Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

More documents

Recommendations

Info

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Maleriet skildrer dog mere end blot en kontrast mellem det europæiske og ”det primitive”, Gauguin sammensatte maleriet til en kompleks helhed, der semantisk blev bundet sammen til en collage om primitivisme, kvindesyn og kunsthistoriske traditioner. I collagen flyttes objekter ud af deres sædvanlige kontekster og bringes sammen i nye sammenhænge, og i denne bevægelse er det ikke kun bruddet med den oprindelige kontekst, der er betydningsfuld, men også mødet med en ny. Paldam karakteriserer collagens mekanisme således: at skabe nyt beror derfor i høj grad på en omarrangering af det, der er, en omarrangering, der rykker elementer ud af deres sædvanlige kontekst og redefinerer dem i en ny. Det nye er ikke 143 elementerne i sig selv, men deres sammensætning. Dette er collagens mekanisme. På denne måde kan collagen som kunstnerisk strategi udsige noget andet og mere om verden, end at den er fragmenteret og svær at begribe – den kan give et konstruktivt bud på forståelse. En collage kan ses som et forsøg på at skabe mening i kaos, at få det opsplittede til at hænge sammen. Ved at udviske overgange i en collage kommer værket til at fremstå som en tydeligere helhed – dette kan være en af grundene til, at Gauguin undlader at fortælle, at han citerer – så collagen kan fremstå som et samlet værk. Når recipientens opmærksomhed flyttes bort fra værkets collagekarakter åbnes der op for en ny forståelse. Som nævnt er der mange elementer i spil i maleriet, og med sin eklektiske arbejdsmetode trak Gauguin på sin viden om mange forskellige kunstværker, for at danne et nyt værk. Sidestillingen af Angele og gudindestatuetten bindes sammen af forestillingen om ”de primitive”- Angele er som kvinde fra Bretagne tættere på ”det primitive”, mens statuetten viser et alternativ til civilisationen. Jeg mener endvidere, at måden, Angele er fremstillet på, kan læses som et ældre ikonbillede, idet cirklen om hende kan ses som en glorie og dét, at hendes navn er fuldt udskrevet under hendes portræt. På den måde bindes de to kvindefremstillinger ligeledes sammen af et religiøst aspekt. Samlet set er det et maleri med flere betydningslag, der ikke kommer til sin ret, hvis det reduceres til blot en enkelt læsning. Gauguin samlede via sin eklektiske arbejdsmetode forskellige heterogene elementer og referencer til en konstruktiv, reflekterende omverdensfortolkning. Både form- og stilmæssigt viser ”La Belle Angele”, at Gauguin til stadighed undersøger maleriets muligheder og kommunikative væsen. Det er flere af disse overvejelser, Gauguin bragte med sig ind i den maleriske, symbolistiske bevægelse. 143 Paldam, op.cit. p. 106 49
Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen Årskortnummer 20032411 Symbolismen Et symbol er ifølge dansk fremmedordbog hvad der repræsenterer noget andet; især om en ”genstand” der repræsenterer noget abstrakt. Ordet ’symbol’ stammer fra det græske ’sumbulon’, og det refererede oprindeligt til et tegn, der var blevet delt i to, og derved kunne blive identificeret ved, at de to halvdele passede sammen. Et symbol betegner altså den matchende del, den anden halvdel. Professor i filosofi og æstetik Ole Thyssen skriver: at symbolisere betyder at sætte sammen. Og det, symbolet sætter sammen er et sanseligt tegn og en usanselig mening. 144 Et symbol kan også siges at være enheden af forskellen mellem noget nærværende og noget fraværende, og det kan bruges til at betegne det uiagttagelige, så man kan kommunikere om det. Ofte har mennesker brugt symboler til at gøre det, som det ellers ikke kan forestille sig, håndgribeligt i et forsøg på at få en mening ud af det. Symbolet kan dermed betragtes som en bro, der forbinder to virkelighedsplaner. 145 Det formelle bliver betydningsbærende på den måde, at et symbol er en betydningsbærer, som formidler noget, der rækker ud over dets rent banale ydre form – som eksempelvis en vielsesring, et kors eller et nationalflag gør det. Således ligger symbolets betydning ikke i selve symbolet, men peger ud over det. Gennem tiden har begrebet symbol ændret betydning. For Platon betegnede et symbol f. eks. den komplimentære del af en halveret helhed, mens Hegel argumenterede for, at det symbolske var forbundet med det ophøjede, idet dets betydning rakte længere end dets konkrete fremtræden. 146 På Gauguins tid var der flere forskellige teorier om symboler, der udfoldede sig i områder så forskellige som psykoanalysen, sprog- og systemteorier. Semiotikeren Pierce skelnede eksempelvis mellem tre forskellige former for tegn: de ikoniske, de indeksikale og de symbolske, hvor det symbolske er kendetegnet ved at være arbitrært forbundet med det symboliserede, med andre ord er det konventionelt. 147 Jørgensen definerer symbolet sådan: 144 Larsen, op.cit. p. 149 145 Ibid. 146 Op.cit. p. 149-151 147 Op.cit. p. 154 Et symbol bringer en idé og et billede sammen i en udelelig enhed; symbolet er med andre ord ikke bare en abstrakt idé, som er omsat til et tilfældigt billede. Ændrer man billedet, forandrer man også ideen, og af samme grund kan et symbols indhold ikke 50
Page 1 and 2: Navn Årskortnummer Afdeling (sæt
Page 3 and 4: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 49: Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 101 and 102:
Speciale af Helle Børsen Rosholm V
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
show all

Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?