Man har valgt at anvende en karakterskala for at gøre det ”simpelt og skarpt”,som direktøren udlægger det. Tilsynet kommer på den måde til at minde omembedslægens tilsyn og giver let forståelig og entydig ledelsesinformation opad iorganisationen. På plejehjemmene betragtes karakteren ikke som den væsentligsteinformation. Her er det ifølge en plejehjemsleder tilsynets konkrete anmærkningerog løsningsforslag, der har relevans. ”For mig er det jo ligegyldigt, om derkommer et tal på eller ej. Jeg er egentlig ligeglad med tallet. Jeg er mere interessereti, hvad de har fundet, og hvad vi kan gøre ved det.”På regionsniveau er man skeptisk overfor karaktersystemet. Regionschefen påpeger,at en karakter nok giver et hurtigt og enkelt billede af forholdene på et plejehjem,men at den samtidig dækker over en så kompleks virkelighed, at den kangive et misvisende billede:Et tal kan lette overskueligheden, og på den korte distance kanman sige, er det vældigt bekvemt, at vi kan regne med 1-taller eller2-taller. Men det dækker over så kompleks en verden, at man noglegange kan blive i tvivl, om det er æbler, pærer eller bananer karakterenbeskriver, og om man kan lægge det sammen… Man risikerer,at tallene bliver for interessante frem for indholdet og opfølgningen.Jeg er i hvert fald tilhænger af, at tallene, hvis der skal væreen værdimåling på det, skal minimeres, og at teksten skal prioriteresmere.De modsatrettede oplevelser af karakteren indikerer, at der er forskel på informationsbehovenehos de kommunale aktører. Tilsynet skal kunne levere kort, præcisog summarisk information opad i organisationen, for at forvaltningen og rådmandenkan bevare overblikket og kontrollen med den samlede ældrepleje ogeventuelt udvikle nye strategier og generelle styringstiltag. Men det skal ogsåtilvejebringe konkret og detaljeret information til de driftsansvarlige på plejehjemmeneog i regionerne, så de ved, hvad der er galt, og kan rette op på tingene.I Århus ser det ud til, at der blandt brugerne af tilsynet og tilsynsrapporterne erkonkurrerende ønsker til rapporternes indhold og form. Dette resultat er i fuldstændigoverensstemmelse med teorien. Man har valgt en afrapporteringsform og-stil, som især forvaltningens administrative og politiske ledelse efterspørger.Styrings-, overvågnings- og myndighedssynspunktet er i fokus.120
6.2.1. MetoderFormålet med tilsynet er at generere dokumenteret viden om forholdene på deårhusianske plejehjem. Tilsynet benytter sig i den forbindelse af forskellige metoderog datatyper – herunder skriftlig dokumentation, interviews, observation ogdialog. Vurderingsmaterialet, som tilsynet arbejder efter, indeholder blandt andetfærdige interviewguides for de samtaler, der afholdes med leder, medarbejderebeboere og pårørende. Bortset fra medarbejderne, der interviewes i grupper,interviewes de forskellige aktører enkeltvis, så de kan tale frit.Spørgsmålene i interviewguiden har faste svarkategorier – ja eller nej – som kansuppleres med kommentarer. Guiderne er designet, så der stilles sammenligneligespørgsmål til henholdsvis leder, medarbejdere og beboere. Intentionen er, at manved at bruge flere kilder og datatyper kan validere data, vurderinger og konklusioner.Er der uoverensstemmelse mellem svarene, forsøger tilsynet at afdækkeårsagen hertil. Men generelt er princippet, hvis der er forskellige vurderinger, atden svageste eller mest underordnede parts vurdering tillægges størst gyldighed.Observation, dokumentation og dialog bruges til en næsten videnskabelig trianguleringog analyse. Tilsynet undersøger, om der er overensstemmelse mellem deydelser, borgeren er visiteret til; den plejeplan, som foreskriver, hvordan ydelserneomsættes til praksis; og den konkrete udførelse. Tilsynschefen giver et eksempel:Jeg vurderer, om der er sammenhæng i det, borgeren er tildelt, ogden plejeplan, der er lavet. Om plejeplanen også fører til den praksis,der ydes… Jeg sætter mig ned i stolen og så ser jeg, at når derstår i plejeplanen, at borgeren bliver hjulpet ud på toilettet, så serjeg efter – sker det? Når der står, at borgeren vasker sig selv foroven,fordi det har et aktiverende sigte, og at vedkommende selvgør alt hvad, der er muligt, så kigger jeg efter, om det sker. Nårder fx står, at borgeren skal have hjælp til at blive vasket forneden,så kigger jeg efter, om borgeren får den hjælp? 3333 Man har politisk drøftet, om det var etisk forsvarligt, at tilsynet overværer den direktepleje af beboerne. Det er tilsynschefens opfattelse, at hun med en sin baggrund somsygeplejerske ved, hvordan hun skal håndtere intime situationer professionelt.121
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14:
1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16:
Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18:
Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20:
2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22:
forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24:
var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27:
I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29:
ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31:
der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33:
den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35:
Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37:
Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39:
Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41:
Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43:
omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45:
11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47:
dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49:
Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51:
Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53:
aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55:
Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57:
nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59:
om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61:
og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63:
nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 64 and 65:
gevinst ved et mere formelt og kont
- Page 66 and 67:
anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69:
ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71: ’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73: tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76: 4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78: org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80: En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82: mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84: 5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86: Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88: dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90: spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92: 5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94: De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96: 5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98: ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100: åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113: I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117: Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119: at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 122 and 123: Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125: 6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127: mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129: Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131: ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133: De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135: Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137: hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139: nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141: stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143: Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146: 7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148: ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150: En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152: tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154: ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156: Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158: Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160: Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162: andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164: 7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166: 7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168: ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170: Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172:
er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174:
ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176:
8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178:
mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180:
der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182:
centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184:
alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186:
Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188:
Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190:
kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192:
politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194:
hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196:
alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198:
tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200:
ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202:
9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at