drejebøger. Formålet er at styrke gennemsigtigheden og forebygge tidligereproblemer med, at plejehjemslederne ikke vidste, hvad de blev vurderet på.En klar udmelding om tilsynskonceptets målepunkter kan betyde, at man dermedstyrer plejehjemsledernes handlinger i retningen af det, de bliver kontrolleret ogmålt på. Borgmesteren ser ikke nogen fare i dette, tværtimod opfatter han detsom en mulighed for indirekte at påvirke eller fokusere ledernes handlinger. ”Nårtilsynet kigger på ting, som er væsentlige, så er det – for mig at se – ikke problematisk,at man bliver styret af det.” Han anerkender, at der kan være en vis risiko,hvis væsentlige forhold ikke bliver kontrolleret, og lederne derfor ikke prioritererdem. Dog mener han, at tilsynet i kombination med andre målinger, fx deårlige totale brugertilfredshedsundersøgelser, fanger de vigtigste aspekter.Vi skal selvfølgelig sørge for, i alt hvad der vedrører opfølgning –og det er jo det, vi taler om, altså efterfølgende kontrol af at detene og det andet er i orden – at det er de væsentlige ting, der bliverkigget på. Men igen, tilsynsrapporterne står ikke alene. Det er étblandt flere elementer til, at vi danner os et billede.En af de plejehjemsledere, vi har talt med, er enig i, at man påvirkes af at videhvad, tilsynet har fokus på:Det vil være for fantastisk at sige, ’men det gør ingenting for os’,for det gør det. Det er ikke sådan, at der er nogen, der løber rundt iafdelingen og siger: ’Nu er der uanmeldt tilsyn, og husk de har fokuspå, om du har smykker på eller sådan.’ Men alle ved godt,hvad det er, der er særlig fokus på.… Så kan det godt være, derkommer fem beboere mere ud i fællesarealerne, end der plejer,hvis der er fokus på, om der er aktivitet i fællesarealerne. Det villevære urimeligt at sige andet, for der påvirkes man som mennesker,det gør man.Hun påpeger dog, at det ikke er sådan, at man i løbet af året sætter ekstra kræfterind på de områder, som tilsynet har fokus på. Det er efter hendes vurdering udelukkendei det øjeblik, der er tilsynsbesøg, at påvirkningen sker. Den anden interviewedeplejehjemsleder har samme opfattelse. Ifølge hendes handler påvirk-152
ningen dog især om forhold, som medarbejderne opfatter som perifere for ydelsen,fx at personalet skal have navneskilt på.Den tilpasning i adfærden, som lederne taler om, indikerer, at man skal værevarsom med at tolke for håndfast på nogle af de simple indikatorer og målepunkter,som tilsynet fokuserer på. I hvert tilfælde hvis plejehjemsledere og medarbejderlet kan justere deres adfærd for at score positivt på målepunktet. Problemeter velkendt i samfundsvidenskabelige analyser: Det, at man observerer ogmåler, ændrer de observeredes adfærd. Mere generelt rejser dette spørgsmåletom, hvor retvisende et billede tilsynet kan give af forholdene på plejehjemmene.Eller med borgmesterens ord, om indikatorerne er valide udtryk for ”ting, som ervæsentlige.” Københavns Kommune og KR har søgt at imødegå problemet ved atbenytte sig af mange indikatorer og forskellige målemetoder (jf. nedenfor).Tilsynskonceptet udvikles løbende. Hver gang der laves ændringer, foretagerman et prøvetilsyn på et plejehjem, som efterfølgende evalueres af følgegruppen,KR og det pågældende plejehjem. Det samlede tilsynskonceptet skal evalueres islutningen af 2008.7.2.1 MetoderTilsynet er ifølge tilsynslederen tre-strenget. Den første del handler om den konkretepleje, den anden del sætter fokus på den administrative praksis, mens dentredje handler om det fælles liv på plejehjemmet. Til den første del har SundhedsogOmsorgsudvalget udvalgt fire områder, som det ønskede at få målt kvalitetenaf: personlig pleje; psykisk pleje og omsorg; hverdagen på plejehjemmet; ogpraktisk hjælp. Ud over disse fire områder måler man på kvaliteten af dokumentationengenerelt. De udvalgte områder har været den styrende ramme for udarbejdelsenaf vurderingsmaterialet. Med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne erder fastlagt i alt 14 mål for de udvalgte områder. Hver af de 14 mål vurderes iprincippet ud fra fire forskellige målemetoder, hvilket betyder, at der sammenlagter 52 målepunkter. 39 Ved de udvidede ordinære uanmeldte tilsyn er der yderligereotte målepunkter.Til den anden del, den administrative praksis, er der identificeret fem overordnedemål, blandt andet medarbejdernes kendskab til reglerne for magtanvendelse ograpportering, værgemål samt kommunens kvalitetskrav. Disse forhold opfattesprimært som ledelsesopgaver, og målingen foretages udelukkende via interviews39 Fire af de 14 målepunkter vurderes kun på baggrund af tre målemetoder.153
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14:
1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16:
Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18:
Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20:
2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22:
forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24:
var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27:
I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29:
ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31:
der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33:
den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35:
Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37:
Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39:
Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41:
Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43:
omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45:
11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47:
dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49:
Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51:
Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53:
aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55:
Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57:
nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59:
om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61:
og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63:
nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 64 and 65:
gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67:
anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69:
ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71:
’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73:
tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76:
4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78:
org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80:
En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82:
mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84:
5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86:
Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88:
dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90:
spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92:
5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94:
De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96:
5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98:
ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100:
åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113: I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117: Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119: at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121: Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123: Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125: 6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127: mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129: Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131: ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133: De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135: Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137: hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139: nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141: stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143: Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146: 7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148: ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150: En yderligere årsag til ændring a
- Page 151: tagelse/reception og forståelse af
- Page 155 and 156: Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158: Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160: Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162: andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164: 7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166: 7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168: ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170: Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172: er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174: ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176: 8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178: mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180: der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182: centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184: alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186: Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188: Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190: kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192: politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194: hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196: alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198: tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200: ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202: 9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at