Symbolismens Seere” <strong>og</strong> til kunsthistoriker Peter Larsen<br />
Nørgaards (red.) ”Sjælebilleder. Symbolismen i dansk <strong>og</strong> europæisk maleri i 1870-1910”, idet<br />
begge bøger påpeger vigtige pointer omkring symbolismen som bevægelse.<br />
I den symbolistiske bevægelse var der en reaktivering af ældre filosofiske overvejelser,<br />
<strong>og</strong> som gruppe karakteriserer Rookmaaker dem således: These artists were not mysterious<br />
beings who created new things out of unconscious urges, but their artistic innovations were in<br />
many ways connected with cultural and philosophical trends. 19 På den måde er <strong>og</strong>så<br />
symbolismen en eklektisk stil, der er ikke baseret på stilkarakteriserende fællestræk, hvilket<br />
betyder, at der inden <strong>for</strong> symbolismen er mange <strong>for</strong>skellige stilmæssige udtryk. Symbolismen<br />
prioriterede de semantisk–suggestive virkninger højere end rationel tydelighed, <strong>og</strong> som hos<br />
romantikerne spillede ideen om en væsens<strong>for</strong>skellighed mellem kunstnerisk <strong>og</strong> videnskabelig<br />
erkendelse en vigtig rolle. Den symbolistiske æstetik er hermed knyttet til tanken om, at<br />
kunsten har en åbenbarende <strong>og</strong> visionær karakter. Således kunne den symbolistiske<br />
billedkunst modsvare myriader af variationer på spektret af menneskelige sindsstemninger; <strong>og</strong><br />
var hermed ikke underlagt kravet om rationel kommunikation. 20 Inden <strong>for</strong> den symbolistiske<br />
bevægelse gjorde flere medlemmer sig <strong>og</strong>så religiøse overvejelser, særligt var den teosofiske<br />
livsanskuelse populær. Teosofien var en synese af verdens store religioner, inspireret af indisk<br />
religionsfilosfi. Med sin mangel på doktriner <strong>og</strong> betoningen af det individuelle menneskes<br />
adgang til det guddommelige appelerede denne tankegang til Gauguin. Han lod sig bl.a.<br />
inspirere af begrebet ’Magiker’, der er et menneske, som via en dyb selverkendelse <strong>og</strong> en<br />
afklaret visdom, kunne komme i kontakt med <strong>og</strong> beherske universets kræfter. 21<br />
17<br />
Rookmaaker, op.cit. p. 159<br />
18<br />
Petersen, Lise Serritslev: Symbolismens Seere, Kimære, Århus, 1988, p. 11<br />
19<br />
Rookmaaker, op.cit. p. III<br />
20<br />
Petersen, op.cit. p. 36<br />
21<br />
Jirat-Wasiutynski, Vojtech: Paul Gauguin’s ”Self-portrait with Halo and Snake”: The artist as Initiate and Magus,<br />
In Art Journal, vol. 46, no.1, Mysticism and Occultism in Modern Art, 1987, pp. 22-28, p. 25<br />
8