gevinst ved et mere formelt og kontrolorienteret tilsyn. Til gengæld er det langtfrasikkert, at plejehjemmene har de samme behov og ønsker.3.4.3 Reguleringsstile, rationaler og forskellige brugereDet er meget tænkeligt, at de to reguleringsstile appellerer til forskellige brugereaf tilsynet, og at tvetydigheden i tilsynets sigte afspejler, at tilsynet tjener flereformål. Dels skal kommunalbestyrelsen og forvaltningen bruge tilsynsrapporternetil at justere og revidere kommunens generelle ældre<strong>politik</strong>, og dels skal plejehjemmenebruge det til at ændre og udvikle den lokale praksis. Politikere ogisær embedsmænd har brug for generel, systematisk og sammenlignelig information,der gerne må kunne kondenseres på ganske få sider ved hjælp af kvantitativemål og summarisk statistik. Ledere og medarbejdere på plejehjemmene harmåske større nytte af et mere uformelt og dialogpræget tilsyn, hvor både tilsynetog plejelederne lytter, og man taler om tingene; hvor man bruger dagligdags ordog begreber; og hvor man måske undlader skriftligt at notere mindre, enkeltståendeforseelser. Altså et mere dialogorienteret, tillidsfuldt og lydhørt tilsyn. Selvhvis målet er læring på tværs af institutioner, er det begrænset, hvad en plejehjemslederfår ud af en sur smiley eller en lav karakter. Rent udviklingsmæssigter det sikkert mindst lige så godt, at tilsynet fortæller, at en leder kan kontakte etnaboplejehjem, hvor man er gode til at løse et givet problem. I hvert tilfælde hvislederen i forvejen er motiveret for at forbedre ældreplejen.Tese 6: De lokalpolitisk ansvarlige og deres embedsmænd har større styringsmæssignytte af et formelt, kontrolorienteret tilsyn end et uformelt, dialogorienteret.Plejeledere har større nytte af et uformelt, dialogorienteret tilsyn i deresarbejde med at forbedre kvaliteten på deres plejehjem.Kan man så ikke bare tage det bedste fra begge verdener og kombinere de toreguleringsstile, sådan som lovgivningen på området tilsigter? Som det ses affigur 3.2, bygger de to reguleringsstile på ganske forskellige rationaler, som ikkeumiddelbart er forenelige. Teoretisk kan man ikke knytte for store forhåbningertil et tilsyn, som på en og samme tid bygger på dialog og læring og på det, der letvil blive opfattet som pedantisk, hierarkisk kontrol. Hvad vil man i grunden medtilsynet, kan personalet med nogen ret spørge? Hvad bliver vi holdt ansvarligefor, og hvad skal vi bruge som input til at blive bedre? Skal vi være åbne omvores problemer, eller skal vi forsøge at skjule dem? Et tilsyn, som bygger på enkontroltankegang, men har uklare regler, forekommer heller ikke at være en godløsning. Tilsynet vil let blive præget af vilkårlighed, eller det der er værre (jf.64
Cohn, 2002). Og hvis tilsynsstilene kombineres vil lokal<strong>politik</strong>ere og embedsmændikke få den ensartede og systematiske information, de efterspørger.Forudsætningen for med succes at kombinere det kontrol- og dialogorienteredetilsyn er som minimum, at kontrol og krav opleves som relevante og rimelige afde regulerede, og at der ikke sanktionernes hårdt, hvis plejehjemmene utilsigtetforbryder sig mod kravene. Der skal være et spillerum. For ellers får lærings- ogudviklingsperspektivet trange kår, og der vil intet incitament være til åbenhed ogærlighed. De to reguleringsstile har forskellige opfattelser af, hvad der skal til forat ændre de reguleredes adfærd, fordi de byger på forskellige forestillinger om dereguleredes motivation og positur (jf. Braithwaite m.fl., 2007).3.5 Tilsyn – men af hvem?Regulering er som udgangspunkt en ikke-hierarkisk relation mellem reguleringsmyndighederog de regulerede, det være sig borgere, virksomheder elleroffentlige institutioner (Christensen, 1992: 247). Men står det kommunale tilsynmed plejehjem i en ikke-hierarkisk relation til de regulerede institutioner?Da man i 2001 strammede op på tilsynet, udspandt der sig en lang diskussion om’uvildigheden’ af tilsynet, jf. kapitel 2. Resultatet blev, at det sundhedsfagligetilsyn overgik til embedslægeinstitutionen, som er underlagt Sundhedsstyrelsenog finansieret af staten. Her er der altså tale om en klassisk reguleringsmyndighed,som ikke står i noget hierarkisk forhold til hverken kommunen eller deenkelte plejehjem, hvad enten de er kommunale, selvejende eller privat drevne.Det almindelige tilsyn med plejehjem skulle fortsat være en kommunal opgave,men det blev præciseret, at tilsynet, ”ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaverpå området, udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver.Tilsynet må ikke varetages af personer, der samtidig har udføreropgaverpå området”. (FT, Tillæg B 2000/2001: bilag 49: § 113a, stk. 2). Samtidigtvar det muligt at udlicitere den konkrete tilsynsopgave til en privat aktøreller til en anden kommune.Disse krav til tilsynets organisering gælder fortsat. Det kommunale tilsyn befindersig altså i gråzonen mellem en klassisk reguleringsmyndighed og et almindeligthierarkisk styringsforhold. Det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der haransvaret for, at tilsynet bliver udført, og at der handles og eventuelt sanktionerespå baggrund af det. Det kommunale brandtilsyn befinder sig efter samme betragtningerogså i en gråzone mellem selvstændighed og hierarkisk, lokal styring,om end indenrigsministeren kan fastsætte regler for tilsynet og fungerer som65
- Page 1:
Plejehjemstilsyn - politikpå press
- Page 4 and 5:
© Forfatterne og Syddansk Universi
- Page 6 and 7:
5.3 Et tilsynsbesøg...............
- Page 8 and 9:
interviews med lands- og kommunalpo
- Page 11 and 12:
ForordSammenlignet med andre samfun
- Page 13 and 14: 1. Indledning og problemformulering
- Page 15 and 16: Figur 1.1. Kausalteorien bag det ko
- Page 17 and 18: Som det implicit fremgår af proble
- Page 19 and 20: 2. Tilblivelsen af det kommunale ti
- Page 21 and 22: forhåbninger. Om det så skyldes,
- Page 23 and 24: var i 1997-1998 endnu ikke tale om,
- Page 26 and 27: I foråret 2000 var der ingen tvivl
- Page 28 and 29: ge lovforslag (L192 af 21/3 2000, F
- Page 30 and 31: der skulle imødekomme de synspunkt
- Page 32 and 33: den anden. Men frit valg i Servicel
- Page 34 and 35: Rapporten hviler på et omfattende
- Page 36 and 37: Igen er det adskillelsen af bestill
- Page 38 and 39: Alt i alt er der kun begrænset dok
- Page 40 and 41: Under fremsættelsen af lovforslage
- Page 42 and 43: omfattende regulering af det kommun
- Page 44 and 45: 11) Hvorvidt personalets kompetence
- Page 46 and 47: dels har forskellige funktioner afh
- Page 48 and 49: Høringssvarene illustrerer meget g
- Page 50 and 51: Figur 3.1. Dimensioner i den offent
- Page 52 and 53: aftenbesøg og længerevarende obse
- Page 54 and 55: Tese 3: Et tilsyn, der bygger på i
- Page 56 and 57: nistrativt tung og unødvendig stat
- Page 58 and 59: om kvalitetsstandarder, visitation
- Page 60 and 61: og af de konkrete tilsynsmedarbejde
- Page 62 and 63: nalpolitikere og deres forvaltnings
- Page 66 and 67: anden klageinstans (Lehmann Nielsen
- Page 68 and 69: ud, vil der sjældent være mange,
- Page 70 and 71: ’en sag’, hvilket kan være sv
- Page 72 and 73: tilsyn med vil til dels kunne opnå
- Page 75 and 76: 4. Analysemetode, design og data4.1
- Page 77 and 78: org (målt som beskatningsgrundlag
- Page 79 and 80: En del af problemstillingen handler
- Page 81 and 82: mens 11 er blevet godkendt uden anm
- Page 83 and 84: 5. Tilsyn i Aalborg Kommune5.1 Orga
- Page 85 and 86: Figur 5.1. Ældreforvaltningens org
- Page 87 and 88: dagen på plejehjemmet var. Man kun
- Page 89 and 90: spørger ind til, hvorfor vi gør d
- Page 91 and 92: 5.3.1 ForberedelseSom led i planlæ
- Page 93 and 94: De tilsynsførende spørger altid o
- Page 95 and 96: 5.3.4 Den skriftlige afrapportering
- Page 97 and 98: ner de har. Vi har ikke brug for ti
- Page 99 and 100: åde Revas og plejehjemslederne sig
- Page 101 and 102: opmærksomhed”, ”nødvendig og
- Page 103 and 104: med den mundtlige afrapportering. I
- Page 105 and 106: viser sig på flere af kommunens pl
- Page 107 and 108: at finde ’potentielle sager’. I
- Page 109 and 110: holdes orienteret om tilstanden på
- Page 111 and 112: og så kan jeg jo godt undre mig ov
- Page 113: I forhold til en målsætning om at
- Page 116 and 117:
Af figur 6.1 fremgår, hvilke aktø
- Page 118 and 119:
at gøre nogen forskel, mens der ho
- Page 120 and 121:
Man har valgt at anvende en karakte
- Page 122 and 123:
Hvis tilsynet er vidne til omsorgss
- Page 124 and 125:
6.3.2 Det uanmeldte tilsynI Århus
- Page 126 and 127:
mødet og beretter om resultatet af
- Page 128 and 129:
Selvom den mundtlige sparring synes
- Page 130 and 131:
ger (Århus Kommune, 2007: 4). Rapp
- Page 132 and 133:
De tre typer tilsynsrapporter baser
- Page 134 and 135:
Et væsentligt element ved tids- og
- Page 136 and 137:
hjemmet arbejdede med i fællesskab
- Page 138 and 139:
nogen udstrækning i analysen ovenf
- Page 140 and 141:
stille spørgsmål til praksis og m
- Page 142 and 143:
Uanset plejeledernes egne vurdering
- Page 145 and 146:
7. Tilsyn i Københavns Kommune7.1
- Page 147 and 148:
ejdere den daglige kontakt med KR.
- Page 149 and 150:
En yderligere årsag til ændring a
- Page 151 and 152:
tagelse/reception og forståelse af
- Page 153 and 154:
ningen dog især om forhold, som me
- Page 155 and 156:
Det enkelte målepunkt bliver såle
- Page 157 and 158:
Som konsekvens af, at man mener, at
- Page 159 and 160:
Konceptet er bygget op sådan, at d
- Page 161 and 162:
andre tidspunkter, men gør det som
- Page 163 and 164:
7.3.5 Rapportens formTilsynet udarb
- Page 165 and 166:
7.4 Processen efter tilsynsrapporte
- Page 167 and 168:
ændret i selve rapporten, men den
- Page 169 and 170:
Plejehjemmene har tidligere haft tr
- Page 171 and 172:
er det Center for faglig udviklings
- Page 173 and 174:
ældre, hvis tilsynet skal gøre en
- Page 175 and 176:
8. Tværgående konklusioner og tem
- Page 177 and 178:
mærkninger om mindre alvorlige ’
- Page 179 and 180:
der ofte bruger konsulenterne. 43 I
- Page 181 and 182:
centralt styrede udviklings- og læ
- Page 183 and 184:
alle tre kommuner oplever situation
- Page 185 and 186:
Tabellen viser, at plejehjemsledern
- Page 187 and 188:
Århus. En forklaring kunne være,
- Page 189 and 190:
kontrollen af retssikkerheden i hø
- Page 191 and 192:
politikerne. Omtrent to tredjedele
- Page 193 and 194:
hvordan man ved næste tilsyn kan u
- Page 195 and 196:
alvorlige problemer på plejehjemme
- Page 197 and 198:
tilsynet alene holder sig til kontr
- Page 199 and 200:
ske tilsyn til KR var også foranle
- Page 201 and 202:
9. LitteraturAndersen, Lotte B. og
- Page 203 and 204:
Kagan, Robert A. (2000). “Introdu
- Page 205 and 206:
Mitnick, Barry (ed.) (1993). Corpor
- Page 207 and 208:
Hjemmesider:www.im.dk/publikationer
- Page 209 and 210:
3. Tilsynet gør sine observationer
- Page 211 and 212:
Til sidst vil jeg gerne stille et s
- Page 213 and 214:
• Konkret udførelse uanmeldt bes
- Page 215:
• Er der andre ting, du mener, at