7.4.1 Ingen anmærkninger, men anbefalingerNår et plejehjem godkendes af tilsynet, er der som regel ikke nogen videre proceseksternt, ud over at Ældrechefen orienteres om godkendelsen. Der er ingen centraltvedtagne procedurer, der foreskriver, at andre aktører i ældresektoren skalorienteres om godkendte tilsyn. Direktør og borgmester orienteres ganske vistrutinemæssigt per e-mail, men de ofrer ikke godkendte plejehjem megen opmærksomhedi det daglige. På enkelte ældrekontorer fortæller konsulenterne, athvis plejehjemmet tidligere har haft problemer, vil man tage en dialog med lederenom, hvilke af de iværksatte tiltag, der har fungeret. Det vil sige en proces,som på den ene side kan give anledning til tværgående læring, og som på denanden side fungerer som en anerkendende gestus i forhold til lederens arbejde.Som tidligere beskrevet indeholder alle rapporter anbefalinger til, hvad man kanarbejde videre med. Det gælder også plejehjem, som får vurderingen ’godkendt’.”Selv om noget er godt og godkendt, så er det jo som regel sådan, at man godtkan lave det endnu bedre,” siger KR’s tilsynsleder. Dog er det ifølge en ældrecheffrivilligt for de godkendte plejehjem, om de vil arbejde videre med anbefalingerne.En af plejehjemslederne udlægger det sådan, at ”når man er godkendt,så er det i virkeligheden helt op til ens egen moral, hvad man synes, man børarbejde videre med.” På det pågældende plejehjem blev der både ved det anmeldteog det uanmeldte tilsyn synliggjort forhold, som ledere og medarbejdere fandtrelevante at arbejde videre med. Fx påpegede bruger- og pårørenderådet, at detønskede, at der blev etableret netværksgrupper omkring beboere med demens.Det har man efterfølgende iværksat.Processen på plejehjemmet er i første omgang den samme, uanset hvad bedømmelsener, og består dels af en orientering af personalet og dels af den formellehøring. Personalet orienteres på førstkommende personalemøde og i samarbejdsudvalget.Hvis plejehjemmet er selvejende, hvilket de fleste plejehjem i KøbenhavnsKommune er, vil bestyrelsen også blive orienteret.I forbindelse med den formelle høring er det ikke ualmindeligt, at der udarbejdeshøringssvar fra både leder og bruger- og pårørenderåd. Ifølge konsulenterne påældrekontorerne opfordres man til at indgive høringssvar, da det sender et signaltil omverdenen om, at plejehjemmet tager tilsynets anbefalinger alvorligt. Høringssvarenekan desuden anvendes, hvis man oplever uberettiget kritik i rapporterne.En plejehjemsleder fortæller, at hun har responderet på en kritik af manglendedokumentation og planer på et område, hvor det netop var politisk bestemt,at der ikke skulle laves særlige planer. Høringssvaret medførte ikke, at der blev166
ændret i selve rapporten, men den pågældende plejehjemsleder forventer, atforvaltningen er opmærksom på høringssvarene.7.4.2 Hvad sker der ved anmærkninger?Tilsynsrapporter med anmærkninger skelner som nævnt mellem mangler ogalvorlige mangler. I 2007 har man i Københavns kommune kun haft fire tilfælde,hvor plejehjem har fået vurderingen ’alvorlige mangler’. Vurderingen ’mangler’er mere almindelig. Vi skønner, at omkring halvdelen får vurdering ’mangler’, dadet er tilfældet i fem af de i alt 10 offentliggjorte rapporter fra 2007. Figur 7.5illustrerer den kommunale beslutnings- og kommunikationsproces, når et plejehjemhar fået anmærkninger af KR. Som det vil fremgå nedenfor, er det uklart,om processen sættes i værk, når vurderingen er ’mangler’, eller om det udelukkendesker, når vurderingen er alvorlige mangler.Vurderer den tilsynsførende, at der på et plejehjem forekommer alvorlige mangler,underretter denne straks dokumentationschefen, som efterfølgende kontakterdirektionen, borgmesteren og den pågældende ældrechef. Dokumentationschefen:Hvis der overhovedet kommer noget ud, der kan smage af ’en alvorlig’anmærkning, så skal jeg simpelthen have en mail straks.Samme dag. Og det skal sendes til direktionen samme dag. Og tildet pågældende ældrekontor. Så ved alle på ledelsesniveau, at derer fundet noget her, som ikke er, som det burde være.Lokalt er det ældrechefen, som i samarbejde med lederen på plejehjemmet haransvaret for at udbedre de mangler, som tilsynet har anført i rapporten. På ældrekontorerneer man imidlertid i tvivl om, hvordan man skal reagere på de forskelligevurderinger fra tilsynet. De konsulenter, vi har talt med, fortæller, at koncepteter så nyt, at man endnu ikke kender alle procedurer, og at man først nu harmodtaget tilsynsrapporterne fra 2007, hvorfor man endnu ikke har haft lejlighedtil at drøfte konkrete tiltag. De henviser til, at man i lokalområderne afventerinstrukser fra centralforvaltningen og vil følge disse, når de foreligger.I lighed med ældrekontorerne synes der også i centralforvaltningen at herske envis usikkerhed omkring de gældende procedurer. Efter moden overvejelse erudmeldingen til os imidlertid, at et plejehjem kun skal udarbejde en handleplan,såfremt stedet har fået vurderingen alvorlige mangler.167
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14:
1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16:
Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18:
Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20:
2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22:
forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24:
var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27:
I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29:
ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31:
der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33:
den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35:
Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37:
Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39:
Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41:
Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43:
omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45:
11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47:
dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49:
Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51:
Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53:
aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55:
Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57:
nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59:
om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61:
og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63:
nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 64 and 65:
gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67:
anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69:
ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71:
’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73:
tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76:
4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78:
org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80:
En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82:
mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84:
5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86:
Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88:
dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90:
spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92:
5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94:
De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96:
5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98:
ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100:
åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102:
opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104:
med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106:
viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108:
at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110:
holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112:
og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113:
I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117: Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119: at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121: Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123: Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125: 6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127: mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129: Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131: ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133: De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135: Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137: hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139: nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141: stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143: Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146: 7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148: ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150: En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152: tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154: ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156: Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158: Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160: Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162: andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164: 7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165: 7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 169 and 170: Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172: er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174: ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176: 8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178: mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180: der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182: centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184: alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186: Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188: Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190: kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192: politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194: hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196: alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198: tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200: ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202: 9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204: Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206: Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208: Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210: 3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212: Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214: • Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215: • Er der andre ting, du mener, at