Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />
Årskortnummer 20032411<br />
I kunstværket fandt Gauguin en mulighed <strong>for</strong> at skildre hybride <strong>og</strong> komplekse aspekter af<br />
virkeligheden uden at skulle lægge sig fast på et enkelt betydningslag. Maleriet skaber<br />
associationer til både visuelle som tekstlige værker, Gauguin havde kendskab til, <strong>og</strong> disse<br />
blandes med Gauguins indtryk af Tahiti inden <strong>for</strong> lærredets rammer til en ny helhed.<br />
maleriet:<br />
Eisenman <strong>for</strong>klarer, hvordan <strong>og</strong>så Morice så Gauguins referencer til andre værker i<br />
She is an ”andr<strong>og</strong>ynous little girl” wrote the artist’s friend and literary collaborator<br />
Charles Morice, an ideal union of the sexes recalling Théodore in Théophile Gautier’s<br />
”Mademoiselle de Maupin”, Jean Valjean in Hugo’s ”Les Miserables” and most of all<br />
Seraphita/ Seraphitus in Balzac’s novel ”Seraphita” (…) Jean Valjean, too, whom<br />
Gauguin claimed <strong>for</strong> his alter ego in the self-portrait ”Les Miserables” (1888) was a<br />
sexual hybrid inhabitating a liminal landscape. He was at once a father and a mother,<br />
and dwelled in the constructions hybrides of Paris – suburb, convent and sewer. 233<br />
Det er altså ikke blot Manets ”Olympia”, der har inspireret Gauguin til at male ”Mana’o<br />
Tupapa’u”, men som tidligere vist i <strong>for</strong>bindelse med andre af hans værker, ligger der <strong>og</strong>så<br />
litterære <strong>og</strong> filosofiske refleksioner bag. Tanken om det andr<strong>og</strong>yne er ligeledes et opgør med<br />
det traditionelle europæiske oppositionspar mellem mand <strong>og</strong> kvinde. Ved at betone den<br />
udefinerbare kønsrolle, undveg Gauguin endnu en gang at fastlægge en klar <strong>og</strong> letaflæselig<br />
<strong>for</strong>tolkning. Jirat-Wasiutynski mener, at Gauguins <strong>for</strong>estillinger om det andr<strong>og</strong>yne kan have<br />
været opstået allerede i 1889, da han arbejdede sammen med blandt andre Sérusier, <strong>og</strong> han<br />
skriver:<br />
Like Bernard, Sérusier was intellectually precocious and theoretically oriented in his<br />
thinking; he was well-read and had studied such aesthetic problems as those raised by<br />
Plato and the Neo-platonists, Sâr Péladan’s art criticism, and Wagners writings. It is to<br />
him that Gauguin probably owed his knowledge of the concept of the Andr<strong>og</strong>yne; and it<br />
must have been through Sérusier that some of Edouard Schuré’s ideas, published in<br />
”Les grands Initiés” in 1889, reached Gauguin. 234<br />
Tanken om det andr<strong>og</strong>yne knyttes hermed til både den platoniske tankegang, der blev<br />
reaktiveret i kunstnerkredse omkring Gauguin, da han boede i Frankrig, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så til den<br />
teosofiske filosofi. Eisenman mener, at Gaugin desuden har ladet sig inspirere af Balzacs<br />
roman <strong>og</strong> skriver:<br />
233 Eisenman, op.cit. p. 121<br />
234 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 232<br />
81