Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Jeg arbejder en hel del her, og med succes; man respekterer mig som den mest betydningsfulde maler i Pont-Aven; sandt nok bliver jeg ikke en sou rigere af det. Men det skaber grobund for fremtiden. I hvert fald giver det mig et betragteligt ry og alle her (amerikanere, englændere, svenskere og franskmænd) slås om at få råd af mig, som jeg er dum nok til at give dem , for i virkeligheden drager de nytte af mig uden at vise nogen taknemmelighed. 72 Det er tydeligt i brevet, at Gauguin på dette tidspunkt opfatter sig selv fuldt og helt som kunstner, og den håbefulde tone vidner om en stærk tiltro til egne evner inden for maleriet. Tiden i Bretagne fik en fundamental betydning for hans kunstneriske udvikling, og efter en rejse til Panama og Martinique vendte han tilbage til Bretagne i 1888, hvor han for alvor brød med impressionismen. Han skrev i et brev fra Pont-Aven til Schuffenecker i februar 1888: De er en sand ven af Paris. Men jeg går ind for landet. Jeg elsker Bretagne. Her finder jeg det vilde, det primitive. Når jeg hører mine træsko give genlyd på den bretonske granit, kan jeg høre den dæmpede, men dog kraftfulde tone, som jeg selv søger i maleriet. 73 Gauguin havde så småt fået øjnene op for farvernes emotionelle dimension, og var i fuld gang med at frigøre sig fra den europæiske malerkunsts konventioner, sådan som de var sidst i 1880’erne. ’Den kraftfulde tone’ han søger i sit maleri er ligeledes et opgør med impressionismens optagethed af den kromatiske præcision og naturgengivelse. Gauguins stil i perioden fra 1888 og frem til hans død i 1903 er blevet kaldt mange ting; eksempelvis syntetisk, cloissonistisk, symbolistisk, dekorativ eller primitiv. Gauguin kan som kunstner være svær at kategorisere, dels fordi han ofte udviklede sin stil, dels fordi han ikke stod tilbage for at lade sig inspirere af forskellige kilder og andre kunstnere, hvorefter han samlede sine brogede indtryk i et værk. Professor i kunsthistorie Jehanne Teilhet-Fisk skriver: It owes its inception to Gauguin’s eclectic receptivity to the different modes of vision and thought of his artistic colleagues, to the symbolist literary movement, and to ”primitive” art. 74 Eklekticismen synes at være et gennemgående træk, og i følgende afsnit vil jeg undersøge, hvordan han lod sig influere af sine kolleger, af den symbolistiske bevægelse og den ”primitive” kunst – og hvordan han med sine malerier og tekster fik betydning for samme grupper. 72 Op.cit. p. 26 73 Op.cit. p. 38 74 Teilhet-Fisk, op.cit. p. 14 25
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Pont-Aven 1888 I sensommeren 1888 havde Gauguin et nært samarbejde med Bernard i Pont-Aven, og han lod sig kraftigt inspirere af Bernards nyligt opdagede cloisonnistiske teknik. Med inspiration fra en form for emaljemaleri, på fransk ’cloisonné’, hvor de enkelte farvefelter adskilles af tynde metaltråde, lod Bernard og Gauguin rene farvefelter defineres af fremhævede, ofte sorte konturer. 75 Især Gauguin anvendte cloissonismen med stor suverænitet og suggestiv kraft. Med cloisonnismen fik Gauguin den ansporing, hans kunst havde brug for, og i Pont-Aven udviklede hans stil sig til afgrænsede former med kraftige konturer og massive farveflader. Gauguin indlemmede de aspekter af cloisonnismen, som han havde brug for til at forenkle og modne sine stiltræk, og netop hans eklekticisme bar nøglen til hans originalitet – han formåede at udvælge og blande forskellige kulturelle lån og personlige erindringer til nyskabende værker. 76 I fællesskab med Bernard eksperimenterede Gauguin med en stil, de kaldte syntetismen, der indebar, at kunstneren ud fra sine følelser, sin idé og sine sanseoplevelser kunne skabe en syntese af den indre og den ydre virkelighed, blandt andet ved at male efter hukommelsen og ved hjælp af sin fantasi. 77 For Gauguin var dette en videreudvilking af nogle af de overvejelser, han havde gjort sig i ”Notes Synthétiques”. Den syntestiske stil omfattede en simplificering af formerne til mønstre eller flader, og en renselse af farverne, og i praksis kan det være svært at bedømme, hvornår der er tale om cloisonnisme, og hvornår der er tale om syntetisme. Gauguin diskuterede de tekniske spørgsmål og de maleriske muligheder, cloisonnismen tilbød i breve til blandt andre Schuffenecker og Vincent van Gogh. I et brev til Schuffenecker fra d. 14. august 1888 skrev Gauguin således: Et godt råd, mal ikke for meget efter naturen – kunsten er en abstraktion; uddrag den af naturen, drømmende foran den og tænk mere på skabelsesprocessen end på resultatet; det er den eneste måde at nærme sig Gud, at gøre som vor guddommelige mester, skabe. 78 Skabelsesprocessen betonedes altså af Gauguin som en vej til en højere form for erkendelse, og billedmæssigt udtrykker det sig ved en frigørelse af hans malerier fra en snæver virkelighedsgengivelse. Gauguin opfattede den kreative proces som åbenbarende, og han fandt, at han kunne bruge sine malerier som et led i sin søgen på svar på livets store spørgsmål. 75 Larsen, op.cit. p. 116-117 76 Thomson, op.cit. p. 30-32 77 Goldwater, Robert: Symbolism, Butler and Tanner, Great Britain, 1979, p. 72 78 Paludan, op.cit. p. 35 26
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 25: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 77 and 78:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?