Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 …Jeg er netop færdig med et religiøst maleri, meget dårligt udført, men det har optaget mig en del, og jeg er glad for det. Det var min mening at forære det til kirken i Pont- Aven, men de ville naturligvis ikke have det. To grupper bretonske kvinder er i færd med at bede, de er iført kulsorte dragter, deres hvide og gule huer lyser. De to huer til højre er som kolossale hjelme. Et æbletræ deler det mørkviolette lærred, og løvet er påført i store flager, som smaragdgrønne skyer, med gulgrønne strejf fra solen. 85 I brevet til van Gogh beretter Gauguin om, hvordan han forgæves forsøgte at forære maleriet til kirken i nabobyen. Gauguin mente, at hans komposition ville have passet godt ind i kirkens grove interiør af granit, der var udsmykket med primitive, polykrome helgener, der var udskåret i træ. Han havde endda malet en inskription i rammen der sagde ”Gave fra Tristan de Moscoso” – Don Mariano Tristan de Moscoso var Gauguins oldefar på moderens side; en spansk oberst, der var udstationeret i Lima, 86 og ved at fremhæve denne del af sin baggrund ville Gauguin betone de eksotiske og primitive aspekter i sin egen baggrund. Maleriet viste sig at være for nytænkende for præsten, der dels var skræmt af Gauguin og hans venners dårlige rygte, dels forklarede, at kompositionen ikke var ”religiøs nok”, og at han derfor ikke mente, at hans menighed kunne få noget udbytte af maleriet. 87 I brevet identificerer Gauguin desuden træet som et æbletræ, hvilket er en afvigelse fra den traditionelle præsentation af ’Jakobs kamp med englen’. Ved at tage sig friheder i forhold til den traditionelle ikonografi, kunne Gauguin dels gøre sin beskuer opmærksom på flere tolkningsmuligheder, dels argumentere for, at dette maleri ikke blot er en illustration til en bibelsk fortælling. Kunsthistoriker Mathew Herban III mener, at æbletræet er et bevidst valg fra Gauguins side, og at det repræsenterer kundskabens træ. Herved kom det til at symbolisere menneskets beslutning om at kende forskel på godt og ondt; den erkendelse, der medførte, at Adam og Eva blev bortvist fra Edens have. Derimod symboliserer træets grønne blade løftet om menneskets frelse og tilbagevenden til Paradis. 88 Igen ses det altså, hvordan Gauguin udvalgte og tilføjede elementer til sine malerier, så de kom til at passe til det budskab, han ønskede. Via sin eklekticisme fik han et nyt udtryk frem, der på den ene side tager udgangspunkt i noget faktisk, og på den anden side gav sammenstillingen elementerne en helt ny betydning. 85 Denvir, op.cit. p. 46 86 Jaworska, Wladyslawa: ”Christ in the Garden of Olive-trees” by Gauguin. The sacred or the profane? In Artibus et Historiae., vol. 19, no. 37, 1998, pp. 77- 102, p. 97 87 Ibid. 88 Herban III, art.cit. p. 417 31
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Herban III skriver: Gauguin’s subjective reactions to this experince were synthesized and transformed into a subtly dimensioned expression of man’s struggle to understand life – his need for reconciliation with his own conscience, with his fellow men, with nature and with God. 89 Gauguin fortsatte i brevet til van Gogh: Jorden ægte cinnoberrød. Ved kirken glider den over i rødbrunt. Englen er klædt i kraftig ultramarin, og Jakob i flaskegrønt. Englens vinger i ægte kromgult. Englens hår en anden kromnuance og fødderne kødfarvet orange. Jeg tror i disse skikkelser at have opnået en stor rustik og overtroisk enkelhed. Helheden er meget streng. Koen under træet er ganske lille i forhold til dens virkelige størrelse, den er ved at rejse sig. 90 Gauguins brug af koen i forbindelse med Jakobs kamp med englen er unik. Ifølge den bretonske tradition blev fire helgener fejret i august eller september ved festivaler kaldet ’pardons.’ Herban III identificerer den ’pardon’, der har inspireret Gauguin til maleriet, som værende tilegnet St. Nicodemus, hvis symbolske attribut netop var en ko. 91 Ved St. Nicodemus’ kapel kunne Gauguin finde to pilgrimsbrønde, hvoraf den ene, der var delvist dedikeret til St. Nicodemus, var dekoreret med en ko. Herban III skriver: At the chapel of St. Nicodemus, a site first sacred to the Celtic ancestors of the Bretons, Gauguin found the living and rustic example necessary for his expressive content. St. Nicodemus is invoked in the blessing of the horned beasts. During the Saturday service a procession made by the tour of all the meadows, and the animals were solomnly blessed, while the holy symbols were exhibited by the priests. 92 Det kan netop være en sådan begivenhed, med procession og velsignelse af husdyrene, der fik Gauguin til at skrive til van Gogh om ”stor rustik og overtroisk enkelhed”. Maleriet handler dermed også om fremmaningen af en religiøs vision i maling, primitiv bondetro eller lettroenhed, den visionære natur i kunsten og også om kunstnerens kamp for at skabe et kunstværk. De mange læsninger eller betydningslag hænger fint sammen med den syntetiske tanke; de er ikke modstridende, men komplementære og afhænger af beskuerens fokus. 93 89 Art.cit. p. 420 90 Denvir, op.cit. p. 46 91 Herban III, art.cit. p. 418 92 Art.cit, p. 419 93 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 10 32
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 31: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 83 and 84:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?