Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 end den ydre verdens fremtrædelsesform. 108 Ved at se indad kunne kunstneren tilmed forsøge at undgå de fremmede tanker fra f.eks. ’Ecole des beaux Arts’, og at tvinge sig selv til at se bort fra det fokus, der traditionelt har været på at skildre den synlige verdens fremtrædelsesformer. Kunsthistoriker Wladyslawa Jaworska støtter ligeledes denne tankegang og skriver således: re aissance in art because he felt capable of penetrating into its source, which is Truth. 109 His progamme was as follows: first of all he aimed at liberating art from the old academic fetters which he called the play of superficials. By superficials he meant the realism which imitated nature – the deceitful and false art which was devoid of thought and feelings. It was he who was destined to bring about a n Jaworska fremhæver altså Gauguins ønske om at befri malekunsten fra en simpel gengivelse af de ydre fremtrædelsesformer og i stedet trænge ind til sandheden, hvilket er en klar betoning af den neoplatoniske tankegang. Det er ligeledes et udtryk for tanken om, at for meget af det litterære i det maleriske kan ødelægge den æstetiske oplevelse, og hermed får billedkunsten et særligt anliggende – den kan eksistere på egne præmisser, og at sammenblandingen med andre kunstarter, eksempelvis den litterære, kan have en ”forurenende” virkning. Også Rookmaaker påpeger en reaktivering af Platons tanker som en legitimering af udforskningen af en ikke-naturalistisk kunst. Han skriver om Platons tankegang: They were a justification, which did not only exempt the artists from the necessity ’to copy’ the reality given by the senses, but it even made him into a ’visionary’ who was better able than anyone else to render visible the Ideas behind reality which determine its meaning. 110 Kunstnerne kunne dog ikke trække direkte på Platons teorier, idet Platon i ”Staten” argumenterede for, at kunst – her forstået som imitation af synlige objekter – var en underlegen aktivitet, idet den var meget langt fra sandheden. I stedet lod symbolisterne sig inspirere af senere tænkere, som eksempelvis Plotinus, der fastslog, at den fremragende kunst kunne ’imitere’ Ideerne, og hermed løftede han kunsten til en af de højeste menneskelige aktiviteter. 111 Cheetham betoner også Plotinus’ vigtighed og citerer ham således: Plotinus is 108 Teilhet-Fisk, op.cit. p. 15 109 Jaworska, art.cit. p.79 aaker, op.cit. p. 76 110 Rookm 111 Ibid. 37
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 the ultimate inspiration for this focus on inner vision: ”you must close your eyes”, he says, ”and call instead upon another vision which is to be waked within you” (Enneads, I, 6, 8) 112 Ved at tage en bevidst drejning indad mod sjælen og male efter hukommelsen, er det til dels en afvisning af impressionismens tilgang til maleriet, men også en platonisk overvejelse, og Cheetham mener, at Gauguins abstraktion fra naturen er analog med Platons brug af fortællingen om fangerne i hulen. Det kan altså ses som et selvbevidst valg at se indad til sjælen og hermed tage afstand fra de materielle fremtrædelsesformer. Cheetham argumenterer desuden for, at Gauguin med stor sandsynlighed har læst Platon og andre filosofiske tekster, men i modsætning til eksempelvis Aurier, Bernard og Sérusier, som han diskuterede med, nævnte Gauguin sjældent hans inspirationskilder direkte, på nær den svenske mystiker Swedenborg, der var stærkt inspireret af Plotinos. Gauguin lærte Swedenborgs tekster at kende gennem to romaner af Balzac: ”Louis Lambert” og ”Seraphita”. Særligt sidstnævnte skulle få betydning for Gauguins arbjede, og de to romaner giver oven i købet en forbindelse mellem Gauguins og Baudelaires neoplatoniske tanker om korrespondance. altså il 113 Der var flere, der kunne have inspireret Gauguin i en neoplatonisk retning. Den neoplatoniske tankegang var almindelig blandt de litterære symbolister, som Gauguin færdedes iblandt, og det er rimeligt at antage, at Gauguin gennem Sérusiers nyligt stiftede Teosofiske Selskab – der ligeledes havde overtaget visse af Swedenborgs overbevisninger - var blevet inspireret af de neoplatoniske overvejelser. 114 Den neoplatoniske tanke var populær i Gauguins omgangskreds, og det er let at se, hvordan den kan have appelleret t Gauguin, dels fordi den præsenterede ham for en filosofisk retfærdiggørelse til at søge indad, dels fordi denne tankegang gav ham den ultimative kunstneriske frihed ved at betone kunstnerens rolle, som en, der havde set sandheden. Varnedoe skriver: New ideas from psychology merged with other currents not only from the older primitivist tradition but also from a revived idealist philosophy and from occultism, to feed broad-based dissatisfaction – generally with the values inherent in all biologically based and evolutionary ideas of human achivement, and specifically with the dominant ideals of elaborate mimesis in art. ans 115 Mange filosofiske retninger smeltede altså sammen til en intellektuel helhed, hvori Gauguin og h 112 Cheetham, op.cit. p. 5 113 Op.cit. p. 14–15 114 Cheetham, art.cit. p. 17-18 115 Varnedoe, op.cit. p. 184 38
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 37: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 89 and 90:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?