Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser - Ældreforum

derne også. Der er ikke nogen plejehjemsledere, der føler sig halshuggede af dether tilsyn. Det er der ikke”, siger den konstituerede ældrechef, som 1. december2007 vendte tilbage til sit arbejde som områdechef for Lokalområde Centrum.Han kan heller ikke genkende problemet med, at rapporterne er for indforståede,sådan som de øvrige forvaltningsniveauer peger på: ”Vi skal ikke ringe til demog sige, ’hvad var egentligt problemet’. Det har jeg aldrig været ude for… Deskriver det på en måde, så det er i hvert fald ikke til at misforstå.”Plejehjemslederne siger samstemmende, at sproget i rapporterne er nemt at forstå.Hvis der i rapporterne er anbefalinger og forslag til forbedringer, så vedlederne godt, at det er kritik. ”Hvis der fx er en leder, der fortæller, at alt er iorden, men man i rapporten kan læse, at der er ti anbefalinger – så kan det jo ikkevære så godt, som lederen selv siger.” Lederne oplever altså intet besvær med atafkode tilsynsrapporterne.Når de skriftlige rapporter opleves så relativt forskelligt, skyldes det flere ting.For det første har styringsaktørerne, det vil sige myndigheds- og forvaltningscheferne,et andet informationsbehov end dem, der har det umiddelbare drifts- ogledelsesansvar for plejehjemmene. Styringsaktørerne har behov for generel,ensartet og summarisk information, hvor de hurtigt kan skaffe sig et overblikover forholdene på kommunens plejehjem. De driftsansvarlige har brug for konkret,tilpasset og uddybende information, hvor de får at vide, hvad der helt konkreter galt, og hvad de skal gøre ved det. For det andet får de driftsansvarlige,særligt plejehjemslederne, yderligere information og uddybninger af tilsynetskonklusioner i forbindelse med den mundtlige afrapportering og eventuelt vedefterfølgende opklarende samtaler med Revas. De kan også sparre med Revas ogfå ideer til, hvad de kan gøre ved eventuelle problemer. Plejehjemslederne fårderfor forklaret den skriftlige rapport og vil ikke opleve eventuelle uklarheder påsamme måde som dem, der kun får den skriftlige rapport. – Den mundtlige afrapporteringer den vigtigste informationskilde for plejelederne (jf. kapitel 8).Alt i alt tegner der sig et tilsynskoncept, der er mere orienteret ’nedad’ moddriftsniveauet og plejehjemmene end ’opad’ mod myndigheds- og chefniveauet.Også ifølge Revas selv er tilsynet særligt orienteret mod læring på institutionsniveauet.Mens dette sigte i sig selv er positivt, har det, sådan som man teoretiskkunne forvente (jf. kapitel 3), omkostninger på chefniveauet. Det er svært attilgodese de forskellige aktørers behov og interesser i lige høj grad. Teoretisk kanman også forvente, at et tilsyn, der er meget orienteret ’nedad’, vil tage for mangeindividuelle hensyn og få for stor forståelse for plejehjemsledernes synspunkter.Tilsynet er åbent over for rimelige indvendinger fra plejehjemslederne, men98