Afdeling for Æstetik og Kultur — Tværæstetiske Studier - AU Library ...

Speciale af Helle Børsen Rosholm Vejleder Hans Jørgen Frederiksen
Årskortnummer 20032411
Den røde farve symboliserer lidelse og passion, og således kan det røde hår også gøre det ud
for Kristi glorie. Gauguin brugte religiøse/katolske temaer til at udtrykke personlige snarere
end evangeliske tanker, og i sine religiøse kompositioner svingede han mellem det spirituelle
tema og kunstnerens profane identifikation med Kristus. På denne måde kan de tre apostle i
baggrunden læses som kunsthistoriker Wladyslawa Jaworska gør det:
The three escaping apostles-traitors are Theo van Gogh, who critized Gaugin’s idea
organizing an exhibition at the small café Volpini in Paris and categorically advised
Vincent to take part in it, the second one is Edgar Degas, who refused to participate in
the exhibition (…) The third was probably Pissaro, Gauguin’s first teacher, who
accused Gauguin of ”simply stealing from the Japanese” in his new painting formula. 197
Gauguin malede dette billede i en tilstand af håbløshed og desperation; han havde ingen penge
og følte sig skuffet, alene og svigtet. Ifølge Jaworska er der ingen tvivl om, at Kristi
ansigtstræk er Gauguins egne, og at maleriet dermed er et selvportræt. Jaworska mener, at i
takt med Gauguins følelse af at være misforstået af sin omverden, steg også følelsen af at være
”den udvalgte” – frelseren af malekunsten. 198 Det er ikke et maleri, der skal udtrykke
nøjagtighed i portrættet, som hvis det var malet i en mere realistisk stil - det er mere et symbol
på, at Gauguin på dette tidspunkt mente at lide så inderligt, at hans smerte kun kunne
sammenlignes med Kristi lidelser, vel at mærke Kristus i skikkelse af den forrådte og udstødte
Messias, der blev misforstået af de mennesker, han ønskede at frelse. Denne intensivering af
hans ydmygelse og sorg skildres ved, at Kristus ikke vises som en hel figur, og at han
ydermere er skubbet over i maleriets venstre hjørne. Buser bemærker, at Gauguin ikke
fremstillede sig selv som den traditionelle Kristus:
He is a theosophical Christ, a seer, an initiate with special vision and special ”Science”.
He can penetrate beyond the superficial, literal, and materialistic appearances of things.
The symbol of this Science, the tree of knowledge, will appear in a number of paintings.
It will often imitate what Gauguin took to be the Buddhist counterpart, the Bo tree, as he
saw it in Javanese sculptures. 199
Den symbolistiske kunst skulle berette om ”det ukendte” – det, der ikke kunne forstås med
rationaliteten, som f. eks. det religiøse.
197 Jaworska, art.cit. p. 101
198 Art.cit. p.79
199 Buser, art.cit. p. 377
67