Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Gauguin has taken liberties with the Tahitian language, which might as easily be ascribed to poetic intent as to ignorance. Gauguin’s Tahitian titles are an important aspect of his works; they are lyrical tone poems which are deliberately thought out in such a way that the paintings or sculptures becomes the formal element of the title. The titles form disjunctive situations, where form and meaning separate and rejoin in different combinations. 214 De tahitianske titler var desuden med til at give billederne et skær af noget eksotisk og autentisk. Jeg vil i følgende afsnit se nærmere på et af disse malerier, ”Mana’o tupapa’u”, et maleri, der dels er karakteristisk for Gauguins kunstneriske virke på Tahiti 1891-1893, dels er et værk, Gauguin selv var yderst tilfreds med, og som han skrev om i flere forskellige sammenhænge. ”Mana’o Tupapa’u”, 1892. (Olie på lærred, 73 x 92 cm, Albright – Knox Art Gallery, Buffalo). Bilag 8. Om titlen ”Mana’o Tupapa’u”, som Gauguin har skrevet på billedet foroven til venstre, skrev Danielsson, at dette var den af Gauguins tahitianske titler, der havde affødt flest kommentarer og fortolkninger. Titlen består først og fremmest af to grammatisk uforbundne rødder, der betyder ”tanke” og ”genfærd/spøgelse” - en ”tupapa’u” er direkte oversat den immaterielle form af en afdød person. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at Gauguin gentagne gange selv hævdede, at sammenstillingen af de to ord på samme tid kunne betyde 1) Hun tænker på genfærdet, og 2) Genfærdet vogter over hende. Danielsson påpeger, at den første mening kan konstrueres ved at indsætte de passende grammatiske småord, mens den anden er grammatisk umulig, idet tahitianerne har et helt særligt ord for at ”vogte over” – han tilføjer, at det er et irriterende lille faktum, men at det naturligvis ikke forringer denne udtalelses værdi som en psykologisk eller æstetisk fortolkning af billedet. 215 På dansk er billedet ofte refereret til som ”De dødes ånd vågner”, men da det ikke er en fuldstændig oversættelse har jeg i det følgende beholdt Gauguins tahitianske titel til maleriet. Der er givet mange forklaringer og tolkninger af billedet set ud fra tahitianernes tro og overtro, men det, jeg vil fokusere på i maleriet, er Gauguins tanker i forhold til værket, og hvordan der ogå i dette værk ligger en omhyggelig collageteknisk blanding af hans forskellige indtryk. Han beskrev selv maleriet flere gange, og jeg vil derfor lade hans egne beskrivelser af 214 Ibid. 215 Danielsson, art.cit. p. 231 73
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 maleriet stå som en introduktion. I 1892, samme år som han malede billedet, gjorde Gauguin notater i et hæfte, han kaldte ”Cahier pour Aline”, og heri skrev han om ”Mana’o Tupapa’u”: En ung kanak-pige ligger på maven og viser noget af sit forskræmte ansigt. Hun hviler på en seng dækket af en blå pareo og et lyst, kromgult klæde. En purpurviolet baggrund, smykket med blomster, der ligner elektriske gnister: en lidt mærkeligskikkelse befinder sig ved siden af sengen. Fortryllet af formen, bevægelsen, maler jeg uden anden tanke end at male det nøgne. Med andre ord er det et nøgenstudie – en smule usømmelig og dog vil jeg lave et kysk maleri, som jeg giver kanak-ånden, dens karakter, dens tradition. Da pareo’en er intimt forbundet med en kanaks verden, bruger jeg den som sengetæppe. Klædet, som har karakter af bark, må være gult, fordi denne farve fremkalder noget uventet hos den, der ser det; fordi den vækker tanken om lyset fra en lampe, og således undgår jeg at gengive virkningen fra en lampe. Jeg må have en skrækindjagende baggrund. Det violette er klart angivet. Her er den musikalske del af det færdige billede. Hvad kan en ung kanak-pige liggende helt nøgen på sin seng foretage sig i denne noget vovede stilling? Berede sig på kærligheden? Det er naturligt for hende, men det er upassende, og det er ikke det jeg vil. Eller på at sove? Kærlighedsakten kunne være forbi, hvilket også er upassende. Jeg ser kun angsten. Hvilken form for angst? Bestemt ikke angsten hos en Susanne, der er blevet overrasket af de gamle. Den findes ikke i Oceanien. Lad os sammenfatte. Musikalsk del: bølgende horisontale linier, klange af orange og blåt, forbundne med gule og violette, som er afledt, oplyst af grønlige lysglimt. Litterær del: en levende ånd forbundet med de dødes. Natten og Dagen. Ellers er det såmænd bare et nøgenstudie fra Oceanien. 216 Den unge kvinde på maleriet var Gauguins elskerinde og han refererede til hende på skift som Teha’amana og Tehura, hvorfor begge navne forekommer i følgende afsnit. I ”Cahier pour Aline” reflekterede Gauguin over, at maleriet var et nøgenstudie, der kunne opfattes usømmeligt, og han understregede vigtigheden af, at han på trods af det nøgne gerne ville lave et kysk maleri. På den måde skildrer maleriet en diskrepans mellem den europæiske maletradition, Gauguin bærer med sig, og dét, han ønsker at se i Tehura. I ”Cahier pour Aline” redegjorde Gauguin desuden omhyggeligt for maleriets to sider: den litterære og den maleriske. Relationen mellem de to aspekter er tæt og gensidigt forstærkende - et resultat af fælles tilblivelse. Maleriets billedverden er stærkt reduceret og i store dele gengivet af farveharmonier. Gauguin ville gerne underspille den litterære del og det narrative via den musikalske del af billedet. 216 Bodelsen, op.cit. p. 97-98 74
Page 1 and 2:
Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 73: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?