Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser - Ældreforum

spørger ind til, hvorfor vi gør de ting, vi gør, og så kommer de med nogle forslag.Det er ikke sådan, at de siger ’det skal være sådan’… Det er en hjælp til os. Deter ikke negativt overhovedet.” Ved at blive konfronteret med den uhensigtsmæssigepraksis på en positiv måde, modtages budskabet også positivt, og dermedopstår der mulighed for læring på længere sigt. Plejehjemslederen påpeger, athverken leder eller personale på plejehjemmet selv havde øje for at deres praksisvar problematisk. ”Vi syntes jo, det var det rigtige, det vi gjorde. Men det var detikke, det er det nu. Men det havde vi ikke set, hvis ikke tilsynet var kommet.”Ved alle tilsyn besøges udvalgte beboere, og man undersøger, om beboerne fården hjælp, de har ret til ifølge visitationsafgørelsen, og om hjælpen er dokumenteret.Revas påpeger, at det er brugerens oplevelse, som er vigtigst. En dokumentationaf, at borgeren har fået den hjælp, som vedkommende er berettiget til, sigerikke noget om kvaliteten af plejen, mener Revas. En opfattelse som flere i forvaltningener enige i. Som her fx ældrechefen: ”Det kan godt være, at folk skalhave 200 g. fisk eller 100 g. bøf, men det vigtigste er måden, det bliver serveretpå.” Ifølge Revas er det derfor væsentligt at lade beboerne selv komme til orde.Det er afgørende, at der er overensstemmelse mellem den oplevelse, som beboernegiver udtryk for, det personalet oplever og det, som tilsynet observerer påstedet. Eventuelle uoverensstemmelser vil give anledning til, at tilsynet fokuseresyderligere for at finde frem til årsagen hertil, og hvad de eventuelt dækker over.Det er ikke sådan, at én metode på forhånd anses for at være mest afgørende. Idet hele taget arbejdes der relativt fleksibelt ved tilsynsbesøgene.Revas er meget bevidst om, at tilsynet ikke kan se alt under et tilsynsbesøg, menpåpeger, at de med udgangspunkt i deres omfattende erfaring og professionellebaggrund hurtigt vil kunne fornemme, hvis noget er galt. En enkelt observationeller fornemmelse af, at noget er problematisk, kan medføre, at besøget ændrerfokus, og at de tilsynsførende koncentrerer sig om den pågældende observationog forhold, der relaterer sig den. Hvis eksempelvis en leder er afværgende ellersnakker udenom, kan det vække deres nysgerrighed. Eller hvis en ansat hårdtskubber en ældre kørestolsbruger væk fra bordet for selv at få en siddeplads. Ensådan situation kan betyde, at tilsynet sætter ekstra fokus på omgangstonen,samspillet mellem beboere og personale og samspillet internt i personalegruppen.De tilsynsførendes subjektive vurderinger er væsentlige, og de kan ikke altidsættes på formel eller standardiserede indikatorer. ”Ved vurderingerne lægger vimegen vægt på beboernes kropssprog, atmosfæren, omgangston-en, samværsformernem.v.” (Revas, 2007a). Disse observationspunkter er ifølge Revas noget,89