Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I maleriet spillede han på alle strenge i sit ”kunstneriske centrum” – sindet <strong>og</strong> hukommelsen – <strong>og</strong> blandede hermed utallige indtryk, overvejelser, følelser <strong>og</strong> teorier til at skildre sin individuelle erfaring af virkeligheden. 69
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Forestillingen om paradis I Europa var slutningen af 1800tallet en tid præget af uro, usikkerhed <strong>og</strong> splittelse. Borgerskabet, der længe havde haft rollen som den kultur- <strong>og</strong> smagsbevarende klasse, følte sig trængt af industrialiseringen <strong>og</strong> den medfølgende urbanisering, <strong>og</strong> politisk krævede flere <strong>og</strong> flere mennesker indflydelse <strong>og</strong> demokrati. Indre <strong>og</strong> ydre fjendebilleder blomstrede, <strong>og</strong> miskendte uddrag af darwinistisk udviklingslære <strong>og</strong> Nietzsches teorier om overmennesket blandedes med antikapitalistisk propaganda til <strong>for</strong>estillingen om den hvide races overlegenhed. 202 Mange diskuterede race i 1800tallet. I 1853 udgav Joseph Arthur de Gobineau det første bind af ”Essai sur l’inégalité des races humaines”, en b<strong>og</strong> der fremsatte et udførligt hierarki mellem mennesker <strong>og</strong> en teori om degeneration, b<strong>og</strong>en var populær blandt racister i over hundrede år. Fire år tidligere – i 1849 – havde Darwin udgivet ”The Descend of Man”, der beskrev konkurrencen mellem stamme <strong>og</strong> stamme <strong>og</strong> mellem race <strong>og</strong> race. I 1884 fulgte Friedrich Engels i England efter <strong>og</strong> udgav sin ”The origin of the Family, Private Proporty and the State”, der tilvejebragte en historisk materialistisk redegørelse <strong>for</strong> udviklingen af staten <strong>og</strong> patriarkiet. 203 Tendensen til at beundre dyderne hos tidlige eller mindre materielt udviklede samfund har en lang <strong>og</strong> bred historie i den vestlige tankegang – <strong>for</strong>estillingen om ’den ædle vilde’ startede med Montaignes satiriske <strong>for</strong>svar <strong>for</strong> kannibaler i 1592, <strong>og</strong> Rousseaus føromtalte ”Afhandling om ulighedens oprindelse <strong>og</strong> grundlæggelse blandt menneskene” fra 1754 blev af flere læst som en hyldest til menneskehedens mere fuldendte liv på et tidligere, simplere stadie. 204 Ofte var det netop Tahiti, der blev fremstillet i europæisk litteratur som ’det glemte paradis’, der havde ladet udvikling <strong>og</strong> civilisation passere uden at blive influeret heraf – det sted, hvor de ædle vilde levede harmonisk <strong>og</strong> lykkeligt i pagt med hinanden <strong>og</strong> med naturen. Som det sensuelle, eksotiske <strong>og</strong> vidunderlige sted, Tahiti blev fremstillet som i Vesten, var det i sig selv nærmest et argument mod den vestlige civilisation, <strong>og</strong> det borgerskab, Gauguin ønskede at slippe væk fra. Ifølge Varnedoe var Gauguin et produkt af sin tid, <strong>og</strong> mente der<strong>for</strong>, at en bevægelse væk fra de vestlige traditioner i levevis <strong>og</strong> skabelsen af kunsten, ville lede ham tilbage til et tidligere stadie i hans eget sind, <strong>og</strong> at den rette ydre simplificering af både liv 202 Brincker, Jens: Det moderne <strong>og</strong> det ny, Systime, Gylling, 2002, p. 9 203 Eisenman, op.cit. p. 49 204 Varnedoe, op.cit. p. 180 70