Plejehjemstilsyn – politik på pressens præmisser - Ældreforum

aftenbesøg og længerevarende observation, må de politiske principaler spørge sigselv, om det kan betale sig at kontrollere agenten, plejehjemmene, i så stort etomfang (jf. Kettl, 1993; 24-25).Kravet om mindst et årligt uanmeldt besøg på plejehjemmene kan bedst forstås ilyset af principal-agent teoriens skepsis over for agentens lyst og evne til at arbejdeloyalt for principalen. Muligvis vil frygten for kontrol og sanktioner fåagenten til mod sine egne tilbøjeligheder at arbejde mere loyalt for principalen,men det kan også tænkes, at agenten vil dække over fejl og skjule sin tilbøjelighedtil at skulke. Endvidere kan det tænkes, at agenten alene orienterer sig modde forhold som principalen – her per stedfortræder gennem tilsynet – fokusererpå, mens andre, mindre håndgribelige og målelige aspekter ved god pleje nedprioriteres.Generelt viser analyser af offentlige bureaukratier, at bureaukrater orienterersig mod at overholde procedurer og de forhold, man bliver målt på, mensresultaterne ofte er mindre vigtige (Wilson, 1989). Uanset hvor omfattende ettilsyn er, er det svært at måle alt – endsige nødvendigvis det, der er vigtigst foropgavevaretagelsen.Antagelse 2: Plejehjemsledere og medarbejdere har mere information om egenindsats end deres overordnede og tilsynet. Tæt kontrol og opfølgning kan teoretiskset bidrage til en bedre arbejdsindsats, men den kan også føre til, at plejehjemmeneskjuler problemer og en mangelfuld indsats.Forfølger man rationalet bag kontroltankegangen, vil kontrollen være mest effektivde steder, hvor den er mest omfattende, mest systematisk og mest præcis, oghvor sanktionerne ved fejl, forsømmelser og omsorgssvigt er entydige og hårde.Tanken er, at præcis og systematisk kontrol giver den bedste mulighed for præcisog systematisk opfølgning og udvikling. En sådan ren kontroltankegang kan dogvære svær og omkostningsfuld at gennemføre i praksis, ikke mindst i de tilfælde,hvor man ikke ved, hvordan man sikrer en god og effektiv opgaveløsning.På grund af den uomgængelige informationsasymmetri og de store omkostningerforbundet med en effektiv kontrol af agenten, er styring ofte mest effektiv, nårprincipalen og agenten har samme ønsker og trækker på samme hammel. Mankan komme et stykke af vejen ved at skabe de rette incitamenter for agenten,positive (fx løntillæg) såvel som negative (fx sanktioner) (Christensen, 2003: 50-51; jf. også Christensen, 1994), men kun et stykke (Miller and Hammond, 1994).Tillid og troværdighed er i den forbindelse afgørende, og det gælder begge veje(Waterman and Meier, 1998; Miller, 2000). Ser man det fra principalens side,52