Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Jeg tøver ikke med at hævde, at blandt de nutidige malere, som har arbejdet med den nøgne krop, er der ikke en, der har kunnet gengive den med en så livagtig realisme som Gauguin… i årevis den første kunstner, som har forsøgt at skildre vor tids kvinde i et dristigt og autentisk maleri. 55 Gauguin anså dog mere kritikken for en fornærmelse, idet han følte, at Huysmans havde misforstået pointen med maleriet. Gauguin skelnede selv mellem ”det litterære” og ”det maleriske” som to modsatrettede aspekter af sit maleri, og idet han fandt sidstnævnte vigtigst, var han stødt over at blive læst ind i en litterær forståelsesramme af Huysmans. 56 Maleriet omhandler også Gauguins udforskning af lærred, farve og teknik; hans undersøgelse af, hvad malerier overordnet set kan, og på denne måde bliver motivet som sådan mindre væsentligt. Denne tolkning stemmer bedre overens med Gauguins egen reaktion på Huysmans kritik, og indebærer også muligheden for, at maleriet kan være åbent over for forskellige tolkninger – hvilket også blev et kendetegn for hans senere værker. Det er i denne sammenhæng vigtigt at have in mente, at blot fordi maleriet ikke skal tolkes udelukkende litterært eller ud fra en historie, så betyder det ikke, at det ikke handler om noget – men for Gauguin var det vigtigt at pointere, at ikonografien kun er en enkelt brik ud af mange i billedforståelsen. Brettell ser Gauguins karakteristiske eklekticisme komme til udtryk i maleriet, og han skriver: Gauguin seems to have borrowed what witnesses described as the startling realism of Cézanne’s nude and the decorous pose of the Manet. Each work was a direct source and, in another sense, neither was. This mode of burying or masking sources used masterfully for the first time in ”Nude study (Woman Sewing)” was to serve Gauguin well throughout his life. 57 Gauguins eklektiske arbejdsmetode med at ”låne” motiver og stilistiske træk fra mennesker, malerier og motiver er altså allerede på spil med ”Syende Kvinde”, og ved at samle diverse fragmenter og inspirationskilder i sit eget maleri, fik Gauguin skabt et helt nyt værk, der på én gang reflekterede over og kommenterede den verden, han var en del af. Via eklekticismen kunne han forbinde forskellige indtryk til en syntese, der indeholdt adskillige tolkningsmuligheder. Kunsthistoriker Flemming Friborg bemærker denne flertydighed og aner derudover en begyndende symbolisme komme til syne i maleriet. Han skriver således: 55 Denvir, op.cit. p. 18 56 Bodelsen, op.cit. p. 48 57 Brettell, op.cit. p. 121 19
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 I stedet for at dele op i henholdsvis udtryk og indhold, figur og abstraktion, synes Gauguin at stræbe mod en syntese, hvori det ekstremt udadvendte (det dekorative, farve – og formkombinationen) føjer sig uadskilleligt sammen med det indadvendte (menneskesjælens ”primitive” naturlige eller instinktprægede dybder) Det er en klar symbolisme in spe, der her rører sig i Gauguins arbejde. 58 På det maleriske plan er kvindefiguren da også vægtet ligeligt med tingene i baggrunden – hendes lår og arme ser ud til at være bearbejdet med samme grundighed som mandolinen og sengelinnedet. Symbolisme er karakteriseret ved en udpræget bevidsthed omkring et værks formmæssige og dekorative virkemidler, og det er i denne sammenhæng, jeg mener, Friborg læser en spirende symbolisme ind i værket. Samtidig er et af kendetegnene ved symbolistiske værker, at de ofte modsætter sig en entydig semantisk læsning, hvilket jeg mener stemmer fint overens med ovenstående analyse. I forhold til det symbolistiske aspekt pointerer Petersen: Symbolistisk billedkunst og digtning kendetegnes ved en æstetisk bevidst aktivering og udforskning af sprogets/ formsprogets kunstneriske processer, og sprogarbejdet indebærer ofte en klar årvågenhed overfor de enkelte kunstarters ”artmæssige” særpræg. 59 I denne sammenhæng kan det hentyde til, at Gauguin mente, det maleriske kunne blive forurenet af det litterære, og på den måde tog det ilde op, da Huysmans – i hans øjne – blander de to ting sammen. Med ”Syende kvinde” kan det altså konkluderes, at Gauguin allerede tidligt i sin karriere som kunstner var besluttet på at nå ud over en banal virkelighedsgengivelse med en efterfølgende ensidig, litterær tolkning til følge. Efter ”Syende kvinde” vendte han dog for en tid tilbage til de mere traditionelle, impressionistiske motiver. Tiden i København I januar 1884 flyttede Gauguin sin familie til Rouen, i håb om dér at kunne finde et købedygtigt publikum til sin kunst, men den manglende økonomiske succes betød, at familien i efteråret 1884 måtte flytte til Mettes familie i København. I perioden 1884 – 1885 opholdt Gauguin sig med sin familie i København, og med sig fra Frankrig bragte Gauguin størstedelen af sin samling af impressionistbilleder, hvilket fik stor indflydelse på hans kreative produktion. Gauguins tid i København – langt borte fra Paris og impressionisternes diskussioner - omtales ofte kun parentetisk af kunsthistorikere, og dette ofte i samme negative 58 Friborg, op.cit. p. 28 59 Petersen, op.cit. p. 21 20
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 19: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 71 and 72:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?