Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes med ham til morgengry;
og da han så, han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og
Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham. Da sagde han: ”Slip mig, thi
morgenen gryr!” Men han svarede: ”Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!” Så
spurgte han: ”Hvad er dit navn?” Han svarede: ”Jakob!” men han sagde: ”Dit navn
skal ikke være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret.
Da sagde Jakob: ”Sig mig dit navn!” Men han svarede: ”Hvorfor spørger du om mit
navn?” Og han velsignede ham der. Og Jakob kaldte stedet Peniel, idet han sagde: ”Jeg
har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst. Og solen stod op, da han drog forbi
Peniel, og da haltede han på hoften.
Bibelteksten handler om et møde mellem to virkelighedsplaner, der personificeres i mødet
mellem manden og englen. Umiddelbart fremstår det ikke klart, om det blot er en natlig drøm,
noget åndeligt eller noget fysisk, der foregår – kampen foregår om natten og er på den ene
side en vision, på den anden side er den yderst virkelig, idet Jakob ender med at have et sår på
hoften. Historien kredser på denne måde om det åndelige og det fysiskes relation, og om de
aspekter af verden, der eksisterer ud over den perciperbare virkelighed. Dette kommer blandt
andet til udtryk ved, at englen ikke vil nævne sit navn, og hermed pointeres det, at der er visse
ting, der kan benævnes, mens der er andet, der ikke kan.
Det er langt fra første gang i kunsthistorien, at dette motiv behandles, og ifølge Jirat-
Wasiutynski kan valget af netop dette motiv have været inspireret af Delacroixs vægmaleri
(1856-61) i kirken Saint-Sulpice i Paris – et maleri, Gauguin helt sikkert har været bekendt
med. Der er mange forskelle i de to tilgange til skildringen af dette stykke bibelhistorie, men i
begge tilfælde bruges f. eks. en diagonal til at adskille de to områder. 83 Traditionelt kæmper
Jakob med sin samvittighed, med andre mænd og med Gud, alle repræsenteret i englens figur;
i en kamp for sandhed og genløsning. Efter kampen og velsignelsen kunne Jakob genoptage
sin vandring, krydse floden og træde ind i det grønne, lovede land, der ses i baggrunden i
Gauguins maleri. I denne bibelske kontekst er den røde jord betydningsfuld, idet den
differentierer kampens land fra forsoningens land. 84
Gauguin skrev selv om billedet i et brev til Vincent van Gogh fra Pont-Aven, d. 27. september
1888:
83 Op.cit. p. 220
84 Herban III, Mathew: The Origin of Paul Gauguin’s vision after the Sermon: Jacob Wrestling with the Angel (1888),
in Art Bullentin, vol. 59, no. 3, sept. 1977, pp. 415 - 420, p. 417
30