Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
I brevet til van Gogh skrev Gauguin endvidere: I dette billede eksisterer landskabet og
kampen kun i fantasien hos de bedende mennesker – som et resultat af den prædiken, de netop
har hørt, det er derfor, at der er sådan en kontrast mellem menneskene selv og kampen ude i
landskabet, som ikke er realistisk og hvis proportioner ikke passer… 101 Citatet bekræfter
Gauguins bevidste afvisning af den traditionelle fremstilling af motivet og de intentionelle
stilistiske effekter. På den måde kan billedet inddeles i to verdener: i forgrunden den sanselige
verden, hvor kvinderne knæler; den er overvejende afbilledet naturligt, som det eksempelvis
ses i deres dragter og proportioner. Bagved, i det rødglødende, flade landskab, ses den
visionære verden og dén kamp, der kun eksisterer i kvindernes fantasi. Træstammen midt i
billedet adskiller den synlige, materielle verden fra visionernes. Billedet viser os det talte ords
magt til at fremkalde en religiøs vision i sindene på de fromme bretonske kvinder. Med andre
ord kan det ses som et billede af ’vision efter prædikenen’ snarere end som et dogmatisk
maleri af ’Jakobs kamp med englen’. På denne måde skildrer maleriet en ”virkelig”
begivenhed – virkelig for de, i Gauguins øjne, simple sind i det primitive Bretagne. Den
arbitrære brug af farverne og de ukorrekte proportioner mellem forgrunds- og
baggrundsfigurerne er også nye faktorer.
Med ”Visionen efter prædikenen” lavede Gauguin det første af mange malerier, hvori
han skildrede visuelle udtryk af tanker og visioner, idéer – ikke mimesis. Gauguin
præsenterede tilskueren for en gruppe af bretonske kvinder, som han huskede dem fra kirken,
og på denne måde understregede han den psykologiske proces vedrørerende forestillingen, der
ligger til grund for værket – maleriet kunne nu, med hjælp fra hukommelsen, være en
genskabelse af en oplevelse. Jirat-Wasiutynski skriver herom: The ”Vision” is an image of a
subjective reality recreated by the artist with the aid of a sympathetic and creative
imagination. The use of memory helps to simplify the image, in fact necessitates the paring
down to essentials and the exaggeration of certain aspects. In that sense it affects the visual
image, the style and may subsume the process of abstraction. 102 Han påpeger endvidere, at det
er vigtigt at skelne mellem de to arbejdsmetoder: abstraktion og at male efter hukommelsen,
hvor sidstnævnte sandsynligvis stammer fra et studie i Baudelaire og symbolistiske digte,
mens førstnævnte handler om Bernards indflydelse på Gauguins udvikling hen imod en mere
symbolistisk malestil. Begge dele kommer dog til udtryk i ”Jakobs kamp med englen”. 103
101 Denvir, op.cit. p. 46
102 Jirat-Wasiutynski, op.cit. 1978, p. 96
103 Ibid.
35