Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser - Ældreforum

idses op i punktform. Konklusionerne uddybes i det næste afsnit (Iagttagelser oganbefalinger), som er inddelt i underafsnit. Rapporterne afsluttes med et afsnit,som generelt beskriver formålet og fremgangsmåden ved tilsynet. I forhold til detidligere rapporter er strukturen langt mere overskuelig og standardiseret. Førsteog sidste afsnit er ens i alle rapporter på nær navnet på plejehjemmet. Rapporternehar typisk et omfang af 3-4 sider.Indholdsmæssigt er der ligeledes sket betydelige ændringer. I rapporterne fra2006 er der flere iagttagelser og forklaringer, både på de forhold som konstateresog på anbefalinger til ændring af praksis. Der er flere anbefalinger i de tidligererapporter. De nyeste rapporter lægger stadig vægt på det beskrivende element,men beskrivelserne og iagttagelserne er mere kortfattede. Der er desuden enstigende tendens til, at datagrundlaget for konstateringer og anmærkninger oplyses.Selvom nedtoningen af det forklarende element ikke er sket på plejehjemsledernesopfordring, har de ikke peget på problemer med de nye rapporter. De fårjo også fortsat en fyldig mundtlig afrapportering.Hvad angår den sproglige formidling, er det tydeligt, at udgangspunktet for rapporterneer en standardskabelon. I de 27 gennemgåede rapporter finder manmange enslydende eller identiske formuleringer. Når der er tale om tilsyn, somikke giver anledning til kritik, er rapporterne ofte identiske på nær én enkeltsætning eller to. Formuleringerne ændrer dog karakter over tid, og der ændres pårækkefølgen af standardkommentarerne, så plejehjemmet ikke får nøjagtigtsamme rapport ved næste tilsyn. Selvom plejehjemslederne oplever, at rapporterneer skrevet til dem ”og huset”, er de altså ganske standardiserede.I rapporter uden kritiske anmærkninger kan man ikke se, at der har været et påforhånd fastlagt tema for tilsynet. Der er ingen eller stort set ingen vurderinger,der knytter sig til det udmeldte tema. Om dette skal ses som udtryk for, at manved tilsyn, hvor der ikke er noget kritisk at bemærke, kan nå at se på andre forhold,er ikke klart. Det kan således ikke umiddelbart ses af rapporterne, om og igivet fald hvordan fokusområderne eller temaerne har været styrende for tilsynet.Der kommenteres generelt heller ikke på, hvilke beboere eller personalegrupperder er udvalgt til besøg (det ses enkelte gange i rapporterne fra 2006). På denbaggrund forekommer temaerne ikke at være synderligt retningsgivende fortilsynet, hvilket kan hænge sammen med den fleksible og situationstilpassedetilgang, som Revas efter eget udsagn foretrækker.Gennemgangen af rapporterne viser tydeligt, at man meget bevidst anvendersproglige gradueringer, fx ”god opmærksomhed”, ”opmærksomhed”, ”stigende100