27.07.2013 Views

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen<br />

Årskortnummer 20032411<br />

I brevet betonede han altså, at kunstneren kunne fungere som en guddommelig skaber. Denne<br />

tanke tjener til at retfædiggøre et friere, mere fantasifuldt <strong>for</strong>hold til naturen, <strong>og</strong> er inspireret af<br />

digteren Charles Baudelaire, der skrev om fantasien som ”dronning af åndsevnerne” i ”Salon<br />

de 1859”:<br />

Det er fantasien, som har lært mennesket den åndelige betydning af farven, af konturen,<br />

af klangen, <strong>og</strong> af duften. Den har skabt, i menneskehedens begyndelse, anal<strong>og</strong>ien <strong>og</strong><br />

meta<strong>for</strong>et. Den har adskilt/opløst hele frembringelsen, <strong>og</strong>, sammen med de ophobede<br />

materialer indretter den følgelig regler <strong>for</strong>, hvordan man kun kan finde originaler dybt<br />

inde i sjælen, herved kreeres en ny verden. 79<br />

Det er tanken om en kunst, der er ren <strong>og</strong> autonom, skabt af fantasien, der her kommer til<br />

udtryk.<br />

Kunsthistoriker Vojtech Jirat-Wasiutynski påpeger, at Bernards opfattelse af fantasien<br />

ligeledes stod i gæld til Baudelaire, <strong>og</strong> han pointerer, at det er bevist, at Bernard havde læst<br />

Baudelaire i <strong>for</strong>året <strong>og</strong> sommeren 1888. Som det blev udtrykt til Gauguin i Pont-Aven,<br />

betonede han d<strong>og</strong> det religiøse aspekt af den romantiske <strong>for</strong>estilling om fantasien, hvor han<br />

sandsynligvis trak på sin viden om tidlig kristen teol<strong>og</strong>i, der i flere sammenhænge var baseret<br />

på neoplatoniske koncepter. Jiarat-Wasiutynski mener følgelig, at den religiøse undertone,<br />

Gauguin har i brevet til Schuffenecker, er usædvanlig <strong>for</strong> Gauguin, men viser Bernards<br />

indflydelse på ham i den periode. 80<br />

Som en konsekvens af denne tankegang begyndte Gauguin i denne periode blandt<br />

andet at arbejde bevidst med at reducere skyggerne i sine værker – en inspiration han kan have<br />

fået fra de japanske tryk, men skyggereduktionen fungerede <strong>og</strong>så som en distance fra<br />

impressionismen <strong>og</strong> det illusionsskabende. 81 Fra da af kan skyggerne i hans malerier læses<br />

som betydningsdannende elementer, <strong>og</strong> Gauguin har vægtet det bevidste valg i den<br />

kunstneriske proces højere end den naturtro gengivelse af naturen. I september 1888<br />

manifesterede Gauguins ideer om at lade være med at ’male <strong>for</strong> meget efter naturen’ sig i<br />

billedet ”Visionen efter prædikenen (Jakobs kamp med englen)”.<br />

79<br />

Originaltekst: C’est l’imagination qui a ensigné à l’homme le sens moral de la couleur, du contour, de son et du<br />

parfum. Elle a crée, au commencement du monde, l’anal<strong>og</strong>ie et la métaphore. Elle décompose toute la création, et, avec<br />

les matériaux amassés et disposés suivant des règles dont on ne peut trouver l’origine que dans le plus profond de<br />

l’âme, elle crée un monde nouveau. Min oversættelse. Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 93.<br />

80<br />

Op.cit. p. 95<br />

81<br />

Friborg, op.cit. p. 105<br />

27

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!