5.2.1 MetoderDer arbejdes med flere forskellige metoder, når Revas er ude på et tilsynsbesøg:for det første interviews og dialog med beboere, pårørende, personale og ledelse,for det andet gennemgang af skriftlig dokumentation og for det tredje observationog iagttagelse. Revas fortæller, at tilsynet foregår med brug af alle sanser, idetman udmærket kan afgøre, om borgeren er velsoigneret, fx ved brug af syns- oglugtesans. Tilsynet er ikke styret af en manual eller et skema, der følges slaviskog fører til en samlet karakter eller lignende. Men grundlaget for tilsynets praksis,metodevalg og tilgang er et gennemarbejdet skriftligt materiale, som blandtandet indeholder udspecificerede tjeklister. Der er som regel to tilsynsførendeude på et tilsyn, men de går rundt hver for sig.At anvende dialog som metode handler om, at de tilsynsførende stiller spørgsmåltil praksis. Det gøres fx ved at tage udgangspunkt i en samarbejdsbog og tale medpersonalet om, hvad de udfører for den enkelte borger. Revas’ direktør fortæller,at de dermed ”prøver at gennemgå, hvad hjælp og støtte beboerne får, men ikkekun i den situation, hvor vi er der, også hele døgnet. Vi vurderer, om det serrelevant ud.” Det kan umiddelbart virke som kontrol, men fokus og den primæremålsætning for tilsynet er læring og konstruktiv dialog. Når tilsynet finder kritisableforhold, konfronteres det ikke direkte. Metoden er i stedet at stille spørgsmåltil leder og personale om årsagen til, at man har den pågældende praksis, ogpå den baggrund indlede en dialog om, hvordan det ellers kunne gribes an. Veddenne metode søger man at forebygge, at der blokeres for læringen.Vores spørge- og iagttagelsesteknik er at have øje for det, der ergodt. Ved at synliggøre det overfor de involverede, bidrages der tilen fælles forståelse af, hvorfor og hvordan noget går godt eller blivergodt. Interviewmetoden med personalet skal bidrage til bådelyst og vilje til udvikling og forbedring i den enkelte enhed, og detfremmer tilskyndelsen til at sætte spørgsmålstegn ved og udforskeegne fremgangsmåder. Dialog og udvikling vil ad denne vej foregåud fra et fremadrettet ønske om at forbedre opgaveløsningen medafsæt i forbedring i stedet for som reaktion på fejl. Det giver debedste resultater (Revas, 2007c).En plejehjemsleder fortæller, hvordan hendes plejecenter fik en anmærkning for,at spisesituationen virkede som ”Fredericia Banegård”. Om dialogen i forbindelsemed tilsynet fortæller hun: ”Det er utroligt behageligt, det er det. Tilsynet88
spørger ind til, hvorfor vi gør de ting, vi gør, og så kommer de med nogle forslag.Det er ikke sådan, at de siger ’det skal være sådan’… Det er en hjælp til os. Deter ikke negativt overhovedet.” Ved at blive konfronteret med den uhensigtsmæssigepraksis på en positiv måde, modtages budskabet også positivt, og dermedopstår der mulighed for læring på længere sigt. Plejehjemslederen påpeger, athverken leder eller personale på plejehjemmet selv havde øje for at deres praksisvar problematisk. ”Vi syntes jo, det var det rigtige, det vi gjorde. Men det var detikke, det er det nu. Men det havde vi ikke set, hvis ikke tilsynet var kommet.”Ved alle tilsyn besøges udvalgte beboere, og man undersøger, om beboerne fården hjælp, de har ret til ifølge visitationsafgørelsen, og om hjælpen er dokumenteret.Revas påpeger, at det er brugerens oplevelse, som er vigtigst. En dokumentationaf, at borgeren har fået den hjælp, som vedkommende er berettiget til, sigerikke noget om kvaliteten af plejen, mener Revas. En opfattelse som flere i forvaltningener enige i. Som her fx ældrechefen: ”Det kan godt være, at folk skalhave 200 g. fisk eller 100 g. bøf, men det vigtigste er måden, det bliver serveretpå.” Ifølge Revas er det derfor væsentligt at lade beboerne selv komme til orde.Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem den oplevelse, som beboernegiver udtryk for, det personalet oplever og det, som tilsynet observerer påstedet. Eventuelle uoverensstemmelser vil give anledning til, at tilsynet fokuseresyderligere for at finde frem til årsagen hertil, og hvad de eventuelt dækker over.Det er ikke sådan, at én metode på forhånd anses for at være mest afgørende. Idet hele taget arbejdes der relativt fleksibelt ved tilsynsbesøgene.Revas er meget bevidst om, at tilsynet ikke kan se alt under et tilsynsbesøg, menpåpeger, at de med udgangspunkt i deres omfattende erfaring og professionellebaggrund hurtigt vil kunne fornemme, hvis noget er galt. En enkelt observationeller fornemmelse af, at noget er problematisk, kan medføre, at besøget ændrerfokus, og at de tilsynsførende koncentrerer sig om den pågældende observationog forhold, der relaterer sig den. Hvis eksempelvis en leder er afværgende ellersnakker udenom, kan det vække deres nysgerrighed. Eller hvis en ansat hårdtskubber en ældre kørestolsbruger væk fra bordet for selv at få en siddeplads. Ensådan situation kan betyde, at tilsynet sætter ekstra fokus på omgangstonen,samspillet mellem beboere og personale og samspillet internt i personalegruppen.De tilsynsførendes subjektive vurderinger er væsentlige, og de kan ikke altidsættes på formel eller standardiserede indikatorer. ”Ved vurderingerne lægger vimegen vægt på beboernes kropssprog, atmosfæren, omgangston-en, samværsformernem.v.” (Revas, 2007a). Disse observationspunkter er ifølge Revas noget,89
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14:
1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16:
Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18:
Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20:
2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22:
forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24:
var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27:
I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29:
ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31:
der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33:
den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35:
Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37:
Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39: Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41: Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43: omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45: 11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47: dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49: Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51: Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53: aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55: Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57: nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59: om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61: og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63: nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 64 and 65: gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67: anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69: ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71: ’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73: tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76: 4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78: org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80: En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82: mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84: 5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86: Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87: dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 91 and 92: 5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94: De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96: 5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98: ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100: åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113: I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117: Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119: at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121: Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123: Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125: 6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127: mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129: Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131: ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133: De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135: Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137: hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139:
nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141:
stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143:
Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146:
7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148:
ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150:
En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152:
tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154:
ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156:
Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158:
Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160:
Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162:
andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164:
7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166:
7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168:
ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170:
Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172:
er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174:
ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176:
8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178:
mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180:
der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182:
centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184:
alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186:
Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188:
Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190:
kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192:
politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194:
hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196:
alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198:
tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200:
ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202:
9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at